Elevernes faglighed bør være øverst på dagsordenen i regeringsforhandlingerne
29.4.2026 13:59:20 CEST | Danmarks Lærerforening | Pressemeddelelse
Det er afgørende, at en ny regering investerer i at styrke undervisningen og elevernes faglige niveau – det handler om elevernes videre livsmuligheder, lyder det fra Danmarks Lærerforening.
Politikerne forhandler lige nu regeringsgrundlag ovenpå en valgkamp, der var præget af løfter om milliardinvesteringer i folkeskolen. Og ifølge formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen bør folkeskoleelevernes faglighed være et absolut hovedemne i forhandlingerne.
”Det er afgørende at en ny regering kommer med løsninger, der styrker elevernes faglige niveau. Det handler om at styrke elevernes livsmuligheder. Hver ottende elev består i dag ikke dansk og matematik, og det er en kæmpe stopklods for deres videre uddannelseschancer,” siger han.
En medlemsundersøgelse fra DLF viser, at et stort flertal af lærerne både har elever med faglige udfordringer, som de ikke har mulighed for at give den hjælp, de har brug for – og fagligt dygtige elever, som de ikke har mulighed for at udfordre tilstrækkeligt.
Det betyder, at to tredjedele af lærerne dagligt eller ugentligt tilpasser undervisningen til et fagligt lavere niveau, end de synes de burde.
”Det er uholdbart – både for lærernes motivation for at blive i folkeskolen, men først og fremmest for eleverne,” siger Gordon Ørskov Madsen og fortsætter:
”Vi skal kort sagt styrke undervisningen. Skabe større overskud, rum til fordybelse og vække nysgerrigheden hos eleverne i undervisningen. Det kræver først og fremmest, at vi sikrer flere uddannede lærerkollegaer, og at vi særligt i dansk og matematik skruer op for tolærertimerne.”
Tal fra undersøgelsen
Oplever du, at eleverne generelt er blevet fagligt svagere sammenlignet med for 5 år siden?
- Ja: 62 %
- Nej: 22 %
- Ved ikke: 16 %
Har du elever med faglige udfordringer, du ikke har mulighed for at give den hjælp, de har brug for?
- Ja, 1 elev: 16 %
- Ja, 2-3 elever: 50 %
- Ja, 4 eller flere elever: 24 %
- Nej: 9 %
Har du fagligt dygtige elever i klassen, som du ikke har mulighed for at udfordre tilstrækkeligt?
- Ja, 1 elev: 17 %
- Ja, 2-3 elever: 36 %
- Ja, 4 eller flere elever: 11 %
- Nej: 34 %
Hvor ofte oplever du, at du er nødt til at tilpasse din undervisning til et lavere fagligt niveau end du synes, du burde?
- Dagligt: 32 %
- Ugentligt: 36 %
- Månedligt: 10 %
- Sjældnere: 14 %
- Aldrig: 5 %
Kontakter
Mads Kaltoft OhstenPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:28492701mko@dlf.orgLinks
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Lærerformand: “Milliardinvesteringer og indsatser for flere lærere vil gøre en afgørende forskel for folkeskolen”2.6.2026 16:10:47 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering vil styrke folkeskolen med milliardinvesteringer, en ny finansieringsmodel for skolen og et partnerskab for flere uddannede lærere. Det kommer til at gøre en afgørende forskel for folkeskolen, siger en begejstret formand for Danmarks Lærerforening.
Investeringer i folkeskolen kan på sigt øge arbejdsudbuddet med 6.000 personer og velstanden med 6,6 milliarder26.5.2026 07:37:44 CEST | Pressemeddelelse
Investerer en ny regering 5 milliarder i folkeskolen, så lærerne kan sikre, at flere består afgangsprøverne, vil det frem mod 2070 øge arbejdsudbuddet og velstanden, viser en ny rapport fra AE-rådet. “Investeringer i de unges livsmuligheder er den bedste investering, vi kan foretage os,” siger lærerformand Gordon Ørskov Madsen.
Ny undersøgelse: Tolærertimer vil styrke elevers faglighed og trivsel20.5.2026 07:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Et overvældende flertal af folkeskolelærerne ser to lærere i dansk og matematik som en god løsning til at styrke elevernes faglige niveau og trivsel – helt nødvendigt, at en ny regering styrker undervisningen, lyder det fra Danmarks Lærerforening.
Samlet OK26-aftale for lærere og børnehaveklasseledere i kommunerne på plads23.3.2026 08:30:54 CET | Pressemeddelelse
Parterne er nået til enighed om en ny treårig overenskomst for lærerne i folkeskolen og andre undervisere i kommunerne. Aftalen giver blandt andet den gennemsnitlige lærer 3.600 kroner plus pension mere på lønsedlen om måneden.
6 ud af 10 lærere: Eleverne er blevet fagligt svagere20.3.2026 06:05:34 CET | Pressemeddelelse
Vi sender hverken de fagligt svageste eller stærkeste i folkeskolen godt nok videre i dag – der er brug for at styrke rammerne for undervisningen, lyder det fra lærerformand om de nye tal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum