Dyrenes Beskyttelse: Alt for mange dyr svigtes, når livet ramler for deres ejere

De er ofte forsømte, syge og i dårlig forfatning. Stadig flere dyr har brug for hjælp, når livet ramler for deres ejere. I 2024 rykkede Dyrenes Beskyttelses beredskab, som består af dyrlæger og frivillige dyrereddere, ud til hele 1.087 sager med i alt over 3.000 kæledyr. De foreløbige tal fra 2025 viser, at antallet fortsat ligger højt med over 1.025 socialsager.   

"Det er meget bekymrende, at så mange dyr bliver forsømt og lever under kritiske forhold. Samtidig er det meget trist, at mange mennesker er så udsatte og pressede, at de ikke er i stand til at tage vare på deres kæledyr," fortæller Yvonne Johansen, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse. 

Særligt i Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark var der sidste år mange socialsager – med over 750 dyr involveret i alle tre regioner. 

En overset samfundsopgave 

De høje antal sager lægger pres på Dyrenes Beskyttelses beredskab, der rykker ud, når bekymrede borgere henvender sig med en mistanke om dyr i mistrivsel. Samtidig står dyreredderne ofte i et dilemma, når de banker på døren hos borgere i socialsager. 

"Vi er der for at gribe dyrene, men deres ejere er tit sårbare borgere, der er ensomme og uden netværk. Deres kæledyr bliver derfor deres kæreste eje, deres livline, og det er en hårfin balance, hvor vi først og fremmest skal være der for dyrene, men også skal forsøge at gribe deres ejere," forklarer Yvonne Johansen. 

Dyrenes Beskyttelse hjælper derfor ofte mindrebemidlede ejere med dyrlægehjælp, foder og løbende besøg for at sikre, at dyrene har det godt. Det giver et bedre liv for dyrene, samtidig med at ejerne ikke presses yderligere af at miste deres dyr. 

Men opgaven er tung at løfte, fordi de frivillige dyrereddere ofte ender med at bruge ekstraordinært mange timer på at finde gode løsninger for både dyr og mennesker. 

"I mange tilfælde er vi i dialog med ejeren i månedsvis og må følge op på dyrets tilstand løbende og over længere tid. Vi er heldige at have mange frivillige, og det siger sig selv, at hvis det offentlige – for eksempel kommunalt ansatte eller politifolk – skulle varetage opgaven, ville det koste samfundet dyrt at hjælpe de her dyr og deres ejere," siger Yvonne Johansen. 

Dette billede bekræftes af Frederik C. Boll, der er frivillighedsekspert og direktør i konsulentvirksomheden Ingerfair. Han har indgående kendskab til organisationen, da han blandt andet har udarbejdet en omfattende undersøgelse af de frivilliges arbejde. 

"Dyrenes Beskyttelse løfter en meget vigtig samfundsopgave. Hvis man skulle lade opgaven overgå til det offentlige, ville det blive en dyr omgang, fordi man enten skal finde flere hænder hos myndighederne eller betale sig fra det ved at få arbejdet udført af aktører som Falck," forklarer han. 

Desuden påpeger Frederik C. Boll, at det ville være en vanskelig opgave for det offentlige at løse, fordi der i øjeblikket er stor mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor.   

"Alle skriger på mere arbejdskraft. Hvis for eksempel politiet skal begynde at køre de her socialsager med kæledyr, så risikerer vi at ende med et scenarie, hvor der er andre vigtige opgaver, som politiet ikke kan løse, fordi der ikke er nok betjente. Det understreger vigtigheden af Dyrenes Beskyttelse og det frivillige beredskabs indsats," siger han. 

Ejere skal ofte overtales til at overdrage deres forsømte dyr

Selvom arbejdet er både omfattende og samfundsmæssigt vigtig, handler den i sidste ende om de enkelte dyr og deres ejere. Og her står dyreredderne ofte over for svære beslutninger. 

