Medarbejdere bytter julegaven til nødhjælp
Medarbejdere i blandt andet IKEA, DSB, Københavns Lufthavne og DSV samlede sidste år 845.000 kr. ind til Røde Kors

Julen er højsæson for gaver, men i år kan tusindvis af medarbejdere give firmajulegaven videre. I stedet for en bordgrill, et stel eller en flaske vin kan de skifte firmajulegaven ud med en donation til Røde Kors’ arbejde for mennesker i nød i Danmark og ude i verden.
Sidste år gav det 845.000 kr. til blandt andet julehjælp til børnefamilier og akut nødhjælp til mennesker ramt af krig og katastrofer.
“I en tid, hvor mange kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen, betyder det enormt meget, når virksomheder og medarbejdere vælger at give gaven videre. Det er håndgribelig hjælp til familier i Danmark og til mennesker, der står midt i deres livs krise,” siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.
IKEA: “Den bedste gave er at give til andre”
IKEA Danmark er blandt de virksomheder, der har gjort det muligt for medarbejderne at donere deres julegave.
“Julen er fuld af gaver, men ikke alle har det, de behøver. Når vores medarbejdere kan bytte firmajulegaven til en donation, bliver omtanke til konkret hjælp via Røde Kors - fra julehjælp i Danmark til nødhjælp, hvor behovet er størst. Det valg tager medarbejderne rigtig godt imod, og det gør os både glade og stolte,” siger Lizanette Holm, kommunikationschef hos IKEA Danmark.
Donation med et twist
Medarbejdere, der vælger at donere, går ikke tomhændede på juleferie. Som tak modtager de "Røde Kors’ digitale musikbanko juleedition", lavet i samarbejde med Bezzerwizzer, så kolleger, venner og familie kan samles om en hyggelig, musikalsk julequiz.
Sådan fungerer ordningen
- Virksomheden tilbyder medarbejderne at bytte deres firmajulegave til en donation.
- Medarbejderen vælger Røde Kors i den almindelige gaveportal/løsning.
- Donationerne går ubeskåret til Røde Kors’ hjælpearbejde i Danmark og internationalt.
- Som tak modtager medarbejderen adgang til Røde Kors’ digitale musikbanko.
Fakta
- Over 70 virksomheder deltager.
- Sidste år gav det 845.000 kr. til Røde Kors’ hjælpearbejde.
- Donationerne går til både danske indsatser og international nødhjælp.
Nøgleord
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
INVITATION TIL FILMVISNING OG PANELDEBAT: THE VETO13.11.2025 10:13:40 CET | Presseinvitation
Deltag i Røde Kors’ visning af dokumentarfilmen The Veto (2025), som sætter kritisk fokus på brugen af vetoretten i FN’s Sikkerhedsråd. Filmen, der er instrueret af Tim Slade, undersøger, hvordan vetoretten gennem tiden har påvirket – og til tider begrænset – det internationale samfunds evne til at handle i mødet med folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden
Med Parat hjælper Røde Kors sårbare borgere hen til stemmeurnen7.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Parat giver mulighed for trygt følgeskab til og fra valgstedet ved kommunalvalget for borgere uden netværk.
Røde Kors modtager 10 millioner fra A.P. Møller Fonden til modernisering af lærings- og oplevelsescenter4.11.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny generation af børn og unge skal rustes med håb, viden og handlekraft i en urolig tid. Med den generøse bevilling fra A.P. Møller Fonden kan Røde Kors nu løfte sit interaktive lærings- og oplevelsescenter til næste niveau
Kommuner i ny undersøgelse: Frivillige relationer styrker flygtninges integration3.11.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Frivillige relationer har en tydelig positiv effekt på flygtninges integration, bl.a. dansk og beskæftigelse, vurderer landets kommuner i ny undersøgelse. Det glæder DRC Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors, der ser frem til et styrket samarbejde med kommunerne om at matche frivillige og flygtninge.
Vigtigere end nogensinde: Røde Kors samler 14 millioner kroner ind til nødhjælp5.10.2025 17:33:11 CEST | Pressemeddelelse
I en tid hvor mange lande skærer ned på den humanitære støtte, har danskerne i dag vist stor opbakning til mennesker i nød. Ved årets landsindsamling har Røde Kors indsamlet 14 millioner kroner. Det er en million kroner mere end sidste år
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum