Det Kriminalpræventive Råd

Samarbejdet om at lukke Pusher Street vinder Den Kriminalpræventive Pris 2025

Del

Et samarbejde mellem Christiania og myndigheder om at forandre Pusher Street og gøre op med den kriminalitet og utryghed, der i årevis har kendetegnet stedet, vinder Den Kriminalpræventive Pris 2025. Justitsminister Peter Hummelgaard overrakte i dag prisen og 50.000 kr. til forebyggelse af kriminalitet.

Vinderen af Den Kriminalpræventive Pris 2025: 'Samarbejdet om at lukke Pusher Street'. Justitsminister Peter Hummelgaard overrakte prisen.
Vinderen af Den Kriminalpræventive Pris 2025: 'Samarbejdet om at lukke Pusher Street'. Justitsminister Peter Hummelgaard overrakte prisen. Foto: Det Kriminalpræventive Råd

Pusher Street har gennem tiden været forbundet med organiseret hashhandel, vold og utryghed. I 2023 eskalerede situationen, og det blev begyndelsen på et historisk tværfagligt samarbejde mellem Christiana og myndigheder som Københavns Kommune, politiet og flere ministerier med et fælles mål om at gøre op med den kriminalitet og utryghed, der har præget området.

Samarbejdet, der er forankret i lokalområdet, har sat gang i en omfattende forandring af Pusher Street. Hashboderne er bl.a. blevet lukket, og området er blevet mere åbent med nye butikker og aktiviteter som f.eks. loppemarked og skøjtebane i vinterhalvåret.

Justitsminister Peter Hummelgaard overrakte i dag Den Kriminalpræventive Pris med stor anerkendelse og rosende ord:

- Sammen har arbejdsgruppen formået at gøre det, som mange forgæves har forsøgt, og de færreste har troet muligt. Banderne og den organiserede hashhandel er revet op og smidt væk sammen med brostenene. Det er netop lykkedes at sætte gang i forandringen af Christiania på grund af det tætte samarbejde mellem lokale aktører og myndigheder på tværs. Udviklingen går den rigtige vej: Der er markant mindre kriminalitet, området er i stort omfang fri for den vold og uro, der tidligere har præget det, og andelen af trygge Christianshavnere er steget signifikant. Stort tillykke med den velfortjente pris, siger justitsminister Peter Hummelgaard.

Det tværfaglige samarbejde har bl.a. arbejdet på at opbygge tillid, skabe gensidig forståelse og anerkende forskellige hensyn – og det har været et vigtigt fundament for arbejdet med at ændre Pusher Street. Forandringen af Pusher Street har allerede givet gode resultater: Der er sket et markant fald i anmeldelser om vold og stofsalg, ligesom der er færre anholdte, sigtede og varetægtsfængslede relateret til Christiania – især blandt unge under 18 år. Også trygheden i bydelen er steget betydeligt efter forandringen af Pusher Street.

- Vi er utroligt stolte over den fantastiske transformation, vi sammen har opnået i Pusher Street. Det stærke samarbejde mellem Christiania og de forskellige myndigheder har virkelig båret frugt. Med gensidig tillid, stærkt samarbejde og en tro på det muliges kunst er det i dag muligt at færdes trygt på hele Christiania, lyder det fra arbejdsgruppen bag forandringen af Pusher Street. Arbejdsgruppen tæller Fonden Christiania, Københavns Kommune, Københavns Politi, Social- og Boligministeriet og Justitsministeriet.

Et samarbejde på tværs af organisationer og fagligheder er helt centralt i forebyggelsen af kriminalitet, understreger Det Kriminalpræventive Råds formand, Erik Christensen.

- Indsatsen ’Samarbejdet om at lukke Pusher Street’ er et stærkt eksempel på, hvordan et velorganiseret og tæt samarbejde på tværs af myndigheder og lokalsamfund, her Christiania, kan forebygge kriminalitet og øge trygheden. Det er et arbejde, der virkelig fortjener et skulderklap – og bør tjene som inspiration for fremtidige tiltag, siger Erik Christensen.

Indsatsen vinder Den Kriminalpræventive Pris 2025 for sit tværfaglige samarbejde og tryghedsskabende byplanlægning, der har forandret Pusher Street markant og mindsket den kriminalitet og utryghed, der i årevis har præget området. Indsatsen vurderes samtidig at kunne forebygge, at udsatte unge fremtidigt involveres i hashhandel og anden kriminalitet på Christiania.

Om Den Kriminalpræventive Pris

Det Kriminalpræventive Pris uddeles hvert år af justitsministeren til en person, gruppe eller et projekt, der gør en særlig indsats for at forebygge kriminalitet. Med prisen følger 50.000 kr. til forebyggelse af kriminalitet.

Tre projekter var nomineret til Den Kriminalpræventive Pris 2025. Udover ’Samarbejdet om at lukke Pusher Street’ var ’Spydspidsen’ og ’Ungeinddragelse i SSP-samarbejdet’ blandt de nominerede til prisen. Læs mere om de nominerede her.

Du kan allerede nu ansøge om Den Kriminalpræventive Pris 2026.

Nøgleord

Kontakter

Det Kriminalpræventive Råd arbejder for at forebygge kriminalitet og skabe et tryggere samfund. 

Det Kriminalpræventive Råd
Artillerivej 55
2300 København S
45 15 36 50
http://www.dkr.dk

Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Ny rapport: hård og dominant sex er udbredt blandt unge – det kræver nyt fokus på samtykke22.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

De fleste unge har prøvet hård og dominant sex, f.eks. at slå, tage kvælertag eller hive i håret. Blandt dem har 28 pct. oplevet, at den seksuelle adfærd ændrede sig i en hård og dominant retning, så de ikke længere havde lyst til at fortsætte – men af de godt 80 pct., der sagde fra, fortsatte adfærden for hver femte. Det viser en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Det understreger, at der er brug for langt mere oplysning og dialog om, hvordan unge sikrer samtykke i forbindelse med hård og dominant sex.

Ny rapport afslører: Sådan ser den typiske indbrudstyv og hæler ud26.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu ved vi mere om, hvem der bryder ind i vores hjem. En ny rapport fra Center for Kriminalitetsanalyse giver for første gang et samlet billede af indbrudstyve og hælere i Danmark. Blandt andet spiller omrejsende kriminelle en væsentlig rolle, ligesom indbrudstyvene er blevet ældre, og andelen af kvindelige indbrudstyve er vokset de senere år. Det viser rapporten, der er finansieret af TrygFonden og blandt andet skal bruges i Det Kriminalpræventive Råds og politiets arbejde med at forebygge indbrud og hæleri.

Ny rapport afslører: Sådan ser den typiske indbrudstyv og hæler ud25.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu ved vi mere om, hvem der bryder ind i vores hjem. En ny rapport fra Center for Kriminalitetsanalyse giver for første gang et samlet billede af indbrudstyve og hælere i Danmark. Blandt andet spiller omrejsende kriminelle en væsentlig rolle, ligesom indbrudstyvene er blevet ældre, og andelen af kvindelige indbrudstyve er vokset de senere år. Det viser rapporten, der er finansieret af TrygFonden og blandt andet skal bruges i Det Kriminalpræventive Råds og politiets arbejde med at forebygge indbrud og hæleri.

Nye tal: Hver syvende ung har en adfærd, der øger risikoen for grooming1.7.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Den 1. juli 2025 er det to år siden, at grooming – voksnes forsøg på at opbygge et tillidsforhold til børn med et seksuelt formål – blev gjort strafbart. Nye tal viser nu, at hver syvende ung har en onlineadfærd, der gør dem særligt sårbare over for grooming. Det er et advarselssignal, der kræver handling, lyder det fra Det Kriminalpræventive Råd. Forældres involvering i unges digitale liv skal styrkes, og skolerne skal have mere fokus på digital dannelse af unge.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye