SOS International

Er din bil køreklar til snevejr?

Del

Vinteren er for alvor på vej til Danmark med prognoser, der forventer sne og slud onsdag og torsdag. Har du ikke fået vinterdæk på endnu, har SOS Dansk Autohjælp en klar opfordring.

Nærbillede af et bildæk, der laver et mønster i sneen.
Den første omgang sne og slud forventes at ramme Danmark de kommende dage. SOS Dansk Autohjælp opfordrer til, at man kun kører ud, hvis man har vinterdæk på bilen. Foto: Pexels

SOS Dansk Autohjælp har mandskab og køretøjer på plads til at hjælpe, når de danske bilister for første gang denne vinter skal prøve kræfter med sneglatte veje. Lige nu ser det ud til, at det kan ske onsdag eller torsdag.

”Kun en tåbe frygter ikke sommerdæk i snevejr”

SOS Dansk Autohjælp hjælper naturligvis gerne, hvis bilen kommer på afveje i det glatte føre, men opfordrer danske bilister til at sætte sikkerheden i førersædet:

- I vintervejr bør man aldrig køre ud uden vinterdæk eller som minimum helårsdæk, siger Bjørn Mortensen, chef for alarmcentralen hos SOS Dansk Autohjælp.

Ny lovgivning betyder, at det i år kan udløse bødestraf, hvis man kører på sommerdæk i vintervejr. Siden 1. juli har det været et krav, at man skal køre på egnede dæk i vinterføre. Bøden kan være på 1.000 kroner – per dæk.

Det nye lovkrav har medvirket til, at der i år har været stor efterspørgsel på værkstedstider til hjulskifte. SOS Dansk Autohjælp har ét godt råd til bilister, der endnu ikke har nået at få vinterdæk på bilen:

- Kig på vejret og tjek vejrudsigten. Er der sne, frost og slud, så lad bilen stå, siger Bjørn Mortensen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Nærbillede af et bildæk, der laver et mønster i sneen.
Den første omgang sne og slud forventes at ramme Danmark de kommende dage. SOS Dansk Autohjælp opfordrer til, at man kun kører ud, hvis man har vinterdæk på bilen. Foto: Pexels
Download

Links

SOS International: Global rækkevidde, nordisk ekspertise

SOS Dansk Autohjælp er en del af SOS International.

SOS International er en førende assistanceorganisation i Norden. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International assistance overalt i verden, 24/7/365 inden for de to divisioner: Mobility og Travelcare.

SOS International består af 1.200 kolleger, der til sammen taler 30 forskellige sprog. Derudover har SOS International et omfattende verdensomspændende netværk af mere end 16.500 kvalificerede leverandører, udbydere og partnere, der gør det muligt at hjælpe mennesker over hele kloden inden for områderne rejseassistance og vejhjælp.

SOS International er ejet af nogle af Nordens største forsikringsselskaber, og kunderne er blandt andre forsikringsselskaber og bilproducenter.

Hver dag hjælper SOS International over 3.500 mennesker, og har i alt ydet assistance i 189 lande siden grundlæggelsen i 1961.

Følg pressemeddelelser fra SOS International

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SOS International

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye