Freja Kirk blotter sig på Danmarksturné med sit mest personlige projekt til dato
19.11.2025 12:10:00 CET | All Things Live ApS | Pressemeddelelse
Efter et år med fyldte festivalscener, anmelderroste koncerter og sit første dansksprogede album er Freja Kirk klar til at tage næste skridt. I efteråret 2026 drager hun på sin første dansksprogede Danmarksturné Hey Freja Tour, hvor publikum får mulighed for at opleve Freja helt tæt på og hendes verden fyldt med kaos, lykke, sorg, kærlighed og identitetssøgen.

Turnéen markerer et nyt kapitel for den soulede popkunstner, der de seneste år har bevæget sig tættere på sit publikum med ærlige og sårbare sange som ”Hvad skal man kalde én som mig” og ”Man kunne græde oceaner”. Med albummet Hey Freja, der udkommer 28. november, har Freja Kirk for alvor fundet sit eget sprog.
”Jeg er så spændt! Det er min første tour med alle mine danske sange, og det bliver noget helt specielt. Det er først nu, jeg kan mærke, at jeg er landet det sted, jeg altid har drømt om at nå hen. Jeg glæder mig helt vildt til at dele det!” siger Freja Kirk.
Med Hey Freja Tour lover Freja Kirk intime og nærværende koncerter, hvor hendes karakteristiske blanding af soul, pop og R&B smelter sammen med den personlige nerve, der har gjort hende til en af landets mest dragende stemmer. Publikum kan se frem til både nye numre og sange fra hendes efterhånden rige katalog – alt sammen leveret med den styrke, ærlighed og varme, der kendetegner Freja Kirk.
Sommeren 2025 viste, at Freja Kirk er en liveartist i absolut topform. Med koncerter på blandt andet Jelling Festival, Smukfest og GrimFest har hun mødt tusindvis af nye fans. GAFFA kvitterede med fem stjerner for koncerten i Smukfests Slotskirke og kaldte den ”en pragtpræstation af Freja Kirk, for hun tør minde os om, at nedturene og sårbarhed er en del af livet, og at det er okay”.
Hey Freja Tour bliver dermed kulminationen på en musikalsk rejse, hvor Freja Kirk for alvor står frem som sig selv – på dansk og med en stemme, der ikke ligner nogen andres.
FREJA KIRK – HEY FREJA TOUR
10. OKTOBER – STUDIE 2, DR KONCERTHUSET, KØBENHAVN
30. OKTOBER – RASCHA PAKHUZ, RØNNE
5. NOVEMBER – FOLKETS HUS, STRUER
6. NOVEMBER – RAMPELYS, SILKEBORG
7. NOVEMBER – AKKC, AALBORG
12. NOVEMBER – TAPPERIET, KØGE
13. NOVEMBER – ROYAL STAGE, HILLERØD
14. NOVEMBER – RIGA, HVIDOVRE
19. NOVEMBER – TEMPLET, LYNGBY
20. NOVEMBER – WALTHERS, SKANDERBORG
21. NOVEMBER – BYENS CAFÉ, JELLING
26. NOVEMBER – NYGADEHUSET, AABENRAA
27. NOVEMBER – MUSIKHUSET, AARHUS
28. NOVEMBER – DEXTER, ODENSE
BILLETSALGET STARTER: 20. NOVEMBER KL. 12.00
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK
Kontakter
Sebastian ApelMarketingkoordinator
sebastian@allthingslive.comBilleder

Om All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock, over opera og hiphop til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Andrea Bocelli, Michael McIntyre, Kevin Hart, Trevor Noah, MORTEN, Fabräk, Pauline, Nabiha og lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Ruben Søltoft og BROS.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Stor efterspørgsel sender Morcheeba til Store VEGA20.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for Morcheebas kommende koncert i København har været så stor, at den britiske duo nu rykker fra Pumpehuset til Store VEGA den 26. april. Her inviterer Ross Godfrey og Skye Edwards publikum ind i et musikalsk univers, der gennem 30 år har forenet triphop, soul og elektroniske beats med en helt særlig evne til at få verden udenfor til at stå stille for en stund.
Jacob Taarnhøj annonceres som support for Islands største komiker13.10.2026 13:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Den islandske comedystjerne Ari Eldjárn giver to store shows i København og Odense senere på måneden, hvor han inviterer danske Jacob Taarnhøj med.
Invitation til Ankerstjerne i K.B. Hallen og Aarhus Congress Center8.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Glæd dig til de to største Ankerstjerne-koncerter til dato, når han i efteråret 2027 indtager K.B. Hallen og Aarhus Congress Center.
Det er tid! Den energiske duo FABRÄK tager på Danmarksturné7.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Deres koncerter er blevet beskrevet som ”triumferende” og ”punket som bare fanden”. Spark det nye år i gang med fuld fart på, når FABRÄK rammer tre af landets største byer med helt ny musik på touren DET ER TID!
Duo Jatekok sætter ild til klaveret, når de gæster København7.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den franske klaverduo har spillet for titusindvis af Rammstein-fans på verdens største scener. Nu vender Duo Jatekok tilbage til Danmark med en koncert, hvor minimalistiske melodier og rockede tendenser mødes, når de 6. april 2027 spiller i Amager Bio.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum