Kommuner, som lægger jord til solceller og vindmøller, skal have en større del af skatteindtægterne

Selskaber, som opstiller solceller og vindmøller på land, leverer ikke alene billig og grøn strøm. De betaler også store summer i selskabsskat, ejendomsskat, jordskat, VE-bonus og midler til den grønne pulje.

En typisk solcelle- eller vindmøllepark (se faktaboks) bidrager i sin 30-årige levetid med mellem 160 og 562 millioner kroner til staten, kommunerne og naboerne, viser en analyse, som KPMG har lavet for Green Power Denmark. Statskassen, som er placeret langt fra de marker, hvor produktionen af grøn strøm finder sted, modtager langt den største del af pengene.

- Politikerne er nødt til at se på, hvordan pengene kan blive fordelt mere rimeligt. Når en kommune går forrest og lægger jord til produktionen af grøn strøm, bør den få en væsentlig større del af de økonomiske gevinster, end det er tilfældet i dag, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.  

Størstedelen af betalingerne kommer fra selskabsskatten. Heraf går 85 procent til staten, mens den resterende del typisk tilfalder den kommune, hvor selskabet bag solcelle- eller vindmølleparken har sit hovedsæde. Og det er ikke nødvendigvis den kommune, der lægger jord til anlægget.

Det skyldes, at den kommunale andel af selskabsskatten som udgangspunkt bliver fordelt efter, hvor virksomhederne har ansatte. Der findes dog enkelte undtagelser i andre brancher – for eksempel ubemandede tankstationer. Når de betaler selskabsskat, bliver den fordelt efter, hvor tankstationerne er placeret. Green Power Denmark foreslår, at samme undtagelse kommer til at gælde for grønne energianlæg.

- Regeringen og Kommunernes Landsforening er allerede enige om, at der er behov for en ny model for fordeling af selskabsskatten. Det er oplagt at kaste blikket på den model, som vi allerede kender fra de ubemandede tankstationer, siger Kristian Jensen.

Hvis Green Power Denmarks forslag til en ny model for fordeling af selskabsskatten bliver gennemført, vil den kommune, som lægger jord til energiproduktion, få en større andel af de samlede skattebetalinger. På grund af den kommunale udligning får kommunen ikke hele den kommunale andel af ejendoms- og selskabsskatten, men vil kunne beholde op mod 44 procent.

- Kommunerne spiller en helt central rolle, når det handler om at finde plads til solceller og vindmøller. Flere kommuner er nødt til at tage ansvar, og det vil være helt fair, hvis kommunerne, som lægger areal til grøn energiproduktion, får større økonomiske gevinster, siger Kristian Jensen.

Solcelle- og vindmølleparker bidrager langt mere til samfundet pr. hektar end landbruget, viser analysen fra KPMG. De tre eksempler på energianlæg bidrager med mellem 160 og 562 millioner kroner over 30 år. Et tilsvarende landbrugsareal bidrager med under 5 millioner kroner i samme periode. Dermed bidrager energiproduktion med 32 til 112 gange højere skattebetalinger og lokale bidrag, end hvis jorden bliver brugt til landbrugsproduktion.

FAKTA

• Green Power Denmark har bedt KPMG udarbejde en analyse af de samlede skattebetalinger og økonomiske bidrag (i form af VE-bonus og grøn pulje), der er forbundet med at bruge arealer til solceller og vindmøller på land sammenlignet med at drive traditionel landbrugsdrift.
• Analysen tager udgangspunkt i tre forskellige anlægstyper, som afspejler typiske anlæg for år 2025 – både hvad angår teknologi og størrelse. Der er tale om henholdsvis:
  • en solcellepark (175 MW) som dækker ca. 175 hektar
  • en vindmøllepark (75 MW)^[1] og
  • en hybridpark (50 MW vind og 100 MW sol) som dækker cirka 130 hektar
• Landbrug er valgt som reference, da solceller og vindmøller typisk bliver placeret på tidligere landbrugsarealer. Analysen tager udgangspunkt i et anvendt landbrugsareal på 175 hektar.

^[1] For en typisk vindmøllepark er det kun arealbehovet til selve turbinerne som er medregnet, og derfor er der ikke angivet hektarstørrelse, da det resterende areal i mellem turbinerne kan anvendes til andre formål.