Borgerne inviteres til at give deres mening til kende om nye vindmølleprojekter
24.11.2025 07:00:00 CET | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
I perioden 24. november til og med 8. december 2025 gennemfører Tønder Kommune vejledende, lokale afstemninger om 22 nye vindmølleprojekter. Projekterne er en del af den supplerende ansøgningsrunde i VE2025.

De vejledende afstemninger skal give et billede af lokalbefolkningens holdning til hvert enkelt projekt og indgår som en vigtig del af det politiske beslutningsgrundlag, når Kommunalbestyrelsen mødes den 18. december for at prioritere mellem projekterne. Derefter går de udvalgte projekter videre til sagsbehandling i starten af 2026.
Hvem kan stemme?
For at være stemmeberettiget skal man:
- Være fyldt 18 år senest den 8. december 2025,
- Have valgret til kommunalvalg i Tønder Kommune,
- Bo inden for 2.500 meter fra de pågældende vindmøller.
Alle stemmeberettigede borgere vil modtage besked via digital post eller med almindeligt brev, hvis man er fritaget for digital post.
Sådan stemmer du
Stemmen kan afgives via digital post, og der er hjælp at hente i Borgerservice, som stiller både udstyr og vejledning til rådighed:
- Tønder: I hele afstemningsperioden i Borgerservices almindelige åbningstid
- Højer og Løgumkloster: Tirsdag den 25. november og tirsdag den 2. december, kl. 10–15
- Bredebro og Toftlund: Torsdag den 27. november og torsdag den 4. december, kl. 10–15
Har man særlige behov, kan man også få hjælp til at stemme hjemmefra.
En del af den grønne omstilling
Tønder Kommune har siden 2020 arbejdet målrettet med udviklingen af VE-anlæg som en del af den grønne omstilling. Den nuværende afstemningsrunde følger op på to tidligere runder og er endnu et skridt i retning af et bæredygtigt energisystem med lokal forankring.
Mulighed for høringssvar
Kommer projektets planforslag videre, vil der desuden være offentlig høring i otte uger, hvor alle kan indsende et høringssvar.
Hvis du har spørgsmål til afstemningen, kan du skrive til ve@toender.dk
Nøgleord
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Terranor A/S overtager driftsopgaver i kommunen10.3.2026 09:49:10 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. april overtager entreprenørvirksomheden Terranor A/S en række kommunale driftsopgaver i Tønder Kommune, som hidtil har været varetaget af Arkil A/S.
Mindeord om Vagn Therkel Pedersen6.3.2026 12:56:40 CET | Pressemeddelelse
Borgmester Jørgen Popp Petersen, skriver på vegne af Tønder Kommune, følgende mindeord over Vagn Therkel Pedersen
Medaljevindere og frivillige ildsjæle søges – hvem skal have et særligt skulderklap?4.3.2026 14:24:51 CET | Pressemeddelelse
Kultur- og Fritidsudvalget og FritidsForum søger prismodtagere til årets store prisfest inden for foreningslivet.
Tønder Kommune har åbnet Sociale Sundhedsklinikker4.3.2026 10:24:35 CET | Pressemeddelelse
Siden januar har Tønder Kommune haft et nyt tilbud: Sociale Sundhedsklinikker. Formålet er at skabe tryghed og let adgang til sundhedshjælp for borgere, som har svært ved selv at opsøge hjælp i sundhedsvæsenet.
Gøgl- og Musikfestival står for døren24.2.2026 08:31:38 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro er der fest, farver og musik, når Voksen Socialområdet lægger hus til den årlige Gøgl- og Musikfestival.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum