Danmark mangler mindst 162 mia. kr. frem mod 2050 til at beskytte og genoprette biodiversiteten

Biodiversiteten er under pres, og trods årtiers indsatser er tabet af biodiversitet i Danmark ikke stoppet. Biodiversitetsrådet konkluderer i rapporten Mere og bedre finansiering – estimering af finansieringsgabet i Danmarks biodiversitetsindsats, at der frem mod 2050 mangler mindst 6,5 mia. kr. om året til beskyttelse og genopretning af biodiversiteten – svarende til 162 mia. kr. i alt. 

Rapporten estimerer, at der er behov for mindst 207 mia. kr. frem mod 2050 for at skabe det minimale – men ikke nødvendigvis tilstrækkelige – grundlag for at vende tabet af biodiversitet til fremgang.   

Statens finansiering på 45 mia. kr. til indsatser med biodiversitetsformål kan kun delvist dække behovet, og størstedelen bidrager i dag ikke til at beskytte og genoprette biodiversiteten. Biodiversitetsrådet estimerer, at op mod 34 mia. kr. går til ordninger, der har en usikker biodiversitetseffekt, men at de potentielt kan bidrage, hvis de målrettes og implementeres med fokus på biodiversitet. Uden målretning og revision af midlerne vil kun 11 mia. kr. have positiv biodiversitetseffekt.  

Der er derfor et stort behov for økonomiske styringsmidler, der fremmer naturbeskyttelse og -genopretning, mens incitamenter, der foringer og ødelægger biodiversitetens grundbetingelser, bør revideres og minimeres. Det kræver en omlægning og differentiering af de nuværende tilskudsordninger, så de understøtter en transformativ forandring. 

Mange nuværende incitamenter har en potentiel skadelig effekt på biodiversiteten. Biodiversitetsrådet vurderer, at der årligt afsættes 4,9 mia. kr. til statslige økonomiske styringsmidler målrettet landbrug, som anvendes til aktiviteter, der potentielt skader biodiversiteten. 

“Der mangler mange penge til beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet. Uden flere midler, der samtidig er mere målrettede, vil tabet af biodiversitet fortsætte. Mange støtteordninger har ingen eller meget usikker biodiversitetseffekt – og nogle skader ligefrem biodiversiteten. Det er derfor nødvendigt at revidere ordningerne, så beskyttelse og genopretning af biodiversiteten styrkes,” siger Signe Normand, forperson for Biodiversitetsrådet.  

>> Download rapporten her

Størst finansieringsgab på land – men havet halter også 

Finansieringsgabet er størst på land og i ferskvand, hvor der mangler midler til at beskytte store sammenhængende naturområder, genoprette søer og vandløb samt genskabe naturlige græsnings- og vandstandsdynamikker. Men også havmiljøet kræver yderligere finansiering til bl.a. kvælstofreduktion, ophør af fiskeri med bundslæbende fiskeredskaber i beskyttede områder samt genetablering af stenrev.  

Den Grønne Trepart er vigtig for biodiversiteten i havet, men med den nuværende finansiering og implementering gør aftalen kun en meget lille forskel for biodiversiteten på land. Biodiversitetsrådet vurderer, at aftalen kun skaber lidt mere beskyttet natur på land – og kun hvis omlægningen har fokus på biodiversitet. Der er afsat midler til nye naturnationalparker i aftalen, men generelt ikke nok til genopretning og forbedring af naturkvaliteten i eksisterende og nye naturområder.   

For at trepartsaftalen skal kunne gøre en reel forskel for biodiversiteten på land, anbefaler Biodiversitetsrådet, at midlerne øges og så vidt muligt målrettes etablering af store sammenhængende beskyttede naturområder. Desuden skal der mere fokus på genopretningsindsatser, der direkte styrker biodiversiteten. 

Behov for en biodiversitetslov, der reelt beskytter biodiversiteten 

Beskyttelse og genopretning af biodiversiteten er ikke kun en omkostning – indsatserne rummer også betydelige miljømæssige og samfundsøkonomiske gevinster. Men det kræver handling og en målrettet helhedsorienteret indsats, så tabet af biodiversitet hurtigere kan vendes til fremgang, og Danmark kan opfylde sine EU- og FN-forpligtelser, herunder målet om 30 % beskyttet natur inden 2030. 

“Jo hurtigere vi sætter ind, desto større er chancen for at vende tabet af biodiversitet til fremgang. Finansiering og indsatser skal målrettes, så de har størst mulig effekt – og så vi samtidig får samfundsøkonomiske gevinster for klima og vandmiljø,” siger Signe Normand.  

For at sikre en langsigtet biodiversitetsindsats og klare rammer anbefaler Biodiversitetsrådet, at der vedtages en retligt forpligtende, ramme- og målsættende biodiversitetslov, som reelt beskytter biodiversiteten.  

”Beskyttelse, der reelt sikrer biodiversiteten langvarigt inden for beskyttede områder, bør prioriteres højt. En biodiversitetslov bør derfor indeholde klare definitioner og kriterier for beskyttelsesniveauer, som danner grundlag for udpegning, implementering og forvaltning af områderne,” siger Signe Normand. 

Rapportens fem vigtigste pointer:  

• Danmark mangler mindst 6,5 mia. kr. årligt til beskyttelse og genopretning af biodiversiteten frem mod 2050 – svarende til 162 mia. kr. i alt.  

• Statslige midler afsat til biodiversitetsformål bør målrettes indsatser med dokumenteret positiv biodiversitetseffekt. Midlerne har i dag en meget begrænset effekt. 

• Økonomiske styringsmidler, der fremmer beskyttelse og genopretning, bør styrkes, mens incitamenter, der foringer og ødelægger biodiversitetens grundbetingelser, bør revideres og minimeres. Mange nuværende incitamenter har en potentiel skadelig effekt på biodiversiteten. 

• Den Grønne Trepart er vigtig for biodiversiteten i havet, men kan med den nuværende finansiering og implementering kun i begrænset omfang bidrage med mere beskyttet natur på land, og den mangler finansiering til at skabe bedre naturkvalitet. 

• En biodiversitetslov, der reelt beskytter biodiversiteten, kan sammen med en finansieringsplan og en langsigtet indsats, der planlægges og igangsættes hurtigt, danne grundlaget for at vende tabet af biodiversitet til fremgang – med betydelige gevinster for samfundet. 

Biodiversitetsrådets rapport udgives den 6. november 2025.Mere og bedre finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats – finansieringsgabet i Danmarks biodiversitetsindsats

For aftale om interview, kontakt kommunikationsansvarlig Tina Fruelund, Biodiversitetsrådets sekretariat, på tf@biodiversitetsraadet.dk eller på telefon: 29 21 96 32.