RETTET: Ny huskunstner til Aarhus Symfoniorkester
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har bevilliget 250.000 kr. årligt de næste to år til en ny "Artist in Residence"-ordning hos Aarhus Symfoniorkester. Første huskunstner er den armensk-danske pianist, Marianna Shirinyan, som kan opleves til solokoncert søndag d. 16. november i Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus.

Marianna Shirinyan er Aarhus Symfoniorkesters første "Artist in Residence" – en ordning, der er oprettet med støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond på 250.000 kr. årligt over de næste to år.
For publikum betyder det fornøjelsen af at lære Marianna Shirinyan meget bedre at kende ved hele seks forskellige koncerter i løbet af sæson 25/26 – fra de store solistiske koncerter over kammermusik til solorepertoire.
Marianna Shirinyan er allerede velkendt for Aarhus Symfoniorkesters publikum; de senere år har hun således spillet både Griegs klaverkoncert og Rachmaninovs 2. klaverkoncert med orkestret. Men rent faktisk ligger hendes baggrund i kammermusikken – og sammenspillet er helt centralt for hende: ”Sammenspil og dialog ville redde verden. Måske lyder det som en kliche, men sådan er det nok,” siger hun.
Grundværdien for Aarhus Symfoniorkester er hjerteblod, og det er en værdi, som Marianna Shirinyan i den grad deler: ”Jeg er fuldstændig med på hjerteblod! Fuldstændig. Den emotionelle skrøbelighed, som musikken kan fremkalde i os – den emotion, som den rene musik kan fremkalde: Folk bliver bløde om hjertet af musikken. Vi kan se ind i os selv på en helt anden måde med musikken. Den skaber skrøbelighed og generøsitet. Det har vi brug for. Alle sammen. Især nu.”
For Marianna Shirinyan drejer musik sig om at røre mennesker: “Det er jo essensen af det, vi gør som musikere: Publikum skal blive rørte. Vi skaber et lille øjeblik af ærlighed og stilhed gennem musikken, hvor man kan reflektere og være ærlig over for sig selv. Det er kun musikken, der med sin ægthed kan gøre folk sårbare og modtagelige.”
Næste koncert med "Artist in Residence" Marianna Shirinyan er en eksklusiv solokoncert d. 16. november i Musikhuset Aarhus, hvor hun vil traktere med syv fantastiske værker for klaver.
Artist in Residence: Solokoncert
SHIRINYAN
Søndag 16. november 2025 kl. 15.00
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus
100-185 kr.
Om Aarhus Symfoniorkester
Aarhus Symfoniorkester blev grundlagt i 1935 og har til huse i Musikhuset Aarhus, hvor det råder over sit helt eget koncertsted; den prisbelønnede Symfonisk Sal. Orkestret består af 65 fastansatte musikere og den unge Malko-vinder Dmitry Matvienko i front som chefdirigent. Tidligere chefdirigenter inkluderer Marc Soustrot, Giancarlo Andretta, James Loughran and Jorma Panula.
Orkestret tiltrækker sit store og forskelligartede publikum gennem ugentlige abonnementskoncerter, familiekoncerter, kammerkoncerter, og samarbejdskoncerter med festivaler og spillesteder, bl.a. Musikhuset, Smukfest, Spot Festival og Aarhus Festuge. Aarhus Symfoniorkester er desuden fast medspiller ved Den Jyske Operas årlige produktioner i den østjyske landsdel og har desuden en betragtelig indspilningsvirksomhed af både danske, nykomponerede værker og det mere klassiske repertoire.
Orkestret varetager en social og kulturel funktion for byen, med særlige koncerter for udsatte borgere samt skolekoncerter for mere end 10.000 børn og unge om året.
Senest har orkestret lanceret en række nye koncertformer, som hver især udvider koncertoplevelsen og sætter publikum i centrum ved henholdsvis at tilbyde et musikalsk rum med plads til ro og fordybelse og koncerter, der prioriterer socialt samvær og fredagshygge.
Kontakter
Jes VangPresse, Kommunikation & MarketingAarhus Symfoniorkester
Tlf:(+45) 41 85 66 33jeva@aarhus.dkBilleder
Links
EAN-nr: 5790 000 423460 - CVR 55 133 018
Aarhus Symfoniorkester blev grundlagt i 1935 og har til huse i Musikhuset Aarhus, hvor det råder over sit helt eget koncertsted; den prisbelønnede Symfonisk Sal. Orkestret består af 65 fastansatte musikere.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Symfoniorkester
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Symfoniorkester
Ny huskunstner til Aarhus Symfoniorkester14.11.2025 07:50:27 CET | Pressemeddelelse
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har bevilliget 250.000 kr. årligt de næste to år til en ny "Artist in Residence"-ordning hos Aarhus Symfoniorkester. Første huskunstner er den armensk-danske pianist, Marianna Shirinyan, som kan opleves til solokoncert søndag d. 16. november i Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus.
Internationalt erfaren orkesterleder bliver ny musikchef i Aarhus28.2.2025 07:12:40 CET | Pressemeddelelse
Svenskfødte Per Hedberg tiltræder stillingen som ny musikchef i Aarhus Symfoniorkester 1. maj 2025. Hedberg har en lang karriere bag sig i Sverige og London som bl.a. direktør, orkesterchef og programchef.
Augustinus Fonden støtter Dirigentløftet med 600.000 kr. til en analyse af dirigentområdet27.11.2024 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Dirigenten spiller en afgørende rolle i musikkens verden. Symfoniorkestre, kor, bigbands, mililtærorkestre, ensembler, skoleorkestre osv. har alle brug for musikalsk ledelse, både på højeste professionelle niveau, på musikuddannelserne og i det omfattende amatørmusikliv i Danmark. Nu har Dirigentløftet Danmark sat sig for at kortlægge vilkårene for danske dirigenter, og til det formål har Augustinus Fonden netop bevilget 600.000 kr.
Venneforening hylder "Årets Talent" med særlig pris4.11.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Symfoniorkesters Venner (ASOV) indstiftede sidste år ASOVs Talentpris, som årligt uddeles til en ung, særligt talentfuld klassisk musiker/musikstuderende. Prisen er på 10.000 kr. og modtageren er i år den 21-årige cellist Katrín Birna Sigurdardóttir, som modtager hæderen 7. november i forbindelse med koncerten In memoriam med Aarhus Symfoniorkester.
Blomster bliver til træer – og genanvendeligt pap24.10.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Symfoniorkester lancerer et grønt initiativ i samarbejde med organisationen Plant et Træ. Fremover vil de traditionelle blomster, der gives til solister og dirigenter ved orkestrets koncerter, blive udskiftet med et symbolsk "træ" lavet af genanvendeligt cellepap. Samtidig støttes arbejdet med at gøre Danmark grønnere med plantning af enkelttræer, frugtlunde ved børneinstitutioner, undervisningsskove, bytræer, alléer og mindetræer rundt om i landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



