Trods galoperende boligpriser: Storbyens velfærdsmedarbejdere bor stadig i København

De seneste år har dele af debatten om det dyre Københavnske boligmarked efterladt det indtryk, at det i dag er meget svært for middelklassen at få råd til at bo i København - ikke mindst for de medarbejdere, der passer og underviser byens børn eller passer ældre og patienter på hovedstadens hospitaler og plejehjem. Men tallene fortæller en anden historie:

78% af de lærere, der arbejder i København, bor nemlig i de fire kommuner, der udgør byområdet København. (Københavns, Frederiksberg, Dragør og Tårnby Kommuner.)

Det samme gælder 77% af pædagogerne, 68% af sygeplejerskerne og 72% af byens SOSU-assistenter og hele 81% af SOSU-hjælperne.

Blandt alle andre typer af lønmodtagere, der arbejder i København, er det kun 60%, der også bor i byen.

Ingen markante fald
Og man kunne tilføje ”stadig”: De seneste 10-15 år er der nemlig ikke sket markante fald i andelen af velfærdsmedarbejdere med bopæl i København.

Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden, der beskriver de seneste 30 års udvikling i, hvor de velfærdsmedarbejdere bor, som arbejder i byområdet København.

Alle lønmodtagere mellem 25 og 70 år, som arbejder på en adresse i København mellem 1991 og 2022 indgår i undersøgelsen.

”Blandt alle de uddannede lærere, pædagoger, sygeplejersker, SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere, der arbejder i København, kan vi se, at andelen, der også bor i København, har ligget ret stabilt de seneste 20 år. Der er altså ingen tydelige tegn på, at de galoperende boligpriser i hovedstaden er ved at dræne byen for ”varme hænder, ” siger forskningsprofessor Rasmus Landersø i ROCKWOOL Fonden.

Så når skoler, børnehaver og plejehjem har svært ved at finde de medarbejdere, de har brug for, skal årsagen til rekrutteringsproblemerne findes et andet sted, mener forskningsprofessoren.

”Det kan fx handle om løn og arbejdsvilkår, og om at mange uddannede medarbejdere forlader ”velfærds-branchen” helt. Og så begynder vi også at se de massive demografiske ændringer, der rammer Danmark disse år, med flere ældre, der går på pension og efterløn og færre i den arbejdsduelige alder,” siger han.

Flere ejer en andelsbolig
Ser vi længere tilbage – inden de seneste store prisstigninger på boligmarkedet for alvor tog fart omkring 2011-13 – skete der faktisk større udsving i bosætningsmønsteret, end vi har set de seneste 10 - 15 år:

Dels at flere af Københavns pædagoger kom til at bo uden for byområdet København. I starten af 1990’erne boede 82% af storbyens pædagoger i byen – i 2015 var det 77%.

Men i samme periode steg andelen af københavnske lærere, som valgte at bo i byen ganske støt.

I 1991 boede 65% af Københavns lærere i byen, og frem mod 2011 steg det til de 78%, som også er niveauet dag. Og en større andel af lærerne blev boligejere: Ca. 44% af lærerne i København ejer i dag deres egen bolig – heraf er knap 33% andelsboligejere.

Blandt Københavns pædagoger er det 39%, der ejer deres egen bolig.

”Lærere og pædagoger er de to faggrupper i København, hvor vi ser flest boligejere overhovedet. Også flere end gennemsnittet blandt andre lønmodtagere, som bor og arbejder i København, hvor det kun er godt 30%, der bor i ejer- eller andelsbolig,” siger Rasmus Landersø, forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden.

Flere SOSU´er bor i almene boliger
SOSU-hjælperne, som typisk er ansat på de københavnske plejehjem, er gennem alle årene den faggruppe, hvor flest bor i byen, men andelen er faldet fra 87% i 1994 til 81% i 2022.

Blandt både SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere er der i perioden sket et fald i, hvor mange der bor i privat udlejningsbolig og i ejerbolig. Til gengæld er antallet, der bor i en almennyttig bolig, steget markant. Næsten halvdelen af Københavns SOSU-hjælpere har i dag en bolig i en almen boligforening, som typisk er meget billigere end lejligheder udlejet af private ejere.

”Hvor man bosætter sig, handler både om den enkelte medarbejders og en evt. partners økonomi og prioriteter. Hvis det er vigtigere at have god plads og en græsplæne, søger man typisk ud af byen og accepterer en længere tur til jobbet. Hvis man derimod vægter det højt at bo tæt på sit arbejde og på byens mange tilbud, må man typisk gå på kompromis med, hvor meget plads, man har, eller acceptere at bo dyrere,” siger Rasmus Landersø.

Ejerboliger udgør i dag lidt over 20% af boligmassen i København mens godt 30% er andelsboliger.

FAKTA om analysen

Af forskningsprofessor Rasmus Landersø og forskningsassistent Karl Bertelsen Robak, ROCKWOOL Fonden

• Analysen er baseret på registerdata om hele befolkningen uddannelsesniveau, arbejdsplads og bopæl fra 1991-2023.
• Byområdet København defineres af Danmarks Statistik som Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Dragør Kommune og Tårnby Kommune
• Københavns omegn defineres som Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk Kommuner
• Populationen til grund for denne analyse består af lønmodtagere med hovedbeskæftigelse på en arbejdsplads placeret i byområdet København.