Når mænd arbejder videre selv om kroppen gør vrøvl
18.11.2025 09:10:01 CET | Dansk Sundhedssikring A/S | Pressemeddelelse
Mænd opsøger langt sjældnere sundhedsbehandling og -rådgivning end kvinder – det viser nye tal fra sundhedsforsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring, der har 650.000 kunder.

Han er mere forpustet end normalt. En let trykken for brystet er begyndt at brede sig ned i armen. Sveden pibler frem, når montør Jens på 48 år løfter værktøjet, og han får kvalme er træt og føler sig svag. Men han fortsætter. Der er stadig en opgave, der skal gøres færdig, og “sådan gør man jo som mand”.
”Jens er et opdigtet eksempel men taget fra virkeligheden. Vi ser, når vi snakker med vores kunder, at nogle mænd er mindre villige til at søge hjælp – også selvom de har alvorlige symptomer, og vi rådgiver dem til at søge hjælp. Det gælder både de fysiske og de mentale symptomer,” siger Fie Schoubye afdelingschef for Somatisk Afdeling i Dansk Sundhedssikring.
Også spritnye tal fra Dansk Sundhedssikring taler deres tydelige sprog. I 2025 har mænd brugt deres sundhedsforsikring til fysisk behandling 21 procent mindre end kvinder – og til mental sundhed næsten 48 procent mindre. Tendensen er den samme for 2024 og 2023.
”Selv om mænd har haft symptomer i flere uger, så siger nogle ofte nej til hjælp. Sundhedspersonalet hos os rådgiver dem og støtter dem i at søge hjælp. Det er et alvorligt problem – ikke bare for den enkelte, men også for arbejdspladsen, der jo har en klar interesse i at medarbejderne tager vare på deres sundhed - også i det daglige,” siger Christina Ritter teamleder for Mental Sundhed i Dansk Sundhedssikring.
Et kendt mønster i hele sundhedssystemet
Tallene dækker over mere end 650.000 forsikringsforløb og viser et mønster, der har været stabilt gennem mange år i flere andre undersøgelser.
Sundhedsstyrelsen dokumenterer f.eks. at mænd lever i gennemsnit fire år kortere end kvinder (79,9 år mod 83,7 år), og de søger sjældnere hjælp og deltager mindre i forebyggende sundhedstiltag. (Sundhedsstyrelsen – Sundhed og den lille (store) forskel)
Syddansk Universitet arbejder på et studie, som har til formål at generere viden, der kan føre til forebyggelse og bedre sundhed for sårbare mænd. (SDU: Mænd på kanten)
En kultur, der skal ændres
Ifølge Dansk Sundhedssikring viser en del forskning, at mænd ikke føler sig hørt og set af et sundhedssystem, som ikke er indrettet til dem. .
“Vi skal hjælpe mænd med at bryde mønsteret og lytte mere til dem og finde den rette måde at hjælpe dem med at tage bedre vare på sig selv tidligere - og søge hjælp, når der er brug for det. ” siger Marianne Jegård, afdelingsleder for strategisk sundhed i Dansk Sundhedssikring, der arbejder med at forebygge og styrke sundheden på de mere end 18.000 arbejdspladser, som er kunder hos Dansk Sundhedssikring.
Opfordring – små skridt, stor forskel
I anledning af Mændenes Internationale Dag onsdag opfordrer Dansk Sundhedssikring ikke bare mænd, men også ledere og HR rundt om i landet til at tage små, men vigtige skridt mod at styrke mænds sundhed på arbejdspladserne bl.a. ved via arbejdspladserne at sætte fokus på, hvordan man kan forbedre mænds sundhed i hverdagen på jobbet.
Der er flere ting, som man nemt og let godt kan tilbyde sine medarbejdere via arbejdspladsen.
- Opfordrer mænd til at tale med lægen eller sundhedsforsikringen, hvis de mærker ændringer i søvn, energi eller humør.
- Tilbyd træning på arbejdspladsen – 3 x 10 minutter om ugen forebygger smerter og reducerer risikoen for sygefravær
- Tag snakken på arbejdet mellem medarbejder og leder om sundhed og trivsel– for sundhed starter med åbenhed
“Forebyggelse handler ikke om at frygte sygdom, men om at tage ansvar både som arbejdsplads og individ – for sig selv, for familien og for arbejdsfællesskabet,” siger Laila Bendix.
Nøgleord
Kontakter
Maja KorshinPR- og kommunikationskonsulentKommunikation
Journalister kan altid kontakte PR- og kommunikationskonsulent Maja Korshin med spørgsmål til sundhed og sundhedspolitik.
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Dansk Sundhedssikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Sundhedssikring A/S
Ny rapport: Fald i rygsmerter kan skyldes mere viden og bevægelse fremfor briks1.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i årtier falder antallet af danskere med ryg- og nakkesmerter. Forklaringen kan være, at behandlingen er flyttet væk fra briksen og hen mod viden, øvelser og bevægelse, viser en ny rapport fra Dansk Sundhedssikring.
Nu kan også danskere uden fast job få en sundhedsforsikring23.6.2026 05:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere står uden adgang til den sundhedsforsikring, som op mod 3 millioner har gennem deres arbejde. Det gælder blandt andet selvstændige, pensionister, førtidspensionister, timebetalte og arbejdsløse. Det skal en ny aftale nu ændre på.
De mænd, der har mest ondt, får mindst hjælp11.6.2026 11:36:55 CEST | Pressemeddelelse
Hjælp til sundheden når sjældnere ud til dem, der bruger kroppen som deres vigtigste arbejdsredskab. Det viser en ny særanalyse fra Dansk Sundhedssikring, Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer med mere end 650.000 kunder.
Dansk Sundhedssikring har lanceret nyt behandlingstilbud - Forældreforløbet: Vil behandle mistrivsel uden at gøre børnene til patienter5.6.2026 05:03:52 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn og unge mistrives. Mange forældre søger behandling til deres børn. Men løsningen ligger ofte ikke kun hos barnet. Med et nyt behandlingstilbud vil Dansk Sundhedssikring styrke forældrenes mulighed for selv at støtte deres børn, når et barn mistrives.
Nybrud på markedet: Pensionister i Industriens Pension får komplet sundhedsordning for seniorer16.4.2026 14:03:28 CEST | Pressemeddelelse
Industriens Pension indfører som det første pensionsselskab i Danmark en kollektiv komplet sundhedsordning målrettet pensionister. I første omgang får op mod 40.000 pensionister nu adgang til et omfattende sundhedstilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum