Presseinvitation til Biodiversitetsrådets konference: Veje mod beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet
Onsdag d. 19. november 2025 kl. 10:00-14:30 afholder Biodiversitetsrådet konferencen “Veje mod beskyttelse og genopretning af Danmarks Biodiversitet” i Landstingssalen på Christiansborg. Konferencen åbnes af folketingsmedlem, Marianna Bigum (SF), mens journalist Tine Gøtzsche vil lede publikum igennem dagens faglige indlæg og politiske debatter.

Biodiversitetsrådets konference sætter fokus på vejene til at styrke beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet. Konferencen stiller skarpt på, hvorfor Danmark har brug for en biodiversitetslov samt på, hvordan biodiversitet kan få en central rolle i implementeringen af Den Grønne Trepart.
Konferencen er delt op i to sessioner. Første session stiller skarpt på, hvorfor Danmark skal have en biodiversitetslov, der kan sikre, at biodiversiteten reelt beskyttes. Biodiversitetsrådet præsenterer sine anbefalinger til en kommende biodiversitetslov efterfulgt af en paneldebat med medlemmer fra Biodiversitetsrådets Dialogforum.
Anden session fokuserer på, hvordan vi får (mere) biodiversitet ud af Den Grønne Trepart. Der sættes fokus på, hvordan treparten kan bidrage til mere biodiversitet, hvilke økonomiske virkemidler, som kan støtte målene og hvilken rolle lokal forankring har for biodiversiteten -særligt i de lokale grønne treparter.
Afsluttende følger en paneldebat med folketingspolitikere om, hvordan Biodiversiteten får plads i Den Grønne Trepart.
Se det fulde program til konferencen her.
Konferencen er fuldt booket, men journalister kan kontakte kommunikationsansvarlig Tina Fruelund på tf@biodiversitetsraadet.dk for adgang.
Det er også muligt at deltage online via livestream her: https://vimeo.com/event/5512575.
Konferencens program
Biodiversitetsrådets konference d. 19. november i Landstingssalen, Christiansborg: Veje mod beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet
Ordstyrer: Tine Gøtzsche, journalist
Vært: Marianne Bigum, medlem af Folketinget (SF)
09:30-10:15 Tjek-ind og kaffe
10:15 Velkomst
SESSION I - Hvorfor skal Danmark have en biodiversitetslov?
10:30 Biodiversitetsrådets anbefalinger til en kommende biodiversitetslov
ved Birgitte Egelund Olsen, rådsmedlem og Signe Normand, forperson
10:45 Natur og biodiversitet i en fremtidig dansk lovgivning
ved Helle Tegner Anker, professor i miljøret ved Københavns Universitet
11:00 Paneldebat I:
Hvorfor skal Danmark have en biodiversitetslov?
Panelet består af medlemmer af Dialogforum for Biodiversitet:
-
Bianca Brahmer Svendsen, bestyrelsesmedlem, De Unge Biodiversitetsambassadører
-
Mikkel Aarø-Hansen, generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden
-
Niels Søndergaard, chef for vildtforvaltning, Danmarks Jægerforbund
-
Hother Hennings, bestyrelsesmedlem, Friluftsrådet
-
Marc Eskelund, politisk rådgiver, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO
Debat og spørgsmål fra salen
11:45 Frokost
SESSION II – Hvordan får vi mest (biodiversitet) ud af Den Grønne Trepart?
12:30 Hvordan bidrager Den Grønne Trepart til mere biodiversitet i havet og på land?
ved medlemmer af Biodiversitetsrådet
12:45 Økonomiske virkemidler der kan støtte målene om biodiversitet, kvælstof og klima
ved Katarina Elofsson, professor i miljøøkonomi ved Aarhus Universitet
13:00 Lokal forankring og inddragelse af borgerne i Den Grønne Trepart
ved Anders Blok, professor i miljø- og klimasociologi ved Københavns Universitet
13:15 Hvordan bliver biodiversitet en del af de lokale grønne treparter?
samtale mellem aktører fra de lokale treparter:
-
Anna Worm, afdelingsleder, grøn trepart udtagningskonsulent, Fjordland
-
Jan Woollhead, repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening i lokal trepart Smålandsfarvandet
-
Torben Lyngsøe Povlsen, repræsentant for L&F Centrovice i de fire lokale treparter på Fyn
13:30 Paneldebat II
Hvordan får biodiversiteten plads i Den Grønne Trepart?
-
Marianne Bigum (SF), folketingsmedlem, natur- og havmiljøordfører
-
Ole Birk Olesen (LA), folketingsmedlem, naturordfører
-
Leila Stockmarr (EL), folketingsmedlem, natur- og miljøordfører
-
Ida Auken (S), folketingsmedlem, landbrugs- og grøn trepartsordfører
-
Henrik Frandsen (M), folketingsmedlem, miljø- og grøn trepartsordfører
Debat og spørgsmål fra salen
14:00 Afsluttende kommentarer
14:10-15:00 Forfriskninger og snacks
Kontakter
Tina FruelundKommunikationsansvarlig, Biodiversitetsrådets sekretariat
Tlf:29219632tf@biodiversitetsraadet.dkLinks
Biodiversitetsrådet
Biodiversitetsrådet er et uafhængigt forskningsbaseret ekspertorgan, der har som opgave at rådgive regeringen og Folketinget om indsatser, der kan vende tabet af biodiversitet til fremgang. Rådet består af ni medlemmer og beskæftiger sig med en række problemstillinger indenfor natur og biodiversitet – både i vand og på land, herunder samspillet med lovgivning, økonomi og adfærd.

Følg pressemeddelelser fra Biodiversitetsrådet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Biodiversitetsrådet
Danmark mangler mindst 162 mia. kr. frem mod 2050 til at beskytte og genoprette biodiversiteten6.11.2025 06:01:10 CET | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Biodiversitetsrådet viser, at den statslige finansiering til biodiversitet i Danmark er utilstrækkelig og har en usikker biodiversitetseffekt. Et markant løft og målretning af finansieringen er nødvendig for at vende tabet af biodiversitet til fremgang, og for at vi kan leve op til vores internationale forpligtelser i EU og FN.
Ny rapport fra Biodiversitetsrådet om finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats offentliggøres den 6. november29.10.2025 14:29:45 CET | Pressemeddelelse
Torsdag d. 6. novemer kl. 06.00 udgiver Biodiversitetsrådet rapporten ‘Mere og bedre finansiering – estimering af finansieringsgabet i Danmarks biodiversitetsindsats’, der vurderer finansieringen af Danmarks biodiversitetsindsats og undersøger, om der er behov for mere og bedre målrettet finansiering.
Biodiversitetsrådets anbefalinger til en kommende biodiversitetslov8.5.2025 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark tager et vigtigt skridt mod en styrket biodiversitetsindsats, når regeringens arbejde med en ny biodiversitetslov går i gang i 2025. Biodiversitetsrådet lancerer i dag en ny hjemmeside med konkrete, faglige anbefalinger til, hvordan biodiversitetsloven kan opbygges og anvendes.
Biodiversitetsrådet inviterer til live-streaming af konferencen "Beskyttelse og genopretning af biodiversiteten frem mod 2030" fredag d. 20. november14.11.2024 11:58:09 CET | Presseinvitation
Biodiversitetsrådet inviterer pressen til at deltage i konferencen "Beskyttelse og genopretning af biodiversiteten frem mod 2030" via live-streaming på dette link: https://getvisualtv.net/stream/?biodiversitetsraadet-3rh7xrcu4. Konferencen åbnes af minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, og vil inkludere internationale perspektiver på den danske biodiversitetsindsats og drøfte, hvordan vi kan sikre finansiering og implementering af biodiversitet, så vi kan opnå de internationale mål, som Danmark har forpligtet sig til.
Biodiversitetsrådet anbefaler stop for fiskeri med bundslæbende redskaber i beskyttede havområder23.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Biodiversitetsrådet udgiver notatet "Anvendelse af bundslæbende fiskeredskaber i beskyttede havområder - effekten på den marine biodiversitet." Notatet peger på, at fiskeri med bundslæbende redskaber har en negativ effekt på havmiljø og havbundens biodiversitet, og Biodiversitetsrådet anbefaler, at fiskeri med bundslæbende redskaber ikke bør finde sted i beskyttede havområder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum