Kommuner, som lægger jord til solceller og vindmøller, skal have en større del af skatteindtægterne
16.11.2025 06:00:00 CET | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Når en kornmark bliver omdannet til en mark med grøn energiproduktion, stiger de samlede skattebetalinger og lokale bidrag voldsomt. Men kommunernes andel af selskabsskatteindtægterne havner langt fra altid i den kommune, som lægger jord til grøn energiproduktion. Det skal laves om, mener Green Power Denmark, som foreslår, at skatteindtægterne bliver fordelt efter, hvor anlæggene er placeret. Den model bliver allerede brugt for ubemandede tankstationer.
Selskaber, som opstiller solceller og vindmøller på land, leverer ikke alene billig og grøn strøm. De betaler også store summer i selskabsskat, ejendomsskat, jordskat, VE-bonus og midler til den grønne pulje.
En typisk solcelle- eller vindmøllepark (se faktaboks) bidrager i sin 30-årige levetid med mellem 160 og 562 millioner kroner til staten, kommunerne og naboerne, viser en analyse, som KPMG har lavet for Green Power Denmark. Statskassen, som er placeret langt fra de marker, hvor produktionen af grøn strøm finder sted, modtager langt den største del af pengene.
- Politikerne er nødt til at se på, hvordan pengene kan blive fordelt mere rimeligt. Når en kommune går forrest og lægger jord til produktionen af grøn strøm, bør den få en væsentlig større del af de økonomiske gevinster, end det er tilfældet i dag, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Størstedelen af betalingerne kommer fra selskabsskatten. Heraf går 85 procent til staten, mens den resterende del typisk tilfalder den kommune, hvor selskabet bag solcelle- eller vindmølleparken har sit hovedsæde. Og det er ikke nødvendigvis den kommune, der lægger jord til anlægget.
Det skyldes, at den kommunale andel af selskabsskatten som udgangspunkt bliver fordelt efter, hvor virksomhederne har ansatte. Der findes dog enkelte undtagelser i andre brancher – for eksempel ubemandede tankstationer. Når de betaler selskabsskat, bliver den fordelt efter, hvor tankstationerne er placeret. Green Power Denmark foreslår, at samme undtagelse kommer til at gælde for grønne energianlæg.
- Regeringen og Kommunernes Landsforening er allerede enige om, at der er behov for en ny model for fordeling af selskabsskatten. Det er oplagt at kaste blikket på den model, som vi allerede kender fra de ubemandede tankstationer, siger Kristian Jensen.
Hvis Green Power Denmarks forslag til en ny model for fordeling af selskabsskatten bliver gennemført, vil den kommune, som lægger jord til energiproduktion, få en større andel af de samlede skattebetalinger. På grund af den kommunale udligning får kommunen ikke hele den kommunale andel af ejendoms- og selskabsskatten, men vil kunne beholde op mod 44 procent.
- Kommunerne spiller en helt central rolle, når det handler om at finde plads til solceller og vindmøller. Flere kommuner er nødt til at tage ansvar, og det vil være helt fair, hvis kommunerne, som lægger areal til grøn energiproduktion, får større økonomiske gevinster, siger Kristian Jensen.
Solcelle- og vindmølleparker bidrager langt mere til samfundet pr. hektar end landbruget, viser analysen fra KPMG. De tre eksempler på energianlæg bidrager med mellem 160 og 562 millioner kroner over 30 år. Et tilsvarende landbrugsareal bidrager med under 5 millioner kroner i samme periode. Dermed bidrager energiproduktion med 32 til 112 gange højere skattebetalinger og lokale bidrag, end hvis jorden bliver brugt til landbrugsproduktion.
FAKTA
- Green Power Denmark har bedt KPMG udarbejde en analyse af de samlede skattebetalinger og økonomiske bidrag (i form af VE-bonus og grøn pulje), der er forbundet med at bruge arealer til solceller og vindmøller på land sammenlignet med at drive traditionel landbrugsdrift.
- Analysen tager udgangspunkt i tre forskellige anlægstyper, som afspejler typiske anlæg for år 2025 – både hvad angår teknologi og størrelse. Der er tale om henholdsvis:
- en solcellepark (175 MW) som dækker ca. 175 hektar
- en vindmøllepark (75 MW)[1] og
- en hybridpark (50 MW vind og 100 MW sol) som dækker cirka 130 hektar
- Landbrug er valgt som reference, da solceller og vindmøller typisk bliver placeret på tidligere landbrugsarealer. Analysen tager udgangspunkt i et anvendt landbrugsareal på 175 hektar.
[1] For en typisk vindmøllepark er det kun arealbehovet til selve turbinerne som er medregnet, og derfor er der ikke angivet hektarstørrelse, da det resterende areal i mellem turbinerne kan anvendes til andre formål.
Kontakter
Claus Kaae-NielsenPressechef
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkEsther Margrethe LynardPresserådgiver
Tlf:+45 35 30 04 02Tlf:+45 30 12 70 80ely@greenpowerdenmark.dkVedhæftede filer
Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Green Power Denmark: En kæmpe tak til Jesper Hjulmand6.2.2026 13:10:15 CET | Aktuelt
Jesper Hjulmand, adm. direktør i Andel, har meddelt, at han stopper som leder af bestyrelsen i Green Power Denmark i forbindelse med den kommende generalforsamling. – Vi skylder Jesper Hjulmand en kæmpe tak for at have taget lederskabet i at etablere én fælles forening for den grønne energisektor og for at have styret foreningen gennem de første fire år, siger adm. direktør i Green Power Denmark Kristian Jensen.
Green Power Denmark: Dansk-tysk samarbejde om Energiø Bornholm styrker Europa26.1.2026 18:09:04 CET | Pressemeddelelse
Energiøen cementerer det grænseoverskridende energisamarbejde og styrker både energiuafhængigheden i Europa og Danmarks forsyningssikkerhed, vurderer Kristian Jensen, adm. direktør for Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Energinet skal i offensiven23.1.2026 09:21:09 CET | Pressemeddelelse
Energinet erkender åbent, at de ikke har udbygget deres del af elnettet – transmissionsnettet – i takt med behovet. Det får klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard til at samle branchen for at se på udfordringer og muligheder. Green Power Denmark har længe advaret om, at det går for langsomt med at udbygge transmissionsnettet. Vi glæder os derfor over den politiske handling.
Mette Rose Skaksen får nyt job uden for Green Power Denmark12.1.2026 16:01:50 CET | Pressemeddelelse
Viceadm. direktør Mette Rose Skaksen stopper i Green Power Denmark ved udgangen af februar. Hun skal være adm. direktør i Energi Fyn. Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, takker Mette Rose Skaksen for indsatsen: - Hun har leveret et væsentligt bidrag til, at Green Power Denmark på kort tid har etableret sig som en stærk erhvervs- og interesseorganisation, siger han.
Elprisen har i gennemsnit været på 61 øre i 202513.12.2025 09:35:43 CET | Pressemeddelelse
Forbrugerne har i gennemsnit betalt 61 øre for en kilowatt-time strøm i 2025. Det er den næstlaveste gennemsnitlige elpris i de seneste fem år, viser en opgørelse fra Green Power Denmark. Jo mere strøm, der kommer fra solceller og vindmøller, jo lavere er elprisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum