Aarhus Symfoniorkester

Salling Fondene støtter koncertkjoler fra lokal designer

Del

Salling Fondene støtter spændende nyt samarbejde: Lokal designer Rosa Faizzad skaber koncertkjoler til Aarhus Symfoniorkester.

Salling Fondene støtter koncertkjoler fra Rosa Faizzad
Salling Fondene støtter koncertkjoler fra Rosa Faizzad

Salling Fondene har givet en donation, som muliggør, at Symfoniorkesters kvindelige musikere får nye koncertkjoler, designet af den aarhusianske modeskaber Rosa Faizzad.

Støtten fra Salling Fondene åbner op for et spændende samarbejde, hvor musik, mode og håndværk smelter sammen. Rosa Faizzad har skabt mærket ROSA FAIZZAD, der forener eksklusivt design med international rækkevidde. Hun indtager med sit brand positionen som både lokal iværksætter og international designer.

"Vi sætter stor pris på Salling Fondenes støtte til dette nye samarbejde. Vi ønskede at styrke orkesterets visuelle udtryk på en måde, der føles ægte og varm. Rosa arbejder med udtryk, farver og mennesker på en meget inspirerende og kreativ måde, hvilket passer godt til Aarhus Symfoniorkester. Det her er et samarbejde, hvor kunst, håndværk og lokale kræfter går hånd i hånd,” udtaler Christine Hagge Larsen, partnerskabsansvarlig i Aarhus Symfoniorkester.

Kjolerne skabes i tæt dialog med musikerne, der har forskellige behov alt efter instrument og bevægelsesrum og bliver udformet, så de både er smukke, praktiske og kan styrke orkesterets sceniske fremtræden mange år ud i fremtiden.

"Det er en stor glæde for Salling Fondene at kunne styrke Aarhus’ rige kulturliv og bidrage til, at Aarhus Symfoniorkesters kvindelige musikere nu får nye, flotte koncertkjoler. Det er jeg sikker på vil skabe glæde for både musikere og publikum i mange år fremover." siger Karin Salling, næstformand i Købmand Herman Sallings Fond.

Rosa Faizzad byder ind med både lokal forankring og international erfaring:
"Som aarhusianer er det en stor ære og føles som en kæmpe tillids- og kærlighedserklæring fra min by Aarhus, at Aarhus Symfoniorkester og Salling Fondene har betroet mig denne fornemme opgave. Jeg ser frem til et meningsfuldt og spændende samarbejde, hvor jeg kan være med til at styrke byens kulturelle profil – og samtidig bidrage og give tilbage til både orkestret og byen, som har beriget både mit og min families liv på så mange måder."

Projektet understøtter visionen om Aarhus som en levende kulturby, hvor kunst, design og samarbejde finder nye former. De nye kjoler lanceres forventeligt i den kommende sæson – som en synlig manifestation af hvad lokal kreativitet og kunstnerisk ambition kan opnå, når fond, kulturinstitu­tion og iværksætter arbejder sammen.

Om Aarhus Symfoniorkester

Aarhus Symfoniorkester blev grundlagt i 1935 og har til huse i Musikhuset Aarhus, hvor det råder over sit helt eget koncertsted; den prisbelønnede Symfonisk Sal. Orkestret består af 65 fastansatte musikere og den unge Malko-vinder Dmitry Matvienko i front som chefdirigent. Tidligere chefdirigenter inkluderer Marc Soustrot, Giancarlo Andretta, James Loughran and Jorma Panula.

Orkestret tiltrækker sit store og forskelligartede publikum gennem ugentlige abonnementskoncerter, familiekoncerter, kammerkoncerter, og samarbejdskoncerter med festivaler og spillesteder, bl.a. Musikhuset, Smukfest, Spot Festival og Aarhus Festuge. Aarhus Symfoniorkester er desuden fast medspiller ved Den Jyske Operas årlige produktioner i den østjyske landsdel og har desuden en betragtelig indspilningsvirksomhed af både danske, nykomponerede værker og det mere klassiske repertoire.

Orkestret varetager en social og kulturel funktion for byen, med særlige koncerter for udsatte borgere samt skolekoncerter for mere end 10.000 børn og unge om året.

Senest har orkestret lanceret en række nye koncertformer, som hver især udvider koncertoplevelsen og sætter publikum i centrum ved henholdsvis at tilbyde et musikalsk rum med plads til ro og fordybelse og koncerter, der prioriterer socialt samvær og fredagshygge.

Kontakter

Billeder

Salling Fondene støtter koncertkjoler fra Rosa Faizzad
Salling Fondene støtter koncertkjoler fra Rosa Faizzad
Download
Rosa Faizzad
Rosa Faizzad
Download
AI-visualisering af koncertkjole
AI-visualisering af koncertkjole
Rosa Faizzad
Download
AI-visualisering af koncertkjole
AI-visualisering af koncertkjole
Rosa Faizzad
Download
Aarhus Symfoniorkester
Aarhus Symfoniorkester
Jes Vang
Download

Links

EAN-nr: 5790 000 423460 - CVR 55 133 018

Aarhus Symfoniorkester blev grundlagt i 1935 og har til huse i Musikhuset Aarhus, hvor det råder over sit helt eget koncertsted; den prisbelønnede Symfonisk Sal. Orkestret består af 65 fastansatte musikere.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Symfoniorkester

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Symfoniorkester

Augustinus Fonden støtter Dirigentløftet med 600.000 kr. til en analyse af dirigentområdet27.11.2024 07:45:00 CET | Pressemeddelelse

Dirigenten spiller en afgørende rolle i musikkens verden. Symfoniorkestre, kor, bigbands, mililtærorkestre, ensembler, skoleorkestre osv. har alle brug for musikalsk ledelse, både på højeste professionelle niveau, på musikuddannelserne og i det omfattende amatørmusikliv i Danmark. Nu har Dirigentløftet Danmark sat sig for at kortlægge vilkårene for danske dirigenter, og til det formål har Augustinus Fonden netop bevilget 600.000 kr.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye