Snevejr på vej: Sådan forbereder du bedst køreturen som bilist
19.11.2025 07:30:00 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse
Meteorologerne melder om risiko for mere end 10 centimeter sne allerede i denne uge. Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab, LB Forsikring, giver her en række gode råd til bilister i det kolde vintervejr.

Har du en elbil eller har du endnu ikke fået vinterdæk på bilen?
I så fald er der god grund til at være ekstra opmærksom på vejrmeldingerne denne uge. Sne er nemlig på meteorologernes radar, og hvis man vil komme sikkert frem på sin køretur gennem vinterlandskabet, er det vigtigt at være agtpågivende.
”Jeg tror, vi er flere, der er lidt overraskede, at der allerede her medio november er varslinger om mere end 10 centimeter sne. Ikke desto mindre kan jeg kun opfordre til, at man lytter til vejrudsigten og tager sine forholdsregler, hvis man vil ud i trafikken. Det gælder både fodgængere, cyklister og bilister. Hvis man derfor endnu ikke har fået vinterdæk på bilen, haster det. Derudover skal man generelt være opmærksom på, at man i vintervejr skal forberede sig på, at alt tager længere tid. Både klargøring af bil, men også selve turen kan tage længere tid. Tålmodighed er derfor en vigtig dyd at have med i bagagen, og det kan være godt at minde hinanden om,” siger Maiken Sjöberg Russ, skadeschef Bil-, Rejse- og Ulykkesskade, LB Forsikring.
Bilisterne har flere opgaver på to-do listen, før de kan køre ud på de sneglatte veje. De skal sørge for at skrabe ruderne fri for is og sne. Det samme gælder lygter, tag, sidespejle og nummerplade. Det handler om, at man skal kunne orientere sig ordentligt, og at man ikke udgør en risiko for andre i trafikken. Derudover risikerer man at få en bøde, hvis man ikke har skrabet bilen ordentligt fri eller kører med dæk egnet til vintervejr.
”Bilister i elbiler skal derudover huske, at vintervejr reducerer rækkevidden, da batteriet er mindre effektivt i vintervejr og kulde. Det er særligt vigtigt, hvis man skal køre langt og på landevej eller motorvej,” lyder det fra Maiken Sjöberg Russ.
Gode råd fra LB Forsikring til sikker vinterkørsel:
Inden du kører ud, så husk:
- Hold dig opdateret med vejret
- Oplad din mobil
- Tag varmt tøj på
- Tag vand og snack med
- Husk at vintervejr reducerer elbilers rækkevidde, da kulde nedsætter batteriets effektivitet
Gode ting at have i bilen:
- God sneskraber
- Sneskovl (så du kan grave hjulene fri fra sneen)
- Tip: Sidder du fast i sneen, kan du bruge måtterne fra bilen og lægge dem ved hjulene, så du ikke laver hjulspin
- Refleksveste, så du kan ses i mørket
- Et tæppe til at holde dig varm, mens du venter på hjælp
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 450.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Hvad gør du, hvis din bagage er forsinket på flyveturen?25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange er i tvivl om, hvordan rejseforsikringen dækker, hvis kufferten bliver forsinket eller bortkommer i forbindelse med en flyrejse. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring. 55 procent svarer således ’nej’ til, om de kender deres dækning og dermed muligheder ved forsinket bagage.
LB Forsikring er ’Bedst i test’ på rejseforsikring24.6.2026 15:29:54 CEST | Pressemeddelelse
Forbrugerrådet Tænk har netop kåret årsrejseforsikring fra LB Forsikring til 'Bedst i test', når de ser på både pris og dækning.
Ved du, hvordan du er dækket, når du lejer bil i udlandet?22.6.2026 11:17:58 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien står for døren, og mange danskere har allerede booket lejebil til ferien. Men hvordan er du egentlig dækket, hvis uheldet er ude? En ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, viser, at et stort flertal er usikre på deres forsikringsdækning, når de sætter sig bag rattet i lejebilen.
En million kroner til 11 indsatser, der styrker demokratiske deltagelse i Region Sjælland21.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
11 forskellige organisationer kunne strække armene over hovedet, da LB Foreningen i Region Sjælland afslørede, at de alle har fået midler til lige netop deres indsats, som skal styrke den demokratiske deltagelse i regionen.
Klar til sommerferien: Mange kender ikke forskellen på det blå sygesikringskort og en rejseforsikring17.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved du, hvordan du er dækket, hvis uheldet er ude på ferien? Knapt halvdelen af respondenterne svarer i en ny undersøgelse forkert på spørgsmål, der handler om, hvad det blå sygesikringskort dækker, og hvad der hører under dækningen på rejseforsikringen. Det kan være et stort problem, hvis uheldet skulle være ude på ferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum