Dermot Kennedy vender tilbage til Danmark
20.11.2025 11:00:00 CET | DTD Concerts | Pressemeddelelse
Den irske singer-songwriter bag kæmpehits som ”Power Over Me” og ”Paradise” gæster Falkonersalen i København mandag den 11. maj 2026.

Dermot Kennedy annoncerer i dag sin hidtil største headliner-tour, der rammer Europa og Storbritannien i maj og juni 2026 – og danske fans kan glæde sig, for først på plakaten står Falkonersalen i København, hvor han skyder touren i gang mandag den 11. maj 2026.
Dermot Kennedy har rundet mere end 4 milliarder streams og står bag Irlands bedst sælgende debutalbum i dette årtusinde, Without Fear. Han har platinudmærkelser i over 12 lande, udgav sit roste album Sonder i 2022 og fulgte op med den introspektive EP I’ve told the trees everything i 2024. Undervejs har han delt scene med navne som Niall Horan, Noah Kahan og Zach Bryan, og hans rejse fra gademusiker til arenaheadliner har gjort ham til en af tidens mest elskede sangskrivere.
Nu er Kennedy klar til at begive sig ud på sin største headliner-tour nogensinde. Touren følger nyheden om to allerede udsolgte shows på Dublins ikoniske Aviva Stadium og markerer endnu et højdepunkt i hans imponerende livekarriere, som tidligere har bragt ham til scener som London’s O2 Arena og Madison Square Garden i New York.
Publikum kan se frem til både favoritter fra hele hans bagkatalog samt helt nyt materiale, der udkommer i 2026, når Dermot Kennedy indtager Falkonersalen den 11. maj 2026.
Dermot Kennedy 2026
11. maj – Falkonersalen, København
Det officielle billetsalg starter fredag den 28. november kl. 11.00 via dtdconcerts.dk og unitedtickets.dk
Nøgleord
Kontakter
Presse
presse@dtdconcerts.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts
Afrobeat-fænomenet Omah Lay vender tilbage til Danmark24.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nigerianske verdensstjerne lægger vejen forbi Poolen i København den 27. november 2026 som en del af sin verdensturné Clarity of Mind.
Ovenpå Roskilde Festival-succes: Revolutionære og rebelske Kneecap erobrer K.B. Hallen6.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en eksplosiv Roskilde Festival-koncert i sidste uge vender raptrioen Kneecap tilbage til Danmark med det anmelderroste album FENIAN og deres hidtil største danske indendørskoncert i K.B. Hallen den 12. november 2026.
Chelsea Wolfe sænker mørket over Store VEGA til efteråret23.6.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den amerikanske sanger, sangskriver og genreudfordrer Chelsea Wolfe udgiver to nye singler, ”The Dark” og ”Death Is Not the End”, og annoncerer sin kommende ”THE DARK World Tour”, som bringer hende til Store VEGA i København den 25. november 2026.
Kultfænomenet Kid Francescoli kommer til Danmark9.6.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den franske electro-pop-sensation Kid Francescoli indtager Store VEGA i København den 3. marts 2027 med sit forførende og filmiske lydunivers, der har begejstret millioner af lyttere verden over.
Jonah Blacksmith realiserer kæmpe drøm2.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brødrene Alstrup har haft en drøm, og i otte år har de holdt på en ganske særlig hemmelighed, som nu har fået vinger og opdrift til endelig at blive sluppet fri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum