Ny gødskningslov giver ministeren næsten ubegrænset magt over landbruget

Regeringen har sendt et udkast til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser i land- og skovbruget i høring. Lovforslaget, der bliver kaldt ’gødskningsloven’, samler de eksisterende miljø- og klimaregler på landbrugsområdet. Men det vil samtidig også give ministeren for Grøn Trepart meget vide beføjelser til at fastsætte regler og grænser for landbruget uden ny politisk behandling.

- Lovforslaget er meget teknisk, men det er tydeligt at se, at konsekvensen udelukkende er politisk. Hvis det her bliver vedtaget, flytter det beslutningskraften væk fra Folketinget og ind på ministerens skrivebord. Landbruget får altså ingen sikkerhed for, hvilke regler der gælder de kommende år, siger Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug.

Med loven kan ministeren udover at fastsætte rammer for ting som udledningskvoter, virkemidler og gødningslofter også løbende ændre dem administrativt. Samtidig lægges der nu op til et digitalt kontrolsystem, hvor alle hændelser i marker og delmarker skal kunne spores. Landmænd og virksomheder skal på den måde registreres i nationale databaser, udarbejde detaljerede registreringer med dato på alt, hvad de foretager sig i marken og risikerer bøder eller ligefrem fængsel ved fejl. Det accelerer strukturudviklingen imod større landbrug.

Bæredygtigt Landbrug er fortalere for en forsvarlig regulering, som vil have en god miljøeffekt, men dette lovforslag vil have en modsat effekt. Systemet efterlader ringe mulighed for fagligt planlagte sædskifter og for langsigtet optimering af driften, hvilket i praksis modarbejder intentionen om bæredygtig planteproduktion.

Når der så i selvsamme lov henvises til, at reglerne er så komplekse, at myndighederne behøver længere sagsbehandlingstid, vidner det om en lovgivning, der er blevet unødigt tung og uigennemskuelig.

Faktiske målinger frem for usikre modelberegninger

Bæredygtigt Landbrug frygter også, at lovforslaget bliver et skridt mod et kvotesystem, hvor retten til at dyrke jord i praksis gøres afhængig af statsligt tildelte kvoter, der i bemærkningerne beskrives som finansielle aktiver. Dette rejser alvorlige spørgsmål om ejendomsret, kompensation og skattemæssig behandling.

Samtidig bygger loven på meget usikre modelberegninger frem for faktiske målinger. Det svækker retssikkerheden for erhvervet. Der savnes en klar og videnskabeligt dokumenteret sammenhæng mellem de foreslåede indsatser og de miljømål, loven via modeller hævder at opfylde.

Danmark er forpligtet til at efterleve EU’s Vandrammedirektiv, herunder kravet om en samlet vurdering af både den kemiske og økologiske tilstand i vandmiljøet. Direktivet forudsætter, at medlemsstaterne foretager regelmæssige målinger af relevante kemiske parametre og presfaktorer. Desværre er der mange kystvande, der stadig klassificeret som ”ukendt kemisk tilstand”: Manglende data kan ikke sidestilles med manglende påvirkning. Til gengæld viser målinger fra de årlige iltsvindsrapport manglende sammenhæng mellem arealet med iltsvind og udledning af nitratkvælstof fra Danmark. 

- Vi advarer mod at gøre dansk landbrug afhængigt af modelberegninger og central kontrol. Loven bør bygge på målinger, proportionalitet og respekt for ejendomsretten. Den skal ikke bygge på et kvotesystem, der fjerner handlefriheden, siger Jørgen Evald Jensen.

Bæredygtigt Landbrug anerkender målet om en bæredygtig forvaltning af næringsstoffer, men opfordrer regeringen til at genoverveje konstruktionen og skabe en regulering, der bygger på faglighed, gennemsigtighed og tillid, og som er afstemt med tilsvarende regulering i vores nabolande, Tyskland og Sverige.

- Vi deler naturligvis målet om at reducere udledninger og beskytte naturen. Men det kræver samarbejde og faglighed og ikke en lov, der gør ministeren til landbrugets private driftsleder, slutter Jørgen Evald Jensen.