Tusindvis af borgere går i dag på gaden til Folkets Klimamarch Kommunalvalget 2025
I Odense, Hillerød, Viborg, Aarhus, Aalborg, Tønder og København går tusindvis af borgere i dag på gaden for at vise, at der er folkelig opbakning til at der føres grøn politik på kommunernes rådhuse.

Folkets Klimamarch bliver afholdt i forbindelse med Kommunalvalget d. 18. november og skal vise de kommende kommunalpolitikere at der er bred folkelig opbakning til grøn kommunalpolitik. Medarrangør af Folkets Klimamarch, Agnes Hansen, udtaler: “Vi vil i Folkets Klimamarch vise politikerne på Rådhuset, at københavnerne ønsker grønne byrum, parker og bredere cykelstier frem for en by for biler og flere parkeringspladser. Folkets Klimamarch er for alle, som ønsker grøn retfærdig kommunalpolitik.”
I København starter Folkets Klimamarch på Rådhuspladsen klokken 13, hvorefter der marcheres og vendes tilbage til Rådhuspladsen.
Anders Morgenthaler vil føre de fremmødte demonstranter i København gennem programmet, som bliver fyldt ud af JJ. Paulo, Rune Lykkeberg, Marie Hagensen og holdet bag Folkets Klimamarch.
Folkets Klimamarch København går på gaden og kræver:
1. Rammer for grønne hverdagsliv
Københavns og Frederiksberg Kommune skal sætte rammerne for vores grønne hverdagsliv med billig offentlig transport, bredere cykelstier og ægte grøn strøm og varme. Vi kræver, at vores lokale politikere prioriterer grønne byrum over parkeringspladser.
2. Renovering & cirkularitet fremfor nybyggeri
Københavns og Frederiksberg Kommune skal skabe byudvikling med fokus på renovering, transformation og cirkularitet, fremfor nybyggeri og byplanlægning uden tanke for de planetære grænser.
3. Borgerinddragelse & ungeklimaråd
Københavns og Frederiksberg Kommune skal sikre borgerinddragelse i den grønne kommunalpolitik. Vi kræver et kommunalt klimaborgerting og et kommunalt ungeklimaråd med reel indflydelse.
4. En retfærdig omstilling
Københavns og Frederiksberg Kommune skal vise vejen til en socialt retfærdig omstilling inden for de planetære grænser. Forureneren skal betale, det grønne hverdagsliv skal være tilgængeligt for alle og Københavns og Frederiksberg Kommune skal således inspirere andre kommuner og storbyer.
Kontakter
Rasmus Rauch Jensen
Tlf.: 29 89 48 01
Mail: rasmus-rauch@live.dk
Elisabeth B. Nielsen
tlf.: 42 15 35 16
Mail: elisabeth.biro.nielsen@gmail.com
Links
Om Folkets Klimamarch
Folkets Klimamarch er en partipolitisk uafhængig begivenhed, som arrangeres af forskellige grupper af borgere fra hele landet, som ønsker en grøn og retfærdig fremtid. Folkets Klimamarch er en del af den landsdækkende paraplyorganisation Klimabevægelsen i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse indkalder til “alternative” forhandlinger om Klimaloven3.12.2025 13:39:23 CET | Pressemeddelelse
Aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse har indkaldt til åbne forhandlinger for at komme i dialog med klima-ordførerne, som i disse dage forhandler om en ny klimalov – heriblandt et 2035-mål for Danmarks territoriale drivhusgasudledninger.
Den Grønne Ungdomsbevægelse demonstrere foran forhandlinger27.11.2025 15:10:41 CET | Pressemeddelelse
Her til eftermiddag er aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse tilstede foran Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Demonstrationen er i anledning af forhandlinger om en revision af Klimaloven, der starter i dag.
Aktivister: "82% er ikke nok, klimamålet det skal op"25.11.2025 11:17:08 CET | Pressemeddelelse
Klimademonstration i Rigsdagsgården i går arrangeret af Den Grønne Ungdomsbevægelse i protest mod Lars Aagaard og regeringens udspil om kun at reducere Danmarks drivhusgasudledninger med 82-85% i 2035.
Den Grønne Ungdomsbevægelse reagerer på COP30-aftale: Dybt uacceptabelt at fossile brændsler ikke er nævnt22.11.2025 18:07:40 CET | Pressemeddelelse
Lørdag eftermiddag lander årets COP30-aftale efter to ugers intensive forhandlinger i regnskovsbyen Belém. Aftalen indeholder hverken et krav om en udfasning af fossile brændsler eller konkrete mål mod afskovning. Samtidigt kalder Den Grønne Ungdomsbevægelse de rige landes klimafinansiering “Utilstrækkelig”, og understreger at hvis de rige lande ikke betaler deres nødvendige klimagæld, er en aftale om global fossil udfasning reelt umulig.
Danske aktivister demonstrerer for udfasningsaftale på COP3018.11.2025 03:56:40 CET | Pressemeddelelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse har sammen med græsrodsbevægelser fra hele verden netop afholdt en demonstration på COP30, hvor de krævede en hurtig, fuldt finansieret og retfærdig udfasning af fossile brændsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum