All Things Live ApS

Stor efterspørgsel sender Morcheeba til Store VEGA

20.10.2026 10:00:00 CEST | All Things Live ApS | Pressemeddelelse

Del

Interessen for Morcheebas kommende koncert i København har været så stor, at den britiske duo nu rykker fra Pumpehuset til Store VEGA den 26. april. Her inviterer Ross Godfrey og Skye Edwards publikum ind i et musikalsk univers, der gennem 30 år har forenet triphop, soul og elektroniske beats med en helt særlig evne til at få verden udenfor til at stå stille for en stund. 

Kort efter sad de i Ross’ lejlighed i Dalston, hvor Skye spillede en sang på guitar for ham. Hun havde på det tidspunkt ingen ambition om at lyde som nogen bestemt – og måske var det netop dét, der blev begyndelsen på Morcheebas helt eget lydunivers.

Siden har de to været gennem tre årtiers musikalske afstikkere, elleve studiealbums, mere end 10 millioner solgte albums og utallige verdensturnéer. Undervejs har Morcheeba bevæget sig ubesværet mellem triphop, soul, elektronisk musik og organiske instrumenter, men én ting har været konstant: musikken har altid haft sin egen evne til at sænke pulsen.

På duoens seneste album, Escape The Chaos, fra 2025 bliver det tydeligt, at ro ikke nødvendigvis betyder stilhed. Albummet bevæger sig fra det drømmende og næsten svævende til tunge beats, psykedeliske guitarer og soul-inspirerede melodier. Flere af numrene opstod desuden gennem fælles jam sessions med medlemmer af bandets liveformation – blandt andre Skye Edwards’ søn Jaega på trommer og hendes mand Steve Gordon på bas.

Morcheeba har senest markeret deres status som et af Storbritanniens mest langtidsholdbare elektroniske navne med en invitation fra Chaka Khan til at headline hendes Meltdown Festival i London. Men måske er det mindre interessant, hvor langt Morcheeba kan nå. Det interessante ligger i, hvor de kan tage deres publikum hen.

For når Morcheeba går på scenen, handler det ikke kun om 30 års musikhistorie. Det handler om at træde ud af tempoet for en stund. Om varme vokaler, dybe grooves og melodier, der får lov til at blive hængende. Og om at escape the chaos – bare for en aften.

MORCHEEBA

26. APRIL 2027 – STORE VEGA, KØBENHAVN

FLERE BILLETTER I SALG 21. OKTOBER KL. 10

BILLETPRISER FRA: 385,- (INKL. GEBYR)

BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK 

Kontakter

Links

Om All Things Live

All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.

Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock over hiphop og country til de allerstørste pop-navne. Vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Zach Bryan, Andrea Bocelli og BLACKPINK samt med danske artister som MORTEN, Rune Rask, Ganger, Freja Kirk, Ankerstjerne og  Nabiha. Videre har vi lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Tobias Dybvad, Mikkel Klint Thorius og Eva Jin og internationale comedy shows med navne som Kevin Hart, Michael McIntyre, Trevor Noah og Gabriel Iglesias.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye