Fredericianernes historie dokumenteres i ny fotobog
13.11.2025 12:12:24 CET | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
Fredericia 1950’erne og 1960’erne – Fredericianernes historie fortalt i billeder af Lisbeth Aagaard Lykke og Emil Tellerup er første bind i serien ”Fredericia i årtier”, der årti for årti dokumenterer byens liv og udvikling med et udvalg af fotografier fra arkiverne.

Fæstningsbyen Fredericia rummer mange spændende historier, og i 12 kapitler og hundredvis af billeder fortælles der nu et stykke lokalhistorie om byen, der kan betegnes som Danmarks knudepunkt. En historisk vigtig by, der i 1950 kunne fejre 300års jubilæum, og det gjorde fredericianerne i en hel uge.
I 1950’erne og 60’erne har byen vokseværk og vokser for alvor udenfor voldene, og de første højhuse skyder op i området mellem banegården og Indre Ringvej.
Der er også godt gang i industrien. Der er travlhed på Fredericia Skibsværft, hos Klædefabrikken Bloch & Andresen produceres der stof i skiftehold døgnet rundt, og i slutningen af 1960’erne har Dansk Svovlsyre & Superfosfatfabrik – kaldet ”Syren” af de lokale – udvidet fabrikskomplekset og dominerer området ved Kastelhavnen.
I 1965 begynder arbejdet med Den Nye Lillebæltsbro, hvilket er med til at manifestere byen og oplandet som Danmarks centrale knudepunkt.
På den kulturelle scene markerer Fredericia sig også, da det danske Melodi Grand Prix i 1961 for første gang afholdes uden for Radiohuset i København. Det er på scenen i Fredericia Teater, at Dario Campeotto vinder med sangen ”Angelique” – en begivenhed, der transmitteres ind i stuerne landet over.
Dette er blot nogle få nedslag blandt de mange historier, der fortælles i bogen, som også dokumenterer hverdagslivet, som det har taget sig ud i de to årtier. Der er fotografier af lege i både skolegården og på fortovene, husmødre i hjemmene, arbejderne på fabrikkerne og byens traditionelle 6. juli fejring. Det er en gave til eftertiden, at der allerede dengang var dygtige fotografer, der tog sig tid til at indfange både små og store øjeblikke, så nutidens fredericianere kan dykke ned i en levende fortælling i ord og billeder, som de måske selv har været en del af – eller måske har deres forældre eller bedsteforældre. Der er rig mulighed for at gå på opdagelse efter spændende historier – og måske velkendte mennesker på billederne.
Bogens 12 kapitler indledes med en beskrivelse, der præsenterer konteksten for de efterfølgende billeder. Teksterne er skrevet af Lisbeth Aagaard Lykke fra Museum Fredericia, der sammen med Emil Tellerup har udvalgt de mange fotografier fra Lokalhistorisk Arkivs samling.
Lisbeth Aagaard Lykke er uddannet historiker og arbejder som museumsinspektør ved Museum Fredericia som leder af Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.
Emil Tellerup er uddannet historiker og har været projektansat ved Museum Fredericia i forbindelse med bogen.
Fakta om bogen:
Titel: Fredericia 1950’erne og 1960’erne – Fredericianernes historie fortalt i billeder
Forfattere: Lisbeth Aagaard Lykke (red.) og Emil Tellerup
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743607366
Sidetal: 374
Vejl. pris: 349,95 kr.
Udgivelsesdato: 18. november 2025
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder


Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
C. J. Thomsen står bag Mord på Nationalmuseet2.2.2026 09:12:00 CET | Pressemeddelelse
Nationalmuseet er rammen om en hyggekrimi, der løfter sløret for, at der tilsyneladende er fare på færde i krydsfeltet mellem museets glasmontrer og de ansattes interne hierarki. Døden i flasken, første bind i serien Mord på Nationalmuseet, er skrevet under pseudonym som en hyldest til Nationalmuseets første direktør C. J. Thomsen.
Ny thriller: Hvem betaler prisen for festen?19.1.2026 09:11:00 CET | Pressemeddelelse
Kriminalkommissær Hanna Mansouri er tilbage og skal løse en ny sag, der involverer festglade velhavere, stoffer og kriminelle bagmænd i Stockholms natteliv. Gælden er titlen på bind to i Christian Unges trilogi over livet blandt de ultrarige i Sverige.
Mor og datter blev ramt af brystkræft samme år14.1.2026 12:57:47 CET | Pressemeddelelse
I foråret 2023 fik Line Norman Hjorth konstateret brystkræft. Et halvt år senere modtog hendes mor, Vigdis Hjorth, den samme besked. Sammen har mor og datter skrevet En knude i brystet – det år vi blev syge. En fortælling om den pludselige omvæltning en alvorlig diagnose medfører.
USA's udvikling fra 1920’erne til 2020’erne kort fortalt14.1.2026 11:58:40 CET | Pressemeddelelse
I Det moderne Amerika – drøm eller virkelighed giver Michael Bach Henriksen en indføring i den udvikling, der er sket i verdens største demokrati fra 1920’erne til 2020’erne og amerikanernes egen selvforståelse, som den kommer til udtryk via film, bøger og musik.
Få et indblik i livet på Flyvestation Aalborg5.1.2026 11:05:29 CET | Pressemeddelelse
Flyvestation Aalborg fylder 75 år d. 8. januar 2026. Samme dag udkommer Bent Jørgensens store og gennemillustrerede værk om en af Danmarks vigtigste militære flybaser. Få hele historien fra etableringen af den civile Aalborg Lufthavn på marken i 1938 og frem til nutidens moderne arbejdsplads, en flyvestation, der huser Air Transport Wing, Specialoperationskommandoen, Jægerkorpset og Vedligeholdelsesområde Aalborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum