Tyskland vil støtte dansk brint med 10 mia. kroner
17.11.2025 18:11:58 CET | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Det vækker begejstring hos erhvervsorganisationen Green Power Denmark, at Tyskland vil bidrage med markant støtte til import af grøn brint i rør fra Danmark.
Tyskland ønsker at støtte import af grøn brint fra Danmark med op mod 10 mia. kroner over 10 år i et nationalt støttevindue, der ligger i forlængelse af EU's Brintbank. Støttevinduet åbner forventeligt i starten af december 2025. Meldingen fra det tyske Økonomi- og Energiministerium vækker begejstring i Green Power Denmark.
- Grøn brint er en vigtig løsning til at indfri EU's klimamål og få den tunge industri og transport omstillet væk fra russisk gas. Tyskland har længe omtalt røret til Danmark som en vigtig importkanal, men med dagens udmelding kan der ikke længere herske tvivl. Det vil være Tysklands største enkeltstående importstøtte til grøn brint hidtil og vil for alvor sætte skub i produktionen af grøn brint, siger Camilla Holbech, direktør for vedvarende energi, Power-to-X og internationalt samarbejde i Green Power Denmark.
Støtten skal gå til import af grøn brint til store, tyske brintforbrugere og skal samtidig være med til at sikre etableringen af brintrøret, der skal gå fra Esbjerg til den tyske grænse. De endelige støttekriterier offentliggøres, når udbuddet åbner i december.
I november 2023 underskrev danske og tyske virksomheder en erklæring, hvori de lovede at samarbejde om at etablere et marked for grøn brint. Siden har Danmark og Tyskland arbejdet tæt sammen om at løse en række udfordringer både på investeringssiden og regulatorisk. Green Power Denmark har løbende taget del i dette arbejde for at fremme markedet.
Det tyske støtteudbud skal bidrage til at lukke forskellen mellem prisen på den grønne brint og betalingsvilligheden hos de tyske forbrugere. Der har det seneste år været stigende usikkerhed om den tyske betalingsvillighed grundet manglende implementering af aftagerkrav i Tyskland samt en presset økonomi hos bl.a. tyske stålproducenter. Pengene falder derfor på et tørt sted.
- Det er enormt positivt, at den tyske regering vil hjælpe markedet i gang. Det sender et stærkt signal til de danske producenter, som snart skal booke kapacitet i det danske brintrør. Det er samtidig vigtigt at skabe et langsigtet aftagermarked, og derfor vil vi blive ved med at kæmpe for, at reguleringen kommer endeligt på plads, siger Camilla Holbech.
Energinet åbner kapacitetssalget i brintrøret i januar 2026. Der skal bookes minimum 500MW kapacitet i røret inden slut-januar 2027, hvis brintrøret skal realiseres. De danske producenter skal derfor bruge det næste år på at indgå kontrakter med tyske aftagere og omsætte det hele til investeringsbeslutninger og forpligtende bookinger hos Energinet.
- Vi står over for et afgørende år, hvor meget skal falde på plads, så industrien kan få adgang til den grønne brint og vi dermed etablerer et nyt erhvervseventyr for Danmark. Men det tyske støtteudbud skaber en fornyet optimisme, siger Camilla Holbech.
Kontakter
Claus Kaae-NielsenPressechef
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkEsther Margrethe LynardPresserådgiver
Tlf:+45 35 30 04 02Tlf:+45 30 12 70 80ely@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Nye havvindmølleparker får kæmpe betydning for Danmark4.8.2026 09:28:24 CEST | Pressemeddelelse
Tillykke til Vattenfall som har vundet udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø. Parkerne vil levere meget store mængder grøn strøm og får afgørende betydning for den grønne omstilling og forsyningssikkerheden i Danmark, mener Green Power Denmark.
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark3.8.2026 09:42:28 CEST | Pressemeddelelse
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark med ansvar for Industri og Energiproduktion. Områderne omfatter den grønne energiproduktion i Danmark samt de mange industrivirksomheder i den danske værdikæde.
Glæde over politisk aftale: Et nødvendigt første skridt ud af krisen for transmissionsnettet29.6.2026 11:25:22 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har lagt de overordnede linjer for en akutplan for elnettet. Med forståelsespapiret viser politikerne, at de er klar til at hjælpe den grønne omstilling af Danmark ud den store krise, som den befinder sig i på grund af et begrænset transmissionsnet, mener Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Regeringen sætter strøm til Danmark2.6.2026 16:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har fremlagt et ambitiøst regeringsgrundlag med gennemgribende initiativer til at booste elektrificeringen og den grønne omstilling af Danmark. Allerøverst står en akutplan for Energinet som efterspurgt af Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Stor mangel på transmissionsnet er yderst kritisk for vores samfund27.5.2026 14:01:36 CEST | Pressemeddelelse
Et foreløbigt overblik fra Energinet viser meget begrænset restkapacitet i transmissionsnettet allerede nu og de næste 10 år. Det er en yderst kritisk situation for vores samfund, som både kalder på akut handling i form af en hastelov og et strukturelt løft, der sætter tempo og retning på udbygningen af transmissionsnettet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum