VS Automatic

VS Automatic løfter endnu en gang deres sociale ansvar og modtager CSRpeople-mærket 2026

Del

Elinstallatøren VS Automatic har for nyligt modtaget CSRpeople-mærket for 8. gang i træk. Virksomheden rummer både lærlinge, fleksjobbere, praktikanter og fastansatte – og en kørestolsbruger har endda fået sin helt egen rampe ind til frokoststuen.

VS Automatic modtager CSRpeople-mærket for 8. gang i træk.
VS Automatic modtager CSRpeople-mærket for 8. gang i træk. Foto: Per Bille

”Kvalitet”, ”service” og ”høj faglighed” er nøgleord for VS Automatic. Igen i år kan ordet ”socialt ansvarlig” tilføjes til elinstallatørens profil.

For 8. gang i træk har VS Automatic modtaget HORSENS ALLIANCEN og Jobtaskforcens CSRpeople-mærke for sit arbejde med at give en håndsrækning til mennesker, hvis hverdag er præget af forskellige udfordringer.

Siger aldrig ”nej” til en NExTWORK-praktikant

I indeværende år blev antallet af lærlinge hos den horsensianske elinstallatør øget til 37, og i firmabilerne og på kontoret har der samtidig været en række studie-, virksomheds- og NExTWORK-praktikanter.

VS Automatic er en del af NExTWORK, en beskæftigelsesindsats målrettet udsatte unge i Horsens, og elinstallatøren fokuserer på at møde de unge mennesker, dér hvor de er, både til match events og på skoler.

Torben Steffensen, direktør hos VS Automatic, siger aldrig ”nej” til en erhvervspraktikant fra NExTWORK, da det er en mærkesag for ham og resten af virksomheden at hjælpe andre mennesker med at skabe og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Camilla Søndergaard Andersen, marketingkoordinator hos VS Automatic, har tidligere deltaget i et match event hos NExTWORK i Horsens. Hun oplevede arrangementet som værende enormt givende.

”Jeg vægter altid de personlige værdier højt. Derfor betyder det meget for mig, at alle mennesker får en chance her i livet. Når vi er ude at møde de unge mennesker, bliver alle vores ideer, strategier og tiltag pludselig til virkelighed, fordi vi får sat ansigter på dem, som vores tiltag skal hjælpe.”

Indkøber hjælpemidler til personer med udfordringer

VS Automatic har både personer ansat i fleksjob og løntilskudsordning, og succesen er til at få øje på. En medarbejder i fleksjob er eksempelvis gået fra 2 timer om ugen til 16 timer om ugen – en sand solstrålehistorie.

Arbejdspladsen og arbejdsgangene bliver løbende tilpasset, så medarbejdere og praktikanter med fysiske eller psykiske udfordringer får den hjælp, de har behov for. F.eks. er der indkøbt en rampe til frokoststuen, som en kørestolsbruger, som er i ressourceforløb hos elinstallatøren, kan bruge.

VS Automatic deltager desuden aktivt i Mikrotaskforcen og Jobtaskforcen, bl.a. for at dele viden og erfaringer med andre virksomheder, om hvordan man bedst skaber plads og muligheder for personer med udfordringer.

Støtter sine medarbejdere – også når livet gør ondt

Også sygemeldte medarbejdere hos VS Automatic får en håndsrækning. For at sikre en succesfuld tilbagevenden til arbejdspladsen, lægges der en gradvis optrapningsplan for den enkelte, så processen bliver så skånsom som muligt.

Torben Steffensen pointerer, at han og de øvrige ledere hos VS Automatic forsøger at forebygge sygemeldinger ved løbende at gå i dialog med medarbejderne om deres trivsel og oplevelse af arbejdsmiljøet.

”I den nære fremtid ønsker vi at uddanne endnu flere Trivselspiloter, så vi har nogle profiler i virksomheden, der er uddannet i at skabe og sikre trivsel og samtidig spotte symptomer på mistrivsel blandt de ansatte”, fortæller Torben Steffensen.

Nøgleord

Kontakter

Links

Om VS Automatic

Hos VS Automatic går vi langt for vores kunder og holder hvad vi lover. Vi vægter de tætte og langvarige relationer til både privat- og erhvervskunder højt.

Vi spænder meget bredt og er stærke på alt fra klassiske el installationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik.

Følg pressemeddelelser fra VS Automatic

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VS Automatic

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye