Det Psykiatriske Patientklagenævn har kritisabel sagsbehandlingstid i sager om tvang
17.11.2025 13:03:21 CET | Folketingets Ombudsmand | Pressemeddelelse
Når der bliver truffet beslutning om at tvangsindlægge eller tvangstilbageholde en patient i psykiatrien, har patienten i overensstemmelse med grundlovens § 71, stk. 6, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5, stk. 4, en særlig adgang til enkel, effektiv og hurtig domstolsprøvelse af frihedsberøvelsen.
Denne adgang til domstolsprøvelse gælder, når patienten har fået sin klage behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn. Det er forudsat i forarbejderne til psykiatriloven, at klagesagen som udgangspunkt skal være afgjort inden for 14 dage.
En undersøgelse fra Folketingets Ombudsmand viser imidlertid, at de klagesager, der blev afsluttet i første kvartal af 2025, havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 212,8 dage (ca. syv måneder). Og mere end 95 pct. af de klagesager, der blev afsluttet i 2024 og første kvartal af 2025, blev afsluttet mere end 14 dage efter klagens modtagelse, selv om det ifølge forarbejderne til loven kun undtagelsesvist bør være tilfældet.
”Borgere, der bliver tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt, har krav på at få behandlet deres klage over frihedsberøvelsen hurtigt, så de kan få en afklaring af, om frihedsberøvelsen er eller var lovlig. Den nuværende sagsbehandlingstid er ikke forenelig med forudsætningerne i psykiatriloven. Det finder jeg kritisabelt i forhold til de væsentlige og indgribende beslutninger, der er tale om, over for borgere, der befinder sig i en sårbar situation”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad.
Ombudsmanden tilføjer, at det giver ham anledning til bekymring, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke kan oplyse, hvornår sagsbehandlingstiden i Det Psykiatriske Patientklagenævn kan forventes at være nedbragt til et tilfredsstillende niveau.
”Men jeg går ud fra, at nævnet ved sin behandling og prioritering af klagesagerne sikrer, at der ikke er sager, hvor Danmark som følge af nævnets sagsbehandlingstid ikke lever op til sine menneskeretlige forpligtelser til at sikre en adgang til enkel, effektiv og hurtig prøvelse af en frihedsberøvelse”, tilføjer han.
Svært at få lægelige nævnsmedlemmer
Styrelsen for Patientklagenævn og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst til ombudsmanden, at årsagen til de lange sagsbehandlingstider bl.a. er, at Det Psykiatriske Patientklagenævn i slutningen af 2023 blev overført fra Nævnenes Hus til Styrelsen for Patientklager. Det førte til en ophobning af sager på grund af behovet for at rekruttere og oplære nye sagsbehandlere.
Desuden oplyser myndighederne, at der har været problemer med for få lægelige medlemmer til nævnet, ligesom antallet af klagesager er steget.
For at nedbringe sagsbehandlingstiden blev der i april 2025 bevilliget en etårig tillægsbevilling på 5,3 mio. kr. Desuden blev det som led i den politiske aftale om en 10-års plan for psykiatrien besluttet at afsætte midler til at frikøbe lægelige nævnsmedlemmer. Der er også blevet nedsat en arbejdsgruppe under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der skal kigge på mulige løsninger på området.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil i december 2025 sende opdaterede oplysninger om Det Psykiatriske Patientklagenævns sagsbehandlingstider til ombudsmanden.
FAKTA
Det Psykiatriske Patientklagenævn behandler klager over tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, indgivelse af et beroligende middel med magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, aflåsning af døre i afdelingen samt oppegående tvangsfiksering og aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen.
Det Psykiatriske Patientklagenævn skal i klagesager om tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning, træffe afgørelse inden syv hverdage efter klagens modtagelse, jf. psykiatrilovens § 36, stk. 3, 1. pkt.
Det Psykiatriske Patientklagenævn afsluttede i 2024 og første kvartal af 2025 731 realitetsbehandlede klagesager om tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning. Ca. 94,3 pct. af sagerne blev afsluttet inden for syv hverdage efter klagens modtagelse.
I sager om oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen skal nævnet træffe afgørelse senest 14 dage efter klagens modtagelse, jf. § 36, stk. 3, 2. pkt., i psykiatriloven. Nævnet hverken modtog eller afsluttede sådanne klagesager i 2024 eller første kvartal af 2025.
I alle andre sager skal nævnet efter psykiatrilovens § 36, stk. 3, 3. pkt., træffe afgørelse snarest muligt. Det er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at disse sager normalt skal være afgjort inden 14 dage efter klagens modtagelse. Der er ikke tale om en absolut frist, men det er ved loven forudsat, at det alene vil være undtagelsesvist, at sagsbehandlingstiden er længere end 14 dage i sagerne.
Det Psykiatriske Patientklagenævn afsluttede i 2024 og første kvartal af 2025 601 realitetsbehandlede klagesager efter psykiatrilovens § 36, stk. 3, 3. pkt. Alene ca. 4,7 pct. af sagerne blev afsluttet inden for 14 dage efter klagens modtagelse.
Det følger af grundlovens § 71, stk. 6, at lovligheden af en frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, skal forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.
Efter artikel 5, stk. 4, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gælder der en ret til at indbringe en frihedsberøvelse for en domstol, for at denne hurtigt kan træffe afgørelse om lovligheden af frihedsberøvelsen og om dens ophør, hvis frihedsberøvelsen ikke er lovlig.
Det følger af § 37 stk. 1, i psykiatriloven, at Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Styrelsen for Patientklager efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren skal indbringe sine afgørelser vedrørende tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering, oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen og aflåsning af døre i afdelingen for retten efter reglerne i kapitel 43 a i retsplejeloven (lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. november 2024). Forelæggelse for retten skal efter retsplejelovens § 469, stk. 2, ske inden fem søgnedage efter anmodningens fremsættelse.
Klageadgangen til Det Psykiatriske Patientklagenævn skal være udnyttet, inden en borger kan få prøvet beslutninger om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering, oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen og aflåsning af døre i afdelingen for domstolene.
Reglerne om klageadgang og domstolsprøvelse i sager om tvang i psykiatrien kan findes i §§ 34-39 i psykiatriloven (lovbekendtgørelse nr. 1045 af 18. september 2024 af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien mv.)
Kontakter
Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad, tlf. 22 65 91 03
Områdechef Adam Abdel Khalik, tlf. 33 13 25 12
Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Ombudsmanden offentliggør beretning for 2025 – bl.a. om den nye ombudsmands visioner for embedet7.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En af ombudsmandsinstitutionens vigtigste opgaver er at være til stede og tilgængelig for de mest udsatte borgere i samfundet – dem, der af forskellige årsager har svært ved at varetage deres egne interesser. Det skriver den nye Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad, i forordet til sin netop offentliggjorte beretning – den første i hans embedsperiode. Ombudsmanden fortæller, at han af samme grund lægger stor vægt på institutionens tilsynsaktivitet. Eller som han selv formulerer det: ”(…) på tilsynsbesøg kommer [vi] ud i marken og i direkte dialog med borgere, der ofte er stillet i vanskelige og belastende situationer. Det kan være børn og unge, der er anbragt på institutioner uden for hjemmet, indsatte i fængsler eller arrester eller patienter på psykiatriske afdelinger.” Ombudsmanden ønsker også at besøge alle landets kommuner og borgerrådgivere for at række ud til også de dele af samfundet. I 2025 besøgte han 10 kommuner, og han regner med at besøge 20 kommuner hvert år
Kommunes brug af funktion i it-system kan give tvivl om oplysninger i børne- og ungesager27.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Langeland Kommunes brug af en funktion i det it-system, som kommunens medarbejdere anvender til at behandle sager om udsatte børn og unge, har betydet, at der kan være oplysninger i systemet om aktiviteter og sagsskridt i sagsjournalerne, som ikke er retvisende. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden af egen drift satte i værk, da han i forbindelse med en konkret klagesag og medieomtale blev opmærksom på mulige problemer ved Langeland Kommunes anvendelse af it-systemet. Konkret handler det om kommunens håndtering af såkaldte automatisk genererede aktiviteter i it-systemet ”Digitalisering – Udsatte Børn og Unge” (DUBU), der er indkøbt af KOMBIT (kommunernes it-fællesskab) og anvendes af de fleste af landets kommuner. Automatisk genererede aktiviteter i it-systemet har til formål at medvirke til, at sagsbehandlingen er i overensstemmelse med kravene i lovgivningen og overholder god forvaltningsskik i sager om udsatte børn og unge mv. Kommunens anvendelse af den automatiske funktiona
Ombudsmanden giver en række anbefalinger til Socialcenter Lillebælt, afdeling Egely25.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter at have gennemført tilsyn på Socialcenter Lillebælt, afdeling Egely for at undersøge forholdene for de børn og unge, som er anbragt på institutionen, giver Folketingets Ombudsmand en række anbefalinger til stedets ledelse. Anbefalingerne retter sig blandt andet mod institutionens viden om og brug af magtanvendelse over for de børn og unge, der bor på institutionen, samt de konkrete indberetninger af magtanvendelser. Anbefalingerne angår desuden institutionens husorden og håndhævelsen heraf, de unges mulighed for ekstern kommunikation og undervisningen af de børn og unge, der bor på institutionen. Ombudsmanden har bedt Egely om en underretning om, hvordan institutionen vil følge op på anbefalingerne. To undersøgelser På baggrund af tilsynsbesøget, der fandt sted i efteråret 2025, indledte ombudsmanden også en undersøgelse af Middelfart Kommune om specialundervisningstilbuddet på Egely, da ombudsmanden under tilsynsbesøget fik oplysninger om bl.a., at undervisningen på stedet i en
Behov for øget fokus på dialog mellem retspsykiatriske afdelinger og kommuner i forbindelse med udskrivning af patienter6.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Folketingets Ombudsmand har i 2025 besøgt landets otte retspsykiatriske afdelinger. I sin netop offentliggjorte temarapport sammenfatter ombudsmanden resultaterne af temabesøgene og kommer med en række generelle anbefalinger. Et af de forhold, som ombudsmanden havde fokus på under besøgene, var de retspsykiatriske afdelingers arbejde med at sikre, at patienter med behandlings- og anbringelsesdomme ikke er indlagt i længere tid end nødvendigt. Ombudsmanden konkluderer, at både ledelse og personale generelt har fokus på at sikre, at indlæggelsen ikke udstrækkes længere end nødvendigt, og at overvejelser herom indgår i arbejdet med patienternes behandling. Men ombudsmanden modtog også oplysninger, der indikerede, at der kan være risiko for, at nogle patienter er indlagt i længere tid, end der behandlingsmæssigt er grundlag for. Bl.a. kan forskellige vurderinger af patienternes behov i relation til f.eks. bolig og støtte efter udskrivning og dialogen herom risikere at få betydning for indl
Københavns Kommune handlede ikke med respekt for folkeskolelærers ytringsfrihed4.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune indkaldte en lærer til en tilrettevisningssamtale, efter at hun havde givet et interview til en avisartikel med overskriften ”Lærer fik hjernerystelse og blå mærker efter slag: ’Som at være i en krigszone’”. Interviewet handlede om hendes oplevelse med voldelig elevadfærd på den skole, hvor hun tidligere var ansat, og om hendes perspektiver på elevers adfærdsproblemer mere generelt. Ombudsmanden har undersøgt kommunens håndtering af sagen, herunder omstændighederne omkring tilrettevisningssamtalen. Under samtalen fik hun en tilrettevisning, og hun blev i samme forbindelse bl.a. opfordret til at holde lav profil med hensyn til kontakt med pressen. Kommunen har efterfølgende tilkendegivet, at denne opfordring var yderst beklagelig, hvilket ombudsmanden selvsagt er enig i. Ombudsmanden konkluderer også, at kommunens håndtering ikke skete med respekt for – og anerkendelse af – hendes ytringsfrihed. ”Offentligt ansatte har en nu lovfæstet ret til at gøre brug af deres ytr
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum