Ny skole-undersøgelse: Storbyerne investerer – landkommunerne står stille

Færre beståede afgangsprøver. Flere skolelukninger. Flere elever med behov for specialundervisning.

Det er virkeligheden på folkeskolerne i mange landets kommuner uden for de større byer. Og nu viser en ny rundspørge foretaget af Danmarks Lærerforening blandt foreningens lokale kredsformænd, at den geografiske ulighed i folkeskolen kun ser ud til at vokse.

I de fleste af storbykommunernes budgetaftaler for 2026 investeres der nemlig i folkeskolen, men i hoveddelen af landkommunerne er der udsigt til status quo – og i nogle tilfælde endda besparelser. Det til trods for de seneste to års økonomiaftaler mellem regeringen og KL, der er blevet kaldt ”et sporskifte”:

”Det er en meget bekymrende tendens. Vi har brug for en god folkeskole i alle dele af landet. Det er ikke rimeligt, at ens postnummer har så stor en betydning for ens skoletilbud – og om man overhovedet har en lokal folkeskole. Det er en helt grundlæggende del af vores velfærdssamfund og sammenhængskraft, at alle elever bliver tilbudt en god folkeskole i alle dele af landet”, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening. 

Siden kommunalreformen i 2007 har særligt Vestsjælland, Sydsjælland, Nordjylland, Vestjylland og Sønderjylland været ramt af skolelukninger. I Hjørring har man mistet 20 skoler, mens man i Næstved har lukket 17. I en stor kommune som Københavns Kommune har man blot lukket fem, mens man på Frederiksberg har lukket en enkelt:

”Skolen er er helt naturligt og vigtigt samlingspunkt i et lokalsamfund. Lukker den lokale skole, ender man nemt i en ond spiral, hvor det også bliver markant sværere at tiltrække og holde på børnefamilierne. Vi er nødt til at sikre, at man også kan drive skole i en landkommune”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Skal den geografiske balance i folkeskolen genskabes, kræver det ifølge Gordon Ørskov Madsen, at Christiansborg kommer på banen med nationale løsninger, som sikrer folkeskolen i hele landet:

”De enkelte kommuner kan ikke løse problemet selv. Der er brug for store overgangsinvesteringer til folkeskolen – både til dem i byerne, men også til dem, der i mange år har måttet spare på folkeskolen, som lukker skoler og som fagligt sakker bagud i forhold til andre kommuner”, siger Gordon Ørskov Madsen.

• I 51 af landets kommuner bliver der tilført flere midler til folkeskolebudgettet i forhold til sidste år. Tre kommuner (Odsherred, Læsø og Lolland) har udsigt til besparelser, mens 42 kommuner ikke har udsigt til væsentlige budgetændringer.

• I de fleste af storby-kommunerne investeres der massivt, mens der enten er status quo eller besparelser i hoveddelen af landkommunerne.
• 74 pct. af investeringskommunerne svarer, at kommunalbestyrelsens begrundelse for at prioritere almenområdet er en erkendelse af, at økonomien på skolernes almenområde generelt set er presset.