I flere tilfælde er situationen i hjemmet så kritisk, at dyreredderne må gøre alt, hvad de kan, for at overtale ejeren til at overdrage kæledyret til Dyrenes Beskyttelse. Som lovgivningen er i dag, er det nemlig svært at fratage folk retten til at holde dyr, og hvis dyret har adgang til vand og mad, skal der rigtig meget til, før sagerne kan løftes. 

Man kan altså ofte ikke involvere politiet eller tvinge ejeren til at opgive dyret ved lov, selvom det mistrives eller ikke får opfyldt sine adfærdsmæssige behov. Derfor bruger beredskabet ifølge Yvonne Johansen ofte meget lang tid på at overtale ejerne til at overdrage kæledyret - mens de samtidig forsøger at hjælpe dyret så godt som muligt. 

"Vi ser gang på gang, at dyr bliver alt for længe i hjem, hvor de mistrives og lever under kummerlige forhold, fordi dyrevelfærdsloven er utilstrækkelig, og fordi myndighederne ikke har ressourcer til at prioritere området. Derfor bruger vi meget tid på at tale med borgerne og få dem til at se, at det bedste, de kan gøre for dyret, er at overdrage det til os." 

Forsømte dyr koster internater dyrt 

Når et kæledyr ender i Dyrenes Beskyttelses varetægt, bliver det typisk kørt til det nærmeste internat, hvor det får dyrlægetjek, pleje og omsorg. Det var tilfældet i en sag med 15 hunde, der i 2024 blev flyttet fra et hjem på Falster til Roskilde Internat, fordi ejeren ikke magtede opgaven med de mange dyr. 

"Hundene fra Falster var ikke sultne eller syge, men de kendte intet til verden udenfor hjemmet, fordi de havde levet isoleret fra omverdenen. Det kræver et stort arbejde at socialisere hunde som disse, der aldrig har oplevet andet end fire vægge, fortæller internatleder hos Dyrenes Beskyttelse," Karina Fisker.

Ifølge hende er det svært at sætte et præcist beløb på, hvad det koster at tage en hund ind på et internat og gøre den klar til et nyt hjem, fordi hundene kommer med forskellige historier og behov. Men udgifterne kan hurtigt løbe op i flere tusinde kroner, da hundene - foruden sundhedstjek og vaccinationer – ofte har brug for ekstra træning og pleje fra professionelt personale på grund af de forhold, de kommer fra. Det kan betyde flere uger med socialiserings-, renligheds- og miljøtræning på internaterne.  

I 2024 tog Dyrenes Beskyttelses internater i alt imod 111 hunde i socialsager og i alt 512 dyr. 

Nogle boede midlertidigt på internaterne, indtil ejeren igen kunne tage sig af dem, mens andre blev formidlet til nye hjem. 

Resten af de godt 3.000 dyr, som Dyrenes Beskyttelse rykkede ud til, blev enten hos ejerne med støtte fra beredskabet – eller måtte nødaflives, når dyrlæger vurderede, at det var den mest skånsomme løsning. 

Fakta

HVAD ER EN SOCIAL SAG?

En socialsag begynder typisk med, at Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 bliver kontaktet af en bekymret borger, der har observeret problemer med et eller flere kæledyr hos en medborger. 

Det er typisk sygdom eller økonomiske problemer, der gør, at dyreejerne ikke har overskud til at tage sig af ordentligt af deres dyr. I cirka halvdelen af tilfældene ender det med, at dyrene kommer på et internat hos Dyrenes Beskyttelse. I den anden halvdel lykkes det at hjælpe dyreejerne, så de kan beholde deres dyr i hjemmet. Her kan de få hjælp til foder, dyrlægebesøg eller generelt vejledning. Dyrene er ofte i dårlig stand, enten fysisk eller mentalt, og kræver derfor en stor indsats, før de er klar til nye hjem.