27 kommuner har fået færre pædagoger på trods af minimumsnormeringer
17.11.2025 08:48:45 CET | BUPL | Pressemeddelelse
Pædagogmanglen er voldsom i mange kommuner. Nye tal viser, at 27 af landets kommuner har fået færre pædagoger, selvom der er ansat tusindvis af ekstra medarbejdere siden aftalen om minimumsnormeringer.
På bare fem år har København fået 464 færre pædagoger, og Aarhus har fået 127 færre, selvom der er ansat flere medarbejdere i kommunernes daginstitutioner. Samme tendens kan ses i 27 kommuner på tværs af landet.
Det sker på trods af, at der er ansat 7528 flere medarbejdere i daginstitutionerne på landsplan fra 2019 til 2024. I samme periode er der blot ansat 958 flere pædagoger, og der er store udsving mellem kommunerne. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
- Det her var ikke intentionen med minimumsnormeringer. Alle røde lamper bør blinke, når flere kommuner har fået færre pædagoger, selvom der er ansat langt flere medarbejdere. Regningen ender desværre hos børnene, når der bliver for langt mellem pædagogerne, fordi det går ud over fagligheden og dermed kvaliteten, siger Elisa Rimpler.
Mens der er blevet længere mellem pædagogerne i kommuner som København, Aarhus, Frederiksberg og Gentofte, ser det helt anderledes ud i Randers, Aalborg og Silkeborg. De har alle fået flere end 100 ekstra pædagoger, mens der er indført minimumsnormeringer.
- Det kan godt lade sig gøre at ansætte flere pædagoger, og der er heldigvis nogle kommuner, der går forrest, siger Elisa Rimpler.
Vilkår og arbejdsmiljø
- Kommunerne bør gøre sig umage og friste med stillinger, hvor pædagoger får tid til at skabe god pædagogik for børnene eksempelvis ved at sikre tid til sparring med pædagogkollegaer, forberedelsestid og gode muligheder for efteruddannelse, siger Elisa Rimpler.
Hun peger også på, at vilkårene skal give flere lyst til at blive i pædagogfaget. Her er et godt arbejdsmiljø og tiltag som seniordage og mentorordninger vigtige.
Elisa Rimpler understreger samtidig, at boligpriser og børnetal naturligvis har stor betydning for både, hvor mange pædagoger kommunerne har behov for, og om de har råd til at bosætte sig i kommunen.
- Det bør give stof til eftertanke for kommunalpolitikerne, hvis pædagogerne forlader kommunen. De bør have en klar plan for, hvordan de vil sikre pædagoger nok til børnene blandt andet ved at merituddanne erfarne pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, og samtidig bør de finde løsninger, så pædagoger også har råd til at bo i deres kommune, siger Elisa Rimpler.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90Vedhæftede filer
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Ressourcemangel presser daginstitutioner: Ikke råd til pædagoger, vikarer og faglig udvikling23.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af fem pædagoger oplever, at der mangler økonomiske ressourcer i deres daginstitution. Det går blandt andet ud over vikardækningen, når pædagoger er syge eller fraværende i forbindelse med efter- og videreuddannelse.
BUPL: Regeringens finanslovsforslag trækker tæppet væk under nedslidte pædagoger8.10.2026 23:24:42 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil gøre det sværere for nedslidte at få seniorpension. Det rammer pædagoger hårdt, fordi mange allerede er fysisk og psykisk nedslidte efter et langt arbejdsliv.
Penge øremærket pædagoger afsættes ikke til børneområdet efter hensigten30.9.2026 10:05:27 CEST | Pressemeddelelse
Midler til flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver risikerer at ryge ned i kommunekasserne i stedet for at komme de mindste børn til gavn.
BUPL: Minimumsnormeringerne har skaffet flere medarbejdere, men kun hver tiende af dem er pædagog28.9.2026 08:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Ni kommuner har stadig ikke minimumsnormeringer, og kun halvdelen af de ansatte i landets daginstitutioner er pædagoger, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Pædagogmanglen går hårdt ud over kvaliteten, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
BUPL advarer: Mange børn har ikke en eneste fast pædagog på stuen25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor langt børnene skal se efter en pædagog i landets kommuner. Næsten halvdelen af landets vuggestue- og børnehavestuer har kun en enkelt fast pædagog, og på mere end 600 stuer er der slet ingen faste pædagoger. Alarmerende, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum