Ny skole-undersøgelse: Storbyerne investerer – landkommunerne står stille
14.11.2025 10:22:32 CET | Danmarks Lærerforening | Pressemeddelelse
En ny rundspørge fra Danmarks Lærerforening viser, at flere kommuner investerer i folkeskolen – dog særligt i storbyerne, mens landkommunerne står stille. Det er vigtigt, at vi har en stærk folkeskole i hele landet, og derfor må Christiansborg komme på banen, siger Gordon Ørskov Madsen.
Færre beståede afgangsprøver. Flere skolelukninger. Flere elever med behov for specialundervisning.
Det er virkeligheden på folkeskolerne i mange landets kommuner uden for de større byer. Og nu viser en ny rundspørge foretaget af Danmarks Lærerforening blandt foreningens lokale kredsformænd, at den geografiske ulighed i folkeskolen kun ser ud til at vokse.
I de fleste af storbykommunernes budgetaftaler for 2026 investeres der nemlig i folkeskolen, men i hoveddelen af landkommunerne er der udsigt til status quo – og i nogle tilfælde endda besparelser. Det til trods for de seneste to års økonomiaftaler mellem regeringen og KL, der er blevet kaldt ”et sporskifte”:
”Det er en meget bekymrende tendens. Vi har brug for en god folkeskole i alle dele af landet. Det er ikke rimeligt, at ens postnummer har så stor en betydning for ens skoletilbud – og om man overhovedet har en lokal folkeskole. Det er en helt grundlæggende del af vores velfærdssamfund og sammenhængskraft, at alle elever bliver tilbudt en god folkeskole i alle dele af landet”, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
Siden kommunalreformen i 2007 har særligt Vestsjælland, Sydsjælland, Nordjylland, Vestjylland og Sønderjylland været ramt af skolelukninger. I Hjørring har man mistet 20 skoler, mens man i Næstved har lukket 17. I en stor kommune som Københavns Kommune har man blot lukket fem, mens man på Frederiksberg har lukket en enkelt:
”Skolen er er helt naturligt og vigtigt samlingspunkt i et lokalsamfund. Lukker den lokale skole, ender man nemt i en ond spiral, hvor det også bliver markant sværere at tiltrække og holde på børnefamilierne. Vi er nødt til at sikre, at man også kan drive skole i en landkommune”, siger Gordon Ørskov Madsen.
Skal den geografiske balance i folkeskolen genskabes, kræver det ifølge Gordon Ørskov Madsen, at Christiansborg kommer på banen med nationale løsninger, som sikrer folkeskolen i hele landet:
”De enkelte kommuner kan ikke løse problemet selv. Der er brug for store overgangsinvesteringer til folkeskolen – både til dem i byerne, men også til dem, der i mange år har måttet spare på folkeskolen, som lukker skoler og som fagligt sakker bagud i forhold til andre kommuner”, siger Gordon Ørskov Madsen.
- I 51 af landets kommuner bliver der tilført flere midler til folkeskolebudgettet i forhold til sidste år. Tre kommuner (Odsherred, Læsø og Lolland) har udsigt til besparelser, mens 42 kommuner ikke har udsigt til væsentlige budgetændringer.
- I de fleste af storby-kommunerne investeres der massivt, mens der enten er status quo eller besparelser i hoveddelen af landkommunerne.
- 74 pct. af investeringskommunerne svarer, at kommunalbestyrelsens begrundelse for at prioritere almenområdet er en erkendelse af, at økonomien på skolernes almenområde generelt set er presset.
Kontakter
Emil Hee StenstrupPressekonsulent
Tlf:33 69 64 34emhs@dlf.orgFølg pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Elevernes faglighed bør være øverst på dagsordenen i regeringsforhandlingerne29.4.2026 13:59:20 CEST | Pressemeddelelse
Det er afgørende, at en ny regering investerer i at styrke undervisningen og elevernes faglige niveau – det handler om elevernes videre livsmuligheder, lyder det fra Danmarks Lærerforening.
Samlet OK26-aftale for lærere og børnehaveklasseledere i kommunerne på plads23.3.2026 08:30:54 CET | Pressemeddelelse
Parterne er nået til enighed om en ny treårig overenskomst for lærerne i folkeskolen og andre undervisere i kommunerne. Aftalen giver blandt andet den gennemsnitlige lærer 3.600 kroner plus pension mere på lønsedlen om måneden.
6 ud af 10 lærere: Eleverne er blevet fagligt svagere20.3.2026 06:05:34 CET | Pressemeddelelse
Vi sender hverken de fagligt svageste eller stærkeste i folkeskolen godt nok videre i dag – der er brug for at styrke rammerne for undervisningen, lyder det fra lærerformand om de nye tal.
Danmarks Lærerforening: SF viser vigtige ambitioner for folkeskolen18.3.2026 10:03:19 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Lærerforening tager meget positivt imod SF’s nye skoleudspil, som rummer en række markante ambitioner for at styrke folkeskolen. De 6,2 mia. kr. i varigt løft vil gøre en stor forskel, mener formand Gordon Ørskov Madsen.
Lærerformand: Politiske visioner kræver akutplan for flere lærere13.3.2026 07:26:23 CET | Pressemeddelelse
Folkeskolen fylder i valgkampen, og flere partier foreslår markant flere lærere i skolen. Hvis ambitionerne skal blive til virkelighed, kræver det en national handleplan for at rekruttere og fastholde flere uddannede lærere, lyder et opråb fra Danmarks Lærerforening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum