Ny analyse forudser boligmangel i fremtidens København – men regler bremser udviklingen af de nødvendige boliger
Frem mod 2060 vil København have behov for omkring 75.000 flere boliger, viser en ny analyse fra EjendomDanmark. Især de mindre boliger bliver en mangelvare, men reglerne står i vejen for at bygge til fremtiden.

Det er efterhånden velkendt, at det er svært at finde en bolig i København. Udbuddet kan ikke følge med efterspørgslen, og det har gjort boligpolitikken til et af hovedtemaerne i den københavnske kommunalvalgkamp.
Nu viser en ny analyse fra EjendomDanmark, ejendomsbranchens samlede interesseorganisation, at der frem mod 2060 bliver behov for omkring 75.000 flere boliger, hvis byen skal kunne følge med den forventede befolkningstilvækst.
”De her tal kalder på handling, hvis ikke det skal ende med decideret boligmangel. Det afgørende er, at vi får bygget nok boliger til alle, der gerne vil bo i København. Det kræver, at vi udnytter de bygninger, vi allerede har, bedre – for eksempel loftsrum – og at vi gør det attraktivt at bygge nyt,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark, og fortsætter:
”Om boligerne er leje, eje eller andel er mindre vigtigt. Det vigtige er, at byen kan rumme den mangfoldighed, der gør København til det sted, som mange ønsker at bo i.”
Ifølge Københavns Kommune ventes byens befolkning at stige med omkring 110.000 personer inden 2060.
Lovgivning spænder ben for flere mindre boliger
Ifølge analysen vil behovet især rette sig mod de mindre boliger i de kommende årtier. Ud af de omkring 75.000 boliger, der skal etableres, vurderes cirka 35.000 at skulle huse enlige, mens cirka 25.000 skal være til husstande med to personer.
”Vores måde at leve på ændrer sig, og derfor bør boligpolitikken følge med. Flere lever længere og samtidig vil flere gerne bo alene, og de mindre boliger bliver derfor stadig mere eftertragtede. Alligevel gør de nuværende regler det svært at bygge netop den type boliger,” siger Peter Stenholm.
I København blev der i 2005 indført en regel, der aktuelt kræver, at mindst halvdelen af boligarealet i et nybyggeri består af boliger på minimum 95 kvadratmeter - selvom en enlig i gennemsnit bor på cirka 70 kvadratmeter og en husstand på to på cirka 85 kvadratmeter.
”Mange projekter ender i stedet med boliger, der er større, end folk efterspørger. Det siger næsten sig selv, at hvis København skal kunne følge med udviklingen, bør reglen justeres eller helt fjernes,” siger Peter Stenholm.
Om analysen
Analysen er udarbejdet af EjendomDanmark og bygger på befolkningsfremskrivninger fra Københavns Kommune samt supplerende data fra Danmarks Statistik. Den tager udgangspunkt i, hvordan københavnere bor i dag, og kombinerer det med den forventede befolkningstilvækst for at beregne, hvor mange boliger der bliver brug for frem mod 2060.
For mere viden om boligmarkedet har EjendomDanmark udarbejdet faktaark med nøgletal for København og resten af landet. Find dem her.
Nøgleord
Kontakter
Amalie Dvinge AgerboSenior pressekonsulent
Tlf:30207441ama@ejd.dkVedhæftede filer
EjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
EjendomDanmark: Nødvendigt med skærpelse af regler for korttidsudlejning8.11.2025 18:52:38 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har nu lanceret den del af deres boligudspil, der sigter mod at løse udfordringer med korttidsudlejning som Airbnb. EjendomDanmark har længe efterspurgt mere kontrol på området, fordi reglerne ikke altid overholdes.
Disse tre ejendomsvirksomheder løb med årets branchepriser6.11.2025 12:57:10 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro blev tre virksomheder i dag hædret ved ejendomsbranchens topmøde, EJENDOM2025, hvor de prestigefyldte priser Årets Ejendomsvirksomhed, Årets ESG-pris og Årets Mest Nytænkende Ejendomsvirksomhed blev uddelt. Se vinderne her.
Flere ejerboliger: Realiserbare løsninger er vejen frem5.11.2025 07:30:14 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har nu offentliggjort endnu et element fra deres boligpolitiske udspil og gentaget deres ambition om sikre flere ejerboliger. Kravet er dog en vej med faldgruber, mener EjendomDanmark. Nu er det op til kommunerne at få ambitionen i mål.
Boligudspil: Positivt med udspil der skaber flere boliger3.11.2025 10:25:36 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har lanceret elementer fra deres boligpolitiske udspil, der skal sikre et fundament for fremtidens boligmarked. EjendomDanmark ser positivt på de fremlagte initiativer, der giver øgede muligheder for at sikre boliger nok.
Solrød Kommune er bedst i hele Danmark: Her er top ti over de mest ejendomsvenlige kommuner28.10.2025 11:27:04 CET | Pressemeddelelse
Solrød Kommune er landets mest ejendomsvenlige, viser årlig undersøgelse af kommunernes ejendomsvenlighed. Kommunen udmærker sig ved at have reduceret sagsbehandlingstiden og gebyret for byggesager.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum