Deloitte

Sammenhængskraft bliver superlimen i den kommende tids oprustning

Del

Ved at prioritere sammenhængskraft og alliancer kan Danmark og Europa stå stærkere i en forandret verdensorden. Det er hovedbudskabet i en ny rapport om oprustning, som rådgivnings- og revisionshuset Deloitte og tænketanken Kraka udgiver i dag.

Christian Jensby, Deloitte og Peter Mogensen, Kraka.
Christian Jensby, Deloitte og Peter Mogensen, Kraka.

Den geopolitiske verdensorden, som vi har kendt den, er under pres. Ruslands invasion af Ukraine og Kinas voksende globale indflydelse kombineret med en mere uforudsigelig amerikansk udenrigspolitik betyder, at Europa i stigende grad må kunne stå på egne ben.

På den baggrund har Kraka og Deloitte skrevet en dybdegående samfundsøkonomisk rapport, der understreger behovet for en bred oprustning.

”Når vi taler om oprustning, mener vi ikke bare militært. Vi mener også styrkelse af samfundets sammenhængskraft, økonomi, teknologi og internationale alliancer. Sammenhængskraften er og bliver afgørende for at modstå ydre pres og indre splittelse,” siger CEO i Deloitte Christian Jensby.

Rapporten advarer om, at stigende ulighed og politisk populisme truer sammenhængskraften. Men Danmark står stærkt. Vi har blandt andet formået at sikre økonomisk fremgang for alle indkomstgrupper, hvilket står i kontrast til USA, hvor reallønnen er faldet for de laveste indkomstgrupper.

”Danmark har en unik position, som vi må værne om og udvikle. Ingredienserne i vinderformlen hedder høje basale færdigheder i befolkningen kombineret med verdens højeste grad af tillid og økonomisk stabilitet. Det er en uvurderlig styrke stillet over for populismens fremmarch i mange andre lande,” uddyber Christian Jensby fra Deloitte.

Danske voksne scorer højt i basale matematikfærdigheder, og vi har relativt få med meget lave færdigheder i modsætning til flere andre EU-lande og USA. Samtidig udtrykker knap 70 procent af danskerne høj generel tillid, hvilket er det højeste niveau i OECD og markant over gennemsnittet på ca. 25 procent i USA og resten af EU.

Europa skal revurdere sine allierede

Kina har overtaget den teknologiske førertrøje på en række kritiske områder og er nu, korrigeret for købekraft, verdens største økonomi. Dog forventes Kinas befolkningsvækst at toppe og aftage i de kommende år, hvilket vil sænke den økonomiske vækst fremover.

"Den globale magtbalance ændrer sig, og det kræver, at Danmark og Europa tænker strategisk over, hvordan vi opbygger nye alliancer og styrker de eksisterende. I rapporten lancerer vi et nyt indeks for alliancekraft, der viser, at Danmark er nødt til at udvide det internationale samarbejde, især med asiatiske lande, for at styrke Danmarks adgang til fremtidens vækst," udtaler Peter Mogensen, adm. direktør i Kraka.

Den militære oprustning er uundgåelig, men den skal ifølge danskerne ske strategisk og med fokus på at mindske afhængigheder ved fx at reducere militærkøb fra USA og Israel til fordel for mere europæisk produktion. Og der er tale om nødvendige investeringer, for rapporten viser nemlig også, at europæiske NATO-lande med et samlet militærbudget, der er tre gange større end Ruslands, kun opnår ca. 45 procent mere militær kapacitet, fordi det er dyrere at drive militær i rige, europæiske lande end i Rusland.

Om rapporten

Rapporten ’Beredt og på egne ben: Danmark og Europa ruster op’ lanceres den 26. november 2025 ved en konference i DeloitteHuset i København.

Du kan downloade den fulde rapport som PDF herunder. 

Samarbejdet mellem Kraka og Deloitte om Small Great Nation er et privat, uafhængigt initiativ, som ser positivt på Danmarks muligheder i et langsigtet perspektiv. Formålet er at kortlægge Danmarks styrker og svagheder og udnytte vores unikke kompetencer til at arbejde i fællesskaber, så vi sikrer velfærd og sammenhængskraft fremover.

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye