Det Psykiatriske Patientklagenævn har kritisabel sagsbehandlingstid i sager om tvang
Når der bliver truffet beslutning om at tvangsindlægge eller tvangstilbageholde en patient i psykiatrien, har patienten i overensstemmelse med grundlovens § 71, stk. 6, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5, stk. 4, en særlig adgang til enkel, effektiv og hurtig domstolsprøvelse af frihedsberøvelsen.
Denne adgang til domstolsprøvelse gælder, når patienten har fået sin klage behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn. Det er forudsat i forarbejderne til psykiatriloven, at klagesagen som udgangspunkt skal være afgjort inden for 14 dage.
En undersøgelse fra Folketingets Ombudsmand viser imidlertid, at de klagesager, der blev afsluttet i første kvartal af 2025, havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 212,8 dage (ca. syv måneder). Og mere end 95 pct. af de klagesager, der blev afsluttet i 2024 og første kvartal af 2025, blev afsluttet mere end 14 dage efter klagens modtagelse, selv om det ifølge forarbejderne til loven kun undtagelsesvist bør være tilfældet.
”Borgere, der bliver tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt, har krav på at få behandlet deres klage over frihedsberøvelsen hurtigt, så de kan få en afklaring af, om frihedsberøvelsen er eller var lovlig. Den nuværende sagsbehandlingstid er ikke forenelig med forudsætningerne i psykiatriloven. Det finder jeg kritisabelt i forhold til de væsentlige og indgribende beslutninger, der er tale om, over for borgere, der befinder sig i en sårbar situation”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad.
Ombudsmanden tilføjer, at det giver ham anledning til bekymring, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke kan oplyse, hvornår sagsbehandlingstiden i Det Psykiatriske Patientklagenævn kan forventes at være nedbragt til et tilfredsstillende niveau.
”Men jeg går ud fra, at nævnet ved sin behandling og prioritering af klagesagerne sikrer, at der ikke er sager, hvor Danmark som følge af nævnets sagsbehandlingstid ikke lever op til sine menneskeretlige forpligtelser til at sikre en adgang til enkel, effektiv og hurtig prøvelse af en frihedsberøvelse”, tilføjer han.
Svært at få lægelige nævnsmedlemmer
Styrelsen for Patientklagenævn og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst til ombudsmanden, at årsagen til de lange sagsbehandlingstider bl.a. er, at Det Psykiatriske Patientklagenævn i slutningen af 2023 blev overført fra Nævnenes Hus til Styrelsen for Patientklager. Det førte til en ophobning af sager på grund af behovet for at rekruttere og oplære nye sagsbehandlere.
Desuden oplyser myndighederne, at der har været problemer med for få lægelige medlemmer til nævnet, ligesom antallet af klagesager er steget.
For at nedbringe sagsbehandlingstiden blev der i april 2025 bevilliget en etårig tillægsbevilling på 5,3 mio. kr. Desuden blev det som led i den politiske aftale om en 10-års plan for psykiatrien besluttet at afsætte midler til at frikøbe lægelige nævnsmedlemmer. Der er også blevet nedsat en arbejdsgruppe under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der skal kigge på mulige løsninger på området.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil i december 2025 sende opdaterede oplysninger om Det Psykiatriske Patientklagenævns sagsbehandlingstider til ombudsmanden.
FAKTA
Det Psykiatriske Patientklagenævn behandler klager over tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, indgivelse af et beroligende middel med magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, aflåsning af døre i afdelingen samt oppegående tvangsfiksering og aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen.
Det Psykiatriske Patientklagenævn skal i klagesager om tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning, træffe afgørelse inden syv hverdage efter klagens modtagelse, jf. psykiatrilovens § 36, stk. 3, 1. pkt.
Det Psykiatriske Patientklagenævn afsluttede i 2024 og første kvartal af 2025 731 realitetsbehandlede klagesager om tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning. Ca. 94,3 pct. af sagerne blev afsluttet inden for syv hverdage efter klagens modtagelse.
I sager om oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen skal nævnet træffe afgørelse senest 14 dage efter klagens modtagelse, jf. § 36, stk. 3, 2. pkt., i psykiatriloven. Nævnet hverken modtog eller afsluttede sådanne klagesager i 2024 eller første kvartal af 2025.
I alle andre sager skal nævnet efter psykiatrilovens § 36, stk. 3, 3. pkt., træffe afgørelse snarest muligt. Det er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at disse sager normalt skal være afgjort inden 14 dage efter klagens modtagelse. Der er ikke tale om en absolut frist, men det er ved loven forudsat, at det alene vil være undtagelsesvist, at sagsbehandlingstiden er længere end 14 dage i sagerne.
Det Psykiatriske Patientklagenævn afsluttede i 2024 og første kvartal af 2025 601 realitetsbehandlede klagesager efter psykiatrilovens § 36, stk. 3, 3. pkt. Alene ca. 4,7 pct. af sagerne blev afsluttet inden for 14 dage efter klagens modtagelse.
Det følger af grundlovens § 71, stk. 6, at lovligheden af en frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, skal forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.
Efter artikel 5, stk. 4, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gælder der en ret til at indbringe en frihedsberøvelse for en domstol, for at denne hurtigt kan træffe afgørelse om lovligheden af frihedsberøvelsen og om dens ophør, hvis frihedsberøvelsen ikke er lovlig.
Det følger af § 37 stk. 1, i psykiatriloven, at Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Styrelsen for Patientklager efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren skal indbringe sine afgørelser vedrørende tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering, oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen og aflåsning af døre i afdelingen for retten efter reglerne i kapitel 43 a i retsplejeloven (lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. november 2024). Forelæggelse for retten skal efter retsplejelovens § 469, stk. 2, ske inden fem søgnedage efter anmodningens fremsættelse.
Klageadgangen til Det Psykiatriske Patientklagenævn skal være udnyttet, inden en borger kan få prøvet beslutninger om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering, oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen og aflåsning af døre i afdelingen for domstolene.
Reglerne om klageadgang og domstolsprøvelse i sager om tvang i psykiatrien kan findes i §§ 34-39 i psykiatriloven (lovbekendtgørelse nr. 1045 af 18. september 2024 af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien mv.)
Kontakter
Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad, tlf. 22 65 91 03
Områdechef Adam Abdel Khalik, tlf. 33 13 25 12
Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Kritisabelt at politiet satte behandling af våbensager i bero i næsten tre år5.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Politiet lod en række våbensager ligge stille i næsten tre år, mens man overvejede, om man kunne indhente oplysninger fra en særlig database for at kunne behandle sagerne. Det finder ombudsmanden kritisabelt. ”Jeg kan bestemt forstå, at politiet har brug for at sikre, at personer, som ikke skal have adgang til våben, heller ikke får det. Men borgerne har krav på, at myndighederne træffer afgørelse inden for rimelig tid. Og det er ikke sket i dette tilfælde”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Særlig database I 2021 stillede Politiets Administrative Center (PAC) en række våbensager i bero for at afvente en afklaring af, om der skulle anvendes oplysninger fra en database med særligt følsomme oplysninger – den såkaldte Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED). Oplysningerne skulle bruges til at vurdere, om det var betænkeligt at meddele våbentilladelse. Først i efteråret 2024 fandt Rigspolitiet og PAC en fremgangsmåde til at behandle sagerne. Rigspolitiet har
Ministerier udleverer materiale om Irak og Afghanistan og en tale fra uddeling af Cavlingprisen efter henvendelser fra ombudsmanden10.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Statsministeriet og Kulturministeriet har som led i meroffentlighed udleveret en række dokumenter og oplysninger om Irak og Afghanistan samt kulturministerens tale fra uddeling af Cavlingprisen. Det er sket efter henvendelser fra ombudsmanden, som har givet de to ministerier anledning til at revurdere deres tidligere afslag på aktindsigt. Dokumenter fra 2000’erne Statsministeriet har udleveret yderligere dokumenter og oplysninger om Irak og Afghanistan til en borger. Det drejer sig bl.a. om talepunkter til statsministeren, baggrundsoplysninger og diplomatiske briefinger fra navnlig 2000’erne, herunder i forbindelse med den daværende statsministers besøg på Camp David i USA i 2006. I forbindelse med behandling af borgerens aktindsigt havde Statsministeriet i sin oprindelige afgørelse undtaget en række dokumenter under henvisning til bl.a. ministerbetjeningsreglen i offentlighedslovens § 24. Efter denne bestemmelse kan dokumenter og oplysninger, der er udvekslet mellem forskellige myndig
Ombudsmanden undersøger Vurderingsstyrelsens muligheder for at forklare beregningerne bag ejendomsvurderingerne6.10.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folketingets Ombudsmand spørger Vurderingsstyrelsen i en netop igangsat undersøgelse, om styrelsen er i stand til at forklare boligejerne om de bagvedliggende beregninger mv. for vurderingen af deres boliger. Ombudsmandens undersøgelse udspringer af en konkret sag om en borger, der efter eget udsagn ikke kunne få at vide, hvordan vurderingen af hans grund var blevet beregnet. Det fremgår, at der er tale om et tilfælde, hvor et rækkehus har status som en ejerlejlighed – og i sådanne tilfælde hænger borgerens grundværdi efter det oplyste sammen med værdien på det samlede areal for ”moderejendommen”, som borgerens bolig er en del af. Borgeren har klaget til ombudsmanden over Vurderingsstyrelsens og Skatteankestyrelsens afslag på aktindsigt i beregningen af den samlede grundværdi for denne ”moderejendom”. Hans sag har også været omtalt i medierne. Med afsæt i det konkrete sagsforløb beder ombudsmanden nu Vurderingsstyrelsen om at oplyse, hvordan styrelsen har indblik i og dokumenterer de b
Ombudsmanden vil følge med i sagsbehandlingstiderne i sager om børnebidrag8.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ombudsmanden vil i den kommende tid følge med i udviklingen i Familieretshusets sagsbehandlingstider i de sager, der handler om bidrag til forsørgelse af børn. Det udtaler han efter at have gennemført en undersøgelse af området. Undersøgelsen viser, at den tid, Familieretshuset i gennemsnit brugte på at behandle børnebidragssager, steg fra 9 til 17,6 uger fra 2023 til 2024. Og i første kvartal af 2025 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 15 uger. Derudover har et større antal familier måttet vente et år eller længere på at få afgjort deres sager. ”Det betragter jeg som meget beklageligt. Sager med børnebidrag handler helt grundlæggende om, hvordan økonomien skal hænge sammen i hverdagen for forældre med børn, og her bør myndighederne bestræbe sig på at behandle sagerne hurtigst muligt”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmanden vil bede Familieretshuset om en status for sagsbehandlingstiderne om et år, så han kan sikre sig, at myndighedens planlagte t
Ombudsmanden vil henstille fri proces i sag om aktindsigt i anklageskrifter mod tidligere FE-chef og tidligere forsvarsminister21.8.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ombudsmanden vil være indstillet på at henstille fri proces til, at en journalist ved domstolene kan få prøvet spørgsmålet om, hvorvidt journalisten kan få fuld aktindsigt i anklageskrifterne mod en tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og en tidligere forsvarsminister. Journalisten søgte aktindsigt i anklageskrifterne hos Statsadvokaten i Viborg. Det skete med henvisning til, at Højesteret i to kendelser af 27. oktober 2023 havde anført, at anklageskrifterne mod de tiltalte (uden bilag) kunne oplæses for åbne døre under hovedforhandlingerne af straffesagerne. Statsadvokaten og Rigsadvokaten afslog at give fuld indsigt i anklageskrifterne. Myndighederne mente dels, at retsplejelovens § 41 f, stk. 2, om udlevering af anklageskrifter til redaktionelle formål ikke fandt anvendelse, idet anklageskrifterne var tilbagekaldt og påtale opgivet, og dels at Højesterets kendelser ikke indebar, at der skulle gives fuld meroffentlighed efter retsplejelovens § 41 h i anklageskrifterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum