Det sønderjyske ildsjælegén lever i bedste velgående
19.11.2025 10:23:29 CET | GF Forsikring | Pressemeddelelse
SØNDERJYLLAND: 27 sønderjyske ildsjæle hyldes for deres betydning for fællesskab, tryghed og trivsel i landsdelen.

Det berømte sønderjyske kaffebord kan kun være opfundet af ægte ildsjæle. Og netop det særlige sønderjyske ildsjælegén ses mange steder, hvis man bare ser rigtigt efter - i de små handlinger, de stille initiativer og de fællesskaber, der bare fungerer. Det er ikke noget, man praler af - men det er netop dét, der får hverdagen og fællesskaberne til at hænge sammen for rigtigt mange sønderjyder.
Og bag den Sønderjyske Ildsjælepris står GF Forsikring i Haderslev - nærmere betegnet forsikringsklubben GF Sønderjylland - som hvert år hylder mennesker, der gør en forskel i hverdagen uden at kræve noget igen.
Og det var præcis de ildsjæle, der tirsdag eftermiddag blev trukket frem i lyset og fejret i Haderslev, hvor 27 lokale prismodtagere fra hele landsdelen fik overrakt prisen.
Fejringen fandt sted i hjertet af Haderslev, hvor modtagerne blev budt velkommen til en varm og nærværende eftermiddag med småkager, smil og gode historier. Fælles for dem alle er, at de - på hver deres måde - skaber fællesskab, tryghed og trivsel i deres lokalområde.
De her mennesker er kernen i et stærkt Sønderjylland
GF Sønderjyllands Klubformand, Gunnar Hansen, glæder sig over endnu engang at sætte spotlight på de mange frivillige kræfter, der holder foreninger, aktiviteter og fællesskaber i gang:
- GF Forsikring blev i sin tid skabt af frivillige kræfter, og derfor betyder Ildsjæleprisen noget helt særligt for os. De her mennesker er kernen i et stærkt Sønderjylland. De får ting til at ske - ofte uden nogen ser det, men alle mærker det, siger han.
Årets priser blev overrakt af Mads Sandemann, direktør i Erhvervshus Sydjylland og tidligere chefredaktør for JydskeVestkysten. I både sit journalistiske virke og i sit nuværende arbejde har han haft en særlig forkærlighed for det lokale:
”I prismodtagere repræsenterer på hver jeres værdifulde måde vores rige foreningsliv. I skal hver især have stor tak for den store indsats, I yder i foreningslivet og i frivillighedens tjeneste. Det er nogle af de vigtigste byggesten i et lokalsamfund”, lød det fra Mads Sandemann i i hyldesttalen.
Natteravnene: Tryghed i nattens timer
Blandt årets modtagere var Natteravnene i Haderslev - en gruppe frivillige voksne, som hver weekend skaber ro og tryghed i byens natteliv. Med deres gule jakker, rolige tilstedeværelse og mange små samtaler er de blevet et fast holdepunkt for de unge i byen.
- Når vi går i de gule jakker, oplever vi, at de unge tør komme til os med alt muligt - både det sjove og det svære. Vi er ikke politi eller forældre; vi er bare trygge voksne. Og hvis vores tilstedeværelse kan forhindre én dårlig oplevelse i nattelivet, så er indsatsen det hele værd, fortæller Brian Gerlach, formand for Natteravnene i Haderslev.
Deres indsats blev fremhævet som et tydeligt eksempel på den slags frivillighed, der gør en mærkbar forskel - uden store armbevægelser, men med stort hjerte.
Anerkendelse, fællesskab og et varmt klap på skulderen
For mange af prismodtagerne var det netop anerkendelsen, der fyldte mest. Mange af dem arbejder i det stille, og derfor betyder det noget særligt, når lokalsamfundet stopper op og siger tak.
Årets modtagere er nomineret af borgere i lokalområdet via GF’s hjemmeside, hvorefter GF Sønderjyllands lokale bestyrelse har udvalgt prismodtagerne.
Årets modtagere af GF Sønderjyllands Ildsjælepris 2025
- Solveig Larsen - Landsbyforeningen i Jegerup
En uundværlig drivkraft i byens foreningsliv og forsamlingshus. - Karin Sand - HMIF og mountainbikeafdelingen
Har genopbygget aktivitet i Marstrup og skabt stærke fællesskaber. - Natteravnene i Haderslev - Tryghed i nattelivet
Skaber ro, nærvær og tryghed for de unge i byen. - Bent Iversen - Red Barnets Familieoplevelsesklub
En frivillig støtte for familier med fokus på fællesskab og aktiviteter. - Morten Jochimsen - Haderslev Idrætsliv
Aktiv på kryds og tværs i fodbold, håndbold, padel og halbestyrelse. - Inge Rogat Møller - Hertug Hans Festival
Formidler historie til skoler og holder kulturen levende. - Erling Haugaard - Landbo Senior
Utrættelig formand for 400+ medlemmer og ildsjæl i Sdr. Vilstrup. - Agerskov Borgerforening - Lokalt byliv og traditioner
Arrangerer flagdage, Skt. Hans og støtter lokale formål. - Britta Nielsen - Seniorer i Bevægelse, Haderslev
Frivillig leder af udegymnastik - kendt for god energi og inspiration. - Jesper Johnsen - Over Jerstal Håndboldklub
Træner både ungdom og seniorer - og aktiv i lokal revy. - Daniel Michaelsen - Starup Cykelklub
Har startet en ny børne- og ungeafdeling og styrket synligheden online. - Steen Ljungmann - Haderslev Skyttekreds
Hjælpsom ildsjæl, der holder aktiviteterne i gang - også for pensionister. - Mona Lisa Haarseim - Pindsvinevennerne i Danmark
Frivillig plejer og mentor, der driver vagttelefon og hjælper nye plejere. - Sønderjysk Skolemuseum - Kulturarv og historiefortælling
Frivillige, der sikrer rundvisninger, vedligehold og undervisning. - Anne Marie Bohsen - Hammelev Borgerforening
Driver lokale udviklingsprojekter - bl.a. fjernvarme og støjskærmning. - Karl Posselt - Forum Vojens
Arbejder for byens udvikling, natur, biodiversitet og fællesskab. - Dennis Bjerre Deleuran - Forsøgsscenen Haderslev
Instruktør, bestyrelsesmedlem og drivkraft bag årets revy. - Grethe og Johnny Jacobsen - Ældresagen & Blå Kors
Arrangerer udflugter, kurser og sociale fællesskaber for ældre. - Anker Wolff - Røde Kors Gram, Y’s Genbrug & Balkan Mission
Samler ind, hjælper og driver genbrugsaktiviteter mange steder. - Aktivitetsforeningen Hjortebro - Seniorfællesskab i boligområdet
Skaber aktiviteter mod ensomhed - fra krolf til udflugter. - Bregnbjerglundens Ildsjæle - Plejehjemsaktiviteter
Giver beboerne livsglæde gennem dans, cykling, gymnastik og ture. - Inga Aagaard - Hammelev cykelfællesskab
Træner flere hold - og arrangerer flerdages cykelture i Danmark. - Marlene Iskov - Stafet for Livet & Hospice Haderslev
Frivillig indsats for kræftramte, pårørende og borgere med behov for hjælp. - Sebastian Jensen og Christian Kjeldsen - Vores FamilieSpejde
Skaber oplevelser og fællesskab for børn 3-6 år og deres familier. - Ulla Wyrtzykowski - Røde Kors Gram
Aktivitetsleder for vågere og telefontjeneste - altid hjælpsom. - Borgercaféens Støtteforening - Socialt udsatte og ensomme
Samler midler til julearrangementer og fællesskaber for udsatte borgere. - Lars Jacobsen - Cyklistforbundet Haderslev
Forkæmper for bedre cykelstier - bl.a. supercykelstien gennem Haderslev.
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Billeder


Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
På vej ud af dybfryseren: Tøvejr kan give husejere panderynker19.2.2026 13:32:19 CET | Pressemeddelelse
GF Forsikring forbereder husejere på det kommende tøvejr – en situation danskerne ikke er så vant til.
GF Forsikring advarer mod et farligt fænomen, når temperaturen stiger18.2.2026 11:38:05 CET | Pressemeddelelse
Efter uger med hård frost lover DMI nu plusgrader i weekenden. Det får GF Forsikring til at advare mod istapper og sne, der kan falde ned fra tage og gøre skader på fodgængere og parkerede biler.
Jubilæum: Fra fax og farvelagte joggingdragter til stort branding-univers12.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
ODENSE/BRAMDRUPDAM: Mie Stisen, afdelingskoordinator i Kommunikation & Branding, har været vidne til lidt af hvert i sin 25-årige karriere i GF Forsikring. Og hun er fortsat fuld af motivation og arbejdsglæde.
Så mange skader har GF Forsikrings medlemmer anmeldt efter hård vinter-uge9.2.2026 14:41:39 CET | Pressemeddelelse
Vejrguderne tyvstartede vinterferien med hård frost og snestormslignende tilstande flere steder i landet, og det kunne de også mærke i GF Forsikring, som melder om i alt 321 skader.
Er danskernes forsikring klar til skiferie? Antallet af uheld er steget med 20 procent4.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det kan blive en dyr fornøjelse at tage på skiferie, og det gælder både, hvis man selv kommer ud for en skade eller forårsager skade på andre og ikke har styr på forsikringen. Nye tal fra GF Forsikring viser en stigning i antallet af skisportsskader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum