Tænketanken Prospekt

Familien i forandring: Internationalt anerkendt samfundsdebattør gæster København

21.11.2025 10:14:43 CET | Tænketanken Prospekt | Pressemeddelelse

Del

David Goodhart – bestsellerforfatter, sociolog og en af de mest citerede stemmer i den offentlige debat i England – kommer til København for at give et skarpt blik på familiens udvikling og betydning i en tid med trivselskrise og politisk opmærksomhed.

”David Goodhart er en vigtig stemme i den offentlige debat, og vi er meget glade for, at det er lykkedes os at få ham til Danmark,” siger programleder i Tænketanken Prospekt, Christian Egander Skov.
”David Goodhart er en vigtig stemme i den offentlige debat, og vi er meget glade for, at det er lykkedes os at få ham til Danmark,” siger programleder i Tænketanken Prospekt, Christian Egander Skov.

Familiepolitik fylder mere og mere i den offentlige samtale. Det sås tydeligt under det netop overståede kommunalvalg, hvor både opdragelse, opførsel og pasningsformer kom til debat, og hvor flere politikere åbent talte om, at vores fællesskaber er under pres.
Og selvom familien fortsat er samfundets mest grundlæggende fællesskab, er den også en institution, der i al stilhed har forandret sig markant. Roller, rytmer og ansvar har ændret sig over tid – men hvad betyder det egentlig? Og hvorfor er det vigtigt, at vi som borgere og samfund forholder os til det?

Nogle af svarene giver David Goodhart, når han den 25. november gæster København og sætter fokus på familien som institution.

”Han er en vigtig stemme i den offentlige debat, og vi er meget glade for, at det er lykkedes os at få ham til Danmark,” siger programleder i Tænketanken Prospekt, Christian Egander Skov.

Frihedens pris
I dag er kernefamilien ikke længere den selvfølgelige ramme om det gode liv, men blot ét blandt mange livsvalg. Samtidig har familiens indre dynamikker ændret sig i takt med øget individuel frihed, ligestilling og et nyt syn på børns plads og rettigheder. Det har haft stor positiv betydning – men, spørger Goodhart, hvad har det kostet?

I sin bog The Care Dilemma argumenterer han for, at frihedens pris kan vise sig som øget ustabilitet, mistrivsel blandt børn og unge og et stigende pres på velfærdsstaten, når familien som ansvarsbærende fællesskab svækkes.

Det er tankevækkende konklusioner i en tid, hvor Trivselskommissionens anbefalinger netop peger på familien og forældreansvaret – og hvor flere partier melder sig på den værdipolitiske arena.

Tid: 25/11 2025 kl. 17-19
Sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 København
Pris: 100 kr. inkl. et glas vin eller vand
Arrangør: Foredraget arrangeres af Tænketanken Prospekt i samarbejde med Grundtvigsk Forum.
Tilmelding via Grundtvigsk Forum: David Goodhart Vartov 

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Tænketanken Prospekt

Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.

Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye