Ikke mere løn i år til kvinder

I Danmark tjener kvinder i gennemsnit 12,9 procent mindre end mænd.

Omregnes løngabet til arbejdsdage svarer det til, at kvinder arbejder gratis fra den 12. november og resten af året.

Det markerer en stribe fagforeninger og organisationer i dag med kampagnen ”Kvindernes Sidste Arbejdsdag”, der løber af stablen i landsdækkende medier og på de sociale medier.

Tallet stammer fra Danmarks Statistik og er beregnet på baggrund af timelønninger for mænd og kvinder i hele 2024. TAllet bygger på Danmarks Statistiks seneste standardberegnede timefortjeneste, som er det lønbegreb, der kommer tættest på det, man forstår ved en almindelig timeløn. 

Den 13. november holder organisationerne en konference om økonomisk ligestilling på Christiansborg med paneldebat og oplæg fra politikere, eksperter, forskere og repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.

Program ligger her: Økonomisk ligestilling - sæt i gang | Djøf

Citater fra styregruppens forpersoner

Janne Gleerup, forperson for DM, siger:

”Kampagnen handler om et ganske alvorligt samfundsproblem, nemlig lønforskelle mellem kvinder og mænd. Virkeligheden er, at kvinder stadigvæk aflønnes dårligere end mænd i Danmark. Og det på trods af at loven om ligeløn har eksisteret i næsten fem årtier. Det er helt uacceptabelt. Det vil vi gerne sætte lys på.”

Jannik Frank Petersen, formand Teknisk Landsforbund, siger:

”Lige løn handler ikke kun om kroner og øre, men om at mænd og kvinder aldrig bliver lige uden økonomisk ligestilling. Vi skal have et arbejdsmarked, hvor alle har lige muligheder og føler sig velkomne. Et arbejdsmarked hvor det føles trygt og naturligt for kvinder at arbejde som el-installatør og for mænd at arbejde som designer eller sosu. Først når det er virkelighed, kan vi tale om reel ligestilling. Indtil da er det vigtigt at markere kvindernes sidste arbejdsdag.”

Malene Matthison-Hansen, forperson for Ansattes Råd i IDA, siger:

”Årsagerne til løngabet er velkendte, og der er mange veje til at lukke det. Det væsentligste er dog, at vi som samfund og borgere forstår, hvad konsekvenserne af løngabet er, og hvorfor vi skal blive ved med at arbejde for at lukke det. Kvinder er statistik set fattigere end mænd, når vi ser på indkomst og pensionsformue. Det giver dem mindre økonomisk tryghed og frihed. Det er netop det, vi markerer igen i år med Kvindernes sidste arbejdsdag.”

Sofie Berg Axelsen, næstformand for HK, siger: 

”Danmark kalder sig et ligestillet land, men mænd tjener stadig mere, ejer mere og får mere ud af arbejdsmarkedet end kvinder. En lønforskel på 13 procent er ikke småting. Den påvirker alt fra, hvem der tager barsel, arbejder deltid og hvem der har råd til at trække sig tidligere tilbage. Derfor har jeg høje ambitioner for den nye ligelønslov, som Folketinget skal vedtage til foråret.”

Sarah Vergo, formand for Djøf, siger: 

”Vi har en ligelønslov fra 1976. Men den har ikke vist sig tilstrækkelig til at sikre reel ligeløn i Danmark. Kvinder i Danmark er særdeles veluddannede. Alligevel vurderes kvinders arbejdskraft lavere end mænds, også i sammenlignelige stillinger. Jeg ser derfor frem til implementeringen af EU-direktivet om lønåbenhed. Det kan forhåbentlig blive en vigtig løftestang for virksomheders arbejde med at fremme ligeløn på den enkelte arbejdsplads.”

Organisationerne bag Kvindernes sidste kampdag 
HK, Dansk Skuespillerforbund, Teknisk Landsforbund, Kvinderådet, Forsikringsforbundet, Akademikerne, Djøf, FH, Dansk Socialrådgiverforening, DM, Gymnasieskolernes Lærerforening, IDA, 3F og Forbundet af Arkitekter og Designere.

Kontakt Helle Slejborg, mediechef i Djøf, hsl@djoef.dk, tlf. 29 73 47 43