Danske Spil: “Det er jo ren girlpower!”
14.11.2025 09:15:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Der er tre kvinder og to mænd tilbage i Vild med dans - og oddssætterne hos Danske Spil forudser, at det er mændene, der ryger inden finalen, men: “Det bliver tæt!”

Nedtællingen til finalen i årets Vild med dans er for alvor gået i gang.
“Ja, nu spidser det til. Vi forventer, at niveauet lige bliver skruet en tand op, så det bliver rigtigt interessant at se, hvem af danserne, der kan følge med. Som udgangspunkt er det ikke et problem for de kvindelige deltagere, så vi skal nok kigge hos mændene, for at finde den næste, der skal sendes hjem,” siger oddssætter og ekspert på Vild med dans hos Danske Spil, Mathias Reimer Larsen.
“Alfred Midé Erichsen og Jesper Asholt. Det bliver formentlig en af de to, der må forlade programmet som den næste. Og der må vi bare indrømme, at vi er splittede. Jesper endte sidste fredag i farezonen, selv om han danser betydeligt bedre end Alfred. Men Alfred har til gengæld charmeret Danmark og suger stemmer på den konto. Så igen: Bliver det den bedste danser, eller bliver det den mest populære? Den er svær, den er tæt - men vi har alligevel Jesper Asholt som svag favorit til at ryge ud,” siger Danske Spils oddssætter og fortsætter:
“Og hvis den ene mand ryger denne gang, og den anden ryger om en uge. Så har vi igen, for tredje gang i historien, en ren kvindefinale i Vild med dans: Det er ren girlpower,” siger han.
Hvis en af de to mænd har held med at danse sig uden om at komme i farezonen, så kunne det godt blive Julie Rudbæk, der står for skud, men det tror eksperten fra Danske Spil ikke for alvor på.
“Det handler jo som sagt også i høj grad om, hvor seernes sympati vejer tungest. Og det gør den måske hos Julie Rudbæk, der fik godt med kærlighed fra seerne efter, at hun måtte skifte dansepartner før sidste runde. Og så gør det jo heller ikke noget, at hun med Eugen Mio fik sidste års samlede vinder af Vild med dans med på holdet,” siger Mathias Reimer Larsen.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Påsken får igen mindst 27 garanterede millionærer – Det Store Påske Lotto vender tilbage1.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne tog sidste år godt imod Det Store Påske Lotto, og millionregnen vender nu tilbage. For anden gang i historien forvandler Danske Spil 2. påskedag til en vaskeægte millionfest med hele 27 garanterede millionærer.
Danske Spil genfinder optimismen: ”Det lugter af VM!”31.3.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er kun 90 minutter mellem det danske fodboldlandshold og en deltagelse ved VM-slutrunden til sommer – og ifølge Danske Spil, så er udsigterne blevet en hel del bedre, end da der var 180.
Millionær på Lotto: Køber den gamle campingvogn tilbage30.3.2026 09:10:29 CEST | Pressemeddelelse
Et sydjysk ægtepar fortrød, at de havde solgt deres gamle fastligger-campingvogn: Så da de vandt 1.000.000 i Lotto, tog de direkte ud på pladsen og bankede på døren til deres gamle campingvogn med et godt tilbud…
Heldig dansker vinder 10 millioner kroner i Lotto29.3.2026 08:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Heldig dansker går påsken i møde med gevinst på hele 10.000.000 kroner fra Danske Spil. To mere blev millionærer. Se her, hvor heldet slog ned.
Danskerne vandt 1 million kroner da landsholdet moste Nordmakedonien27.3.2026 11:19:35 CET | Pressemeddelelse
Ikke nok med, at herrelandsholdet kom et skridt nærmere VM i går aftes – Danske Spils Oddset-kunder kunne også fore lommerne efter sejren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum