Funktionærloven diskriminerer mænd på barsel

Funktionærloven gør direkte forskel på mødre og fædre. Loven giver mødre en minimumsret til halv løn i 14 uger, mens den ikke sikrer fædre tilsvarende rettigheder. Reglerne gælder for personer, der arbejder uden overenskomst.

I praksis betyder det, at mange fædre må tage til takke med barselsdagpenge, hvis de vælger at holde deres barsel.  

Det sker, selv om EU’s orlovsdirektiv slår fast, at den barslende far skal have adgang til en løn svarende til, hvis han var syg – og i Danmark har man som funktionær ret til løn under sygdom. 

Økonomiske tab for familier 

Blandt de familier, hvor mor er dækket af en overenskomst, mens far ikke er, bliver effekten endnu større af funktionærlovens forskelsbehandling af fædre og mødre.  

Det er situationen i mange familier: Mænd er overrepræsenterede i den private sektor og dermed også blandt de lønmodtagere, der oftest er uden overenskomst.  

Op mod 325.000 mænd i den private sektor kan således mangle løn under barsel. 

Tvinges til svært valg

Det har voldsomme konsekvenser for de enkelte familier, hvor mænd har ofte den højeste indtægt. Når faren går på barsel og kun har ret til barselsdagpenge, vil der således mangle betragtelige beløb i familiens hverdag.  

Hundredtusindvis af familier, hvor far er ansat uden overenskomst, står derfor over for vanskelige valg, når barslen skal fordeles: Et valg kan være, at moren tager en større del af barslen. Et andet, at barnet sendes tidligere i institution af hensyn til familiens økonomi, fordi barnets far ikke har samme minimumsrettigheder i funktionærloven som barnets mor.

Spænder ben for mænds løn under barsel  

Da EU’s barselsdirektiv skulle implementeres i 2022, opstod der debat om, hvorvidt regler om løn under barsel bryder med den danske model, hvor løn aftales mellem arbejdsmarkedets parter. 

Men det kan udmærket lade sig gøre inden for rammerne af den danske model. Det er sket tidligere: Barselsbestemmelsen i funktionærloven giver eksempelvis mødre ret til halv løn under barsel. Den rettighed bygger på EU’s graviditetsdirektiv fra 1992 og ikke på forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Ligesådan har vi i Danmark ret til fuld løn under sygdom.  

Diskrimination skal fjernes

"Det går selvfølgelig ikke, at en lov diskriminerer nogle forældre i forhold til andre. Hvis Danmark skal skabe reel ligestilling mellem fædre og mødre, er der derfor brug for en opdatering af funktionærloven. Det bør regeringen sikre," siger Henriette Laursen, direktør i KVINFO.

Det er funktionærlovens §7, der bør ændres, så den giver samme ret til mænd og kvinder til løn under barsel.

KVINFO opfordrer også til, regeringen udvikler barselsdagpengesystemet, så det giver fædre større incitament til at tage barsel, lyder der fra KVINFO. Her kan der med fordel hentes inspiration fra andre nordiske lande, hvor satsen udgør 80-100 procent af lønnen frem for som i Danmark en fast sats.