Ny hjemmeside giver Dyreværnet en tydeligere profil og besøgende en markant bedre brugeroplevelse
Dyreværnet står vagt om dyrene med fokus på kæledyr. Det har vi gjort siden 1898, og det bliver vi ved med. Vi arbejder på at blive langt bedre til at kommunikere, hvem vi er og om de opgaver, vi løser til gavn for både dyr og mennesker. Vores nye hjemmeside er krumtappen i det arbejde.

Det har længe været et ønske at bygge en ny, skarp hjemmeside med fokus på vores arbejde for kæledyrene, og nu er tiden endelig kommet, hvor vi kan lancere vores nye digitale hjemsted: dyreværnet.dk.
”Vi har taget udgangspunkt i, at det skal være let for besøgende at afkode hvem vi er, og hvad vi laver – samtidig med at det skal være let at navigere rundt på vores site. Vi har også prioriteret at få et tydeligt visuelt udtryk, så man ikke er i tvivl om, at man er landet hos Dyreværnet. Det betyder bl.a., at vi har rentegnet vores logo, skruet op for vores flotte røde farve og introduceret nogle grafiske elementer, der udtrykker hjertevarme og medmenneskelighed, for det er kernen i Dyreværnet. Og så har vi gjort plads til, at vi kan vise mange billeder og videoer af vores dyr, for det er dem, der er hovedpersonerne hos os,” fortæller kommunikationschef Tina J. Hindsbo.
Dyr, Pleje & Pasning og Støtte
Når man besøger vores nye hjemmeside, møder man overskrifterne Dyr, Pleje & Pasning og Støtte i primær-navigationen. Det gør man, fordi vi har samlet vores ydelser og tilbud under nogle sigende kategorier, så det bliver nemt at finde det, man søger:
|
Dyr |
Pleje & Pasning |
Støtte |
|
Adoption Fremlysning Anmeldelse Indlevering |
Dyreklinik Mobil Dyreklinik Hundepension Dyre-ABC |
Støtte Arv Medlemskab Indsamling |
Hertil kommer en sekundær navigation, hvor man kan gå direkte i handlingsmode og fx anmelde misrøgt, tilmelde sig vores nyhedsbrev osv. I footeren finder man al information om Dyreværnet.
Vi har også gjort det nemmere at støtte dyrene
Dyreværnet er en privat forening og modtager ikke nogen nævneværdig offentlig støtte. Kun ca. 2 % af vores midler kommer fra offentlige puljer. Det betyder, at vi og dyrene er helt afhængige af privat støtte. Derfor skal det ikke være svært at støtte Dyreværnet, ligesom vores støtter skal vide, at der er mange muligheder for at støtte med stort og småt – én gang eller fast. Hver en krone tæller og gør godt!
Når man lander på dyreværnet.dk ser man en stor rød knap øverst i højre hjørne. Den har fået en prominent plads, for vi vil så gerne informere om de mange muligheder for at støtte dyrene og give dem endnu bedre forhold.
Fokus på at dele ud af vores faglighed
Sidst men ikke mindst har vi prioriteret, at vores Dyre-ABC er let tilgængelig på forsiden og i menuen. For vi vil nemlig gerne dele gavmildt ud af vores faglighed. Vores dyrlæger, veterinærsygeplejersker, dyrepassere og adfærdstrænere udgiver regelmæssigt ABC-artikler om sundhed, pleje, pasning, indretning, træning osv. Her får man ekspertråd og -vejledning samt nyttige tips og tricks m.m. – og man kan endda skrive til os med ønske om, hvad vores ABC-teams næste artikel skal handle om.
Nøgleord
Kontakter
Tina J. HindsboKommunikationschefDyreværnet
Tlf:50603550tina@dyrevaernet.dkBilleder

Links
Dyreværnet blev stiftet i 1898 og er en af verdens ældste dyreværnsorganisationer
Vores formål er at fremme dyrevelfærd i Danmark samt vinde og udbrede forståelse for dyrebeskyttelsens hovedopgaver, herunder at stoppe dyrplageri og aflivning af sunde og raske dyr.
Vi mener, at alle kæledyr i Danmark fortjener gode vilkår og et godt hjem, og det arbejder vi aktivt for ved at holde os tæt på såvel de lovgivende som udøvende magter – og gennem vores mange aktiviteter:
Hver dag modtager Dyreværnet op mod 10 anmeldelser om misrøgtede dyr. Dem tager vi alvorligt, og vi redder ca. 500 dyr om året i hele Danmark. Herudover tager vi imod et stort antal dyr fra familier, som ikke længere kan tage sig af deres kæledyr. Endelig har vi mobile dyrlægeklinikker, der kører rundt i hele Danmark og tilbyder hjælp til socialt udsatte og deres dyr, der hvor de er.
Fra vores internater i Rødovre og Kolding formidler vi årligt ca. 1.500 hunde, katte, kaniner, gnavere og andre smådyr til nye, kærlige hjem.
I 2025 har Dyreværnet samarbejder med Københavns Politi samt Københavns Vestegns og Nordsjællands Politikredse, som kan indlevere herreløse dyr og notitsdyr til vores akutafdeling døgnet rundt.
Dyreværnet beskæftiger ca. 50 medarbejdere i udryknings- og internattjeneste samt administration. Hertil kommer et korps på over 100 frivillige, som hver dag hjælper med at passe og pleje vores mange internatdyr – og går til hånde efter behov.
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
Frynseklinikken redder pekingeser med hasteoperation10.12.2025 07:00:00 CET | Nyhed
Med hurtig og snarrådig hjælp lykkedes det Dyreværnets mobile dyreklinik at redde pekingeseren Gerda, som var dødssyg med livmoderbetændelse.
Donation på kr. 250.000 fra Skibsreder Per Henriksens Fond skal sikre bedre modtagelsesforhold for katte8.12.2025 10:13:25 CET | Pressemeddelelse
Takket være en donation på kr. 250.000 fra Skibsreder Per Henriksen, R og Hustrus Fond kan Dyreværnet opføre en ny kattemodtagelse på internatet i Rødovre. Den nye modtagelse erstatter den gamle, som er blevet alt for lille pga. øget indtag af katte.
36 kaniner hentet fra kummerlige forhold på Nørrebro25.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hele 36 kaniner var stuvet sammen i små bure på en altan på Nørrebro. Her blev de tilfældigt opdaget af en politibetjent, der var på besøg på matriklen i et andet ærinde.
Dyreværnets dyreambulancer får en makeover10.11.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
I Dyreværnet vil vi gerne redde endnu flere kæledyr fra misrøgt og mistrivsel. Det kræver, at folk henvender sig, hvis de har mistanke om dyr i nød. Derfor vil vi gerne være mere synlige i landskabet, når vores dyreambulancer kører ud på dyreværnssager i hele landet, hver uge, hele året rundt – og derfor får vores dyreambulancer nu en tiltrængt makeover.
25 kaniner hentet fra dyreværnssag på Sydfalster8.10.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnet har tidligere i år, på baggrund af to separate sager, været ude med en advarsel om, at kaniner kræver mere pleje, end de fleste er klar over, og derfor bl.a. slet ikke egner sig som kæledyr til børn. Nu har vi netop hentet hele 25 kaniner på en adresse, hvor forholdene heller ikke var i orden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum