
Bøf Jensen – En shitstorm kom forbi
Palle Skov Jensen blev i løbet af 30 år bedre kendt som Bøf Jensen i takt med, at hans restaurantkæde Jensens Bøfhus voksede. I 1984 købte han sit første bøfhus i Aarhus uden at kende en snus til restaurationsdrift. Målet var at bygge en kæde af prisvenlige restauranter op, hvor familien Danmark havde råd til at gå ud at spise. Det lykkedes, for 30 år senere – i 2014 – bestod kæden af 49 restauranter, og omsætningen nærmede sig en milliard kroner.
Den 27. november udgiver han sin bog Bøf Jensen – En shitstorm kom forbi.

Den vækst, som Jensens Bøfhuse oplevede, blev dog punkteret af en shitstorm i sensommeren 2014. Det var dengang, hvor journalister og nyhedsværter måtte forklare, hvad en shitstorm var. Palle Skov Jensen vandt ved Højesteret med dommerstem-merne 5-0 en sag mod Jensens Fiskehus, der var ved at blive en kæde og havde plagieret navnet Jensen i restaurations-sammenhæng. Få timer senere rejste en storm af protester sig godt hjulpet af Facebooksiden ”Boykot Jensens Bøfhus”. Ledelse og ansatte i Jensens Bøfhus var helt uforberedte.
I Bøf Jensen – En shitstorm kom forbi fortæller Palle Skov Jensen for første gang hele historien om, hvordan det var at stå i orkanens øje. Om en hård og ubehagelig tid.
Iværksætterdrømme og whiskysovs
Men bogen er også en historie om en ung mand, der havde en iværksætterdrøm. Som ganske ung købmand tog Palle Skov Jensen initiativ til én af Danmarks første discount-butikker, Bonus. Siden købte han sit første bøfhus for at udvikle en kæde af familie-restauranter, inspireret af ophold i Canada og USA. De kom whisky i sovsen, opfandt frokostbøffen, han fik reklamer på busserne, satte service i system og var helt hysterisk, når det kom til hygiejne.
Endelig er det også historien om en Odense-borger, der tog flere initiativer til gavn for sin hjemby, og som tabte sit hjerte til kunst. Og det er historien om, hvordan han kom videre efter shitstormen og det barske forløb, hvor han blev frataget sin forretning.
”Min bog er ikke et forsvar, men et forsøg på at fortælle hele historien med humor, eftertanke og ærlighed. For selv om man vinder en retssag, kan man tabe noget langt større: Folkets sympati,” siger Palle Skov Jensen.
Kontakter
Signe Borup
Tlf:+45 86 51 19 00signe@skriveforlaget.dkBilleder

Vedhæftede filer
For interview eller anmeldereksemplar kontakt:
Signe Borup på signe@skriveforlaget.dk eller på telefon 86 51 19 00.
Om Skriveforlaget:
Skriveforlaget er Danmarks mest erfarne medudgiverforlag. Skriveforlaget blev stiftet i 2008 og er nu ejet af det traditionelle forlag Egolibris.
Følg pressemeddelelser fra Skriveforlaget
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.