Stråler styrker både kvinders overlevelseschancer og indkomst, når de rammes af brystkræft
17.11.2025 09:48:02 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Strålebehandling af brystkræft forbedrer ikke kun overlevelsesraten, men skaber også langsigtede økonomiske fordele. Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet.

Personer, der har overlevet en alvorlig sygdom, lider ofte under økonomiske problemer, mens de kommer sig efter behandlingen. Det kan bl.a. skyldes, at deres arbejdsevne er begrænset. Af samme grund er Sundhedsvæsenet og politikere i stigende grad optaget af, om behandlinger kan have ikke-medicinske fordele, der f.eks. kan mindske patienternes økonomiske tab.
I et nyt studie har en gruppe økonomer undersøgt, hvordan strålebehandling påvirker både danske brystkræftpatienters risiko for at dø og deres præstationer på arbejdsmarkedet. Og der er flere grunde til, at brystkræft er en fremragende case, når man skal undersøge de ikke-medicinske fordele ved behandling.
”Det er den mest almindelige kræftform på verdensplan. Alene i 2020 blev der opdaget mere end 2,2 millioner nye tilfælde,” siger N. Meltem Daysal, lektor ved Økonomisk Institut og Center for Economic Behavior and Inequality, Københavns Universitet.
”Desuden bliver omkring en tredjedel af brystkræftpatienterne diagnosticeret i alderen 25-54 år, som er den mest erhvervsaktive alder. Endelig er overlevelsesraten høj – mere end 90 % af patienterne i højindkomstlande er stadig i live fem år efter diagnosen,” siger hun.
Stråler forlænger arbejdslivet
Til undersøgelsen brugte N. Meltem Daysal og hendes forskerkollegaer registerdata om næsten 40.000 danske kvinder, der blev diagnosticeret med brystkræft mellem 1990 og 1998. Undersøgelsen udnyttede en ændring i de danske medicinske retningslinjer i 1995, som udvidede muligheden for at få strålebehandling uden at påvirke andre behandlingstildelinger. Ændringen gør det muligt for forskere at vurdere effekten af strålebehandling uden at blive forstyrret af andre behandlinger.
Forskerne fandt, at risikoen for at dø inden for 10 år efter diagnosen blev reduceret med 35 % efter strålebehandling. Ud over at forbedre overlevelsesraten viser det sig, at strålebehandling har haft en række positive effekter på patienternes arbejdsliv.
”Kvinder, der fik strålebehandling, havde 37 % større sandsynlighed for at være i arbejde 10 år efter diagnosen sammenlignet med kvinder, der ikke fik strålebehandling. Og kvinder, der fik strålebehandling, havde i gennemsnit 45 % højere indkomst 10 år efter diagnosen sammenlignet med kvinder, der ikke fik strålebehandling,” forklarer N. Meltem Daysal.
Økonomiske fordele skal med i ligningen
Forskerne vurderer, at undersøgelsens resultater bør få konsekvenser for sundhedspolitik og økonomisk planlægning.
”Det primære mål med kræftbehandling er selvfølgelig at redde liv – men vores forskning understreger, at medicinske indgreb som strålebehandling også kan generere betydelige økonomiske fordele. Selv i et land som Danmark, der har universel adgang til sundhedsydelser og et stærkt socialt sikkerhedsnet,” siger N. Meltem Daysal og uddyber:
”Med stigende omkostninger til kræftbehandling på verdensplan er der behov for, at beslutningstagere overvejer de økonomiske fordele ved medicinske indgreb. Vi giver overbevisende dokumentation for, at investeringer i effektive kræftbehandlinger kan give betydelige, langsigtede samfundsmæssige fordele,” konkluderer hun.
Studiet, der bærer titlen ’Do Medical Treatments Work for Work? Evidence from Breast Cancer Patients’, har N. Meltem Daysal forfattet sammen med William N. Evans (University of Notre Dame), Mikkel Hasse Pedersen (EY-Danmark) og Mircea Trandafir (Rockwool Fonden). Det er udgivet i American Economic Journal: Economic Policy.
Kort om undersøgelsen
I studiet ‘Do Medical Treatments Work for Work? Evidence from Breast Cancer Patients’ har en gruppe økonomer undersøgt effekten af strålebehandling for brystkræft.
Undersøgelsen dokumenterer, at strålebehandling er en effektiv behandling, der reducerer risikoen for tilbagefald og død i afgørende grad.
Undersøgelsen viser også, at patienter, der modtager strålebehandling, er betydeligt mere tilbøjelige til at vende tilbage til arbejdet og har en klart højere indkomst selv 10 år efter behandlingen.
Kort om brystkræft
Brystkræft er den mest almindelige kræftform hos kvinder. I Danmark får ca. 4.500 kvinder konstateret brystkræft hvert år.
Overlevelsesraten for brystkræft er steget dramatisk i de senere år: I dag overlever 80 % af patienterne mindst 10 år efter diagnosen.
Kontakter
Simon Knokgaard HalskovKU Presse
Tlf:93 56 53 29skha@adm.ku.dkN. Meltem DaysalLektorØkonomisk Institut
Tlf:35 32 83 47meltem.daysal@econ.ku.dkOm Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Børn med dårlig tandsundhed har oftere hjerte-kar-sygdomme som voksne2.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Huller i tænderne og svær tandkødsbetændelse i barndommen kobles sammen med markant højere forekomst af hjertestop, hjerneblødning og åreforkalkning i voksenlivet, viser nyt studie fra Københavns Universitet.
Heste fløjter og synger, når de vrinsker23.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at et hestevrinsk er mere komplekst end som så. Opdagelsen bryder med tidligere antagelser om det store pattedyr og kaster nyt lys over, hvordan heste kommunikerer. Et forskningsområde, der trods 4.000 års domesticering stadig er fyldt med ubesvarede spørgsmål.
Ny viden om Nordeuropas radiator: Vulkanudbrud i fortiden kan have skubbet havstrøm mod kollaps17.2.2026 10:59:19 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet peger på, at vulkanudbrud under istiden kan have udløst pludselige klimaskift ved at forstyrre den Atlantiske havcirkulation (AMOC) og at temperaturen herefter kunne svinge mellem varme og kulde i tusindvis af år. Studiet bidrager med nye brikker til forståelsen af, hvad der kan få Nordeuropas radiator til at gå ned.
Hvor fandt stenalderens første bønder egentlig deres planter? Nyt studie giver svar13.2.2026 10:05:51 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af avancerede maskinlærings- og klimamodeller har forskere vist, at forfædrene til afgrøder som hvede, byg og rug sandsynligvis var langt mindre udbredte i Mellemøsten for 12.000 år siden, end man hidtil har troet. Det kan betyde, at kultiveringen af de første planter og dermed landbruget opstod andre steder end hidtil antaget.
Når krisen kradser, står Danmarks frivillige klar11.2.2026 13:25:56 CET | Pressemeddelelse
En del af befolkningen står parat til at træde til, når der er krise og andre har brug for hjælp. Disse mennesker udgør en slags civilt beredskab af frivillige, mener KU-forskere fra Sociologisk Institut. Men det er ikke nødvendigvis de samme frivillige, du kender fra foreningslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum