Nyt Prospekt-notat: Hjemmepasning og frie valg må ikke være et privilegium for de få og velstillede

En familie i Silkeborg vil gerne passe deres barn hjemme det første år. De har regnet på det og vendt hver en krone – men må opgive. Kommunens tilskud til hjemmepasning er så lavt, at det ganske enkelt ikke kan lade sig gøre, medmindre en af forældrene tjener betydeligt over gennemsnittet.
Havde familien til gengæld boet i nabokommunen Skanderborg, havde billedet set anderledes ud. Her er tilskuddet nemlig markant højere, hvilket konkret betyder, at familierne her reelt har friheden til at vælge hjemmepasning.
Ifølge Tænketanken Prospekt er det et stort problem, at kommunernes ordninger skaber social ulighed i familielivet. På Frederiksberg kan en familie få helt op til 106.546 kroner om året, mens man i Køge må nøjes med 50.160 kroner i tilskud. I andre kommuner tilbydes der slet ikke tilskud til hjemmepasning. Et nyt notat viser, at forskellene er så markante, at retten til at vælge hjemmepasning i praksis kun gælder for de bedst stillede familier i de kommuner, hvor tilskuddet er lavt.
“Forældre kender deres børn bedst. Men mange oplever, at kommunernes regler og økonomi spænder ben for at vælge den pasning, der passer til netop deres familie. Det er simpelthen ikke rimeligt, at friheden til at vælge afhænger af postnummer og indkomst – eller af, hvor gammelt barnet er. At tilskuddet i nogle kommuner falder markant, når barnet fylder tre år, giver ganske enkelt ingen mening,” siger Isabella Arendt, familiepolitisk talsmand i Tænketanken Prospekt.

Prospekt: Lad pengene følge barnet
I notatet “Kommunalpolitik skal være familiepolitik” foreslår Tænketanken Prospekt derfor, at tilskuddet skal følge barnet – uanset om forældrene vælger kommunal, privat eller hjemmepasning.
Det vil skabe reel ligestilling mellem pasningsformerne og give forældre fleksibilitet til at tilrettelægge hverdagen, så børn får mere tid og nærvær. Samtidig foreslås det, at kommunerne åbner mulighed for deltidsarbejde ved hjemmepasning og offentliggør beregningsgrundlaget for deres tilskud, så forskellene bliver synlige for borgerne.
“Det undrer mig virkelig, at flere kommuner ikke griber den her mulighed. Hjemmepasning og frie pasningsvalg er ikke bare lavthængende frugter – det er en direkte vej til mere trivsel og stærkere familier. Når forældre får frihed, får børnene ro, og lokalsamfundet styrkes,” siger Isabella Arendt.
Hun understreger, at familiepolitik i høj grad udspiller sig lokalt:
“Kommunalpolitik skal være familiepolitik. Det er i kommunen, familierne mærker forskellen – i hverdagen, på børneværelset og i økonomien.”

Fakta

• 86 kommuner tilbyder tilskud til hjemmepasning for 0–2-årige, men kun 55 gør det for 3–5-årige.

• Tilskuddet varierer fra 3.000–8.000 kr. om måneden – og kan sættes så lavt, at ordningen bliver symbolsk.

• Tilskuddet til private dagtilbud er i gennemsnit 892 kr. lavere pr. måned for vuggestuebørn end i kommunale institutioner.

• Forskellen mellem kommuner kan være op til 90.000 kr. pr. barn om året.

Hurtigt resumé af notatets pointer: 

• Familien er fundamentet for det gode liv, og derfor skal kommunalpolitik sikre forældre frihed til at vælge den pasning, der passer bedst til deres barn og hverdag
• Hjemmepasning skal være en mulighed for alle, ikke kun dem med høje indkomster. 
• Private og kommunale daginstitutioner skal ligestilles økonomisk, så forældre reelt kan vælge frit. Tilskuddet til skal følge barnet.