Apollo Rejser

Træningsrejser er blevet kvindernes arena

Del

Kvinderne dominerer på træningsrejserne og sætter nu standarden for, hvordan disse ferier formes. Det afspejler en tydelig samfundstendens, hvor kvinder i stigende grad vælger at investere i sig selv frem for at følge traditionelle forventninger.

Apollo Sports
Apollo Sports

Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af personer, der lever alene i Danmark, har nået et rekordhøjt niveau. Samtidig har flere internationale medier den seneste måned sat fokus på den globale singletrend – fra The Economist’s artikel “The rise of singlehood is reshaping the world” til Vogues virale “Is Having a Boyfriend Embarrassing Now?”. Begge beskriver, hvordan kvinder i dag ser singlelivet som et bevidst valg og prioriterer selvstændighed og frihed frem for traditionelle rammer.

Den nye samfundstendens mærkes dog ikke kun i medierne eller statistikken – den mærkes også tydeligt i måden, kvinder rejser på. Næsten 7 ud af 10, der i år har bestilt en rejse til et Apollo Sports-hotel, er kvinder – en stigning på 15 procent sammenlignet med 2024. Samtidig udgør kvinder hele 80 procent af deltagerne på rejsearrangørens træningsrejser.

– Vi ser en tydelig tendens, hvor kvinder ikke blot prioriterer sig selv mere, men også investerer i sig selv. De rejser oftere alene – både sammenlignet med tidligere og med mænd. Blandt vores gæster er der næsten dobbelt så mange kvindelige solorejsende, og antallet stiger år for år, siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo Rejser.

 

En ny måde at rejse på

Med Apollo Sports tager rejsearrangøren aktivt del i at imødekomme denne samfundstendens. I 2025 steg antallet af kvindelige gæsteinstruktører med over 30 procent, og i 2026 udvides udbuddet af træningsrejser skræddersyet til kvinder med yderligere 15 procent.

Tilbuddet omfatter et bredt udvalg af rejsetemaer – fra energigivende cykelture, guidede skiture i de italienske Alper og freeride-camps i Alagna til yoga-retreats og specialtilpassede træningsophold for kvinder i overgangsalderen. Derudover tilbydes intensive træningsuger med fokus på styrke og kondition samt kombinationsrejser med løb, funktionel træning og crossfit-inspirerede aktiviteter.

– Kvinder viser vejen, og vi følger efter. Vi øger både antallet af kvindelige gæsteinstruktører og træningsrejser designet til kvinder – for at give dem mulighed for at udfordre sig selv og dyrke deres passion for træning og oplevelser, siger Daniel Giray, sportschef i Apollo Sports.

 

Friheden – og fællesskabet

En global undersøgelse fra Solo Female Travelers fra i år viser, at hovedmotivationerne for kvindelige solorejsende er frihed og fleksibilitet (87 %), ønsket om at bryde rutiner (83 %) og at udfordre sig selv (74 %). Samtidig viser undersøgelsen, at kvinder i højere grad end mænd skaber varige venskaber på rejser og ser fællesskabet som en vigtig del af oplevelsen.

Denne tendens ses også på Apollo Sports’ rejser: Næsten 8 ud af 10 kvinder, der tilmelder sig en træningsrejse, rejser alene – men forbliver sjældent alene længe. På rejsen møder de ligesindede kvinder med samme engagement for træning, aktivitet og personlig udvikling. Mange knytter varige venskaber og rejser sammen igen på nye træningsophold.

– Kvinderne, der rejser med Apollo Sports, er ikke nødvendigvis på jagt efter at rejse væk fra noget, men for at finde noget – energi, udvikling eller et frirum. I en tid, hvor ensomhed topper statistikkerne blandt mænd, håber jeg, flere lader sig inspirere. Det slår sjældent fejl at lade sig guide af kvinderne, smiler Giray.

 

Fakta om kvinder og Apollo Sports

  • Næsten 70 % af alle, der booker rejse til et Apollo Sports-hotel, er kvinder
  • Apollo Sports melder om 15 % flere kvindelige gæster i 2025 sammenlignet med 2024
  • 80 % af deltagerne på Apollo Sports’ træningsrejser er kvinder – flertallet er 40+
  • Apollo Sports øger antallet af kvindelige gæsteinstruktører med 34 % i 2026
  • Antallet af træningsrejser skræddersyet til kvinder øges med 15 % i 2026

Nøgleord

Kontakter

Om Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye