Hospitalsbehandling i eget hjem giver patienter med atrieflimren stor tryghed

Forskere har undersøgt brugen af telemedicin til patienter med atrieflimren, og resultaterne taler ind i sundhedsreformen, hvor flere patienter vil skulle behandles i eget hjem i fremtiden. Resultaterne af forskningsprojektet udgående fra Hospitalsenhed Midt vil blive præsenteret ved en stor konference i Viborg torsdag den 13. november. Der er nu ny evidens for en digital løsning, der virker og hjælper patienter med atrieflimren, så de undgår unødige indlæggelser på hospitalet.

Atrieflimren (også kaldet forkammerflimren) er i dag så udbredt, at prognoser viser, at hver 3. dansker over 55 år får sygdommen. Patienter med atrieflimren optager i dag hver 10. seng på hjerteafdelinger på landets hospitaler.

Cirka 140.000 danskere lider af atrieflimren, og det tal forventes at stige kraftigt over de kommende år i takt med, at vi generelt lever længere, og risikoen for at få atrieflimren stiger med alderen.

Taler ind i hjertet af sundhedsreformen

Atrieflimren er en hjertesygdom, men den er ikke omfattet af nogen af hjertepakkerne. Derfor har patienter, pårørende, sundhedsprofessionelle og forskere i en samskabelsesproces udviklet og afprøvet en digital platform, Hjerteportalen.dk, til patientuddannelse.

For patienterne og deres nærmeste er atrieflimren ofte forbundet med angst og utryghed og deraf følgende begrænsninger i livskvalitet og -udfoldelse.

- Projektet har fokus på at uddanne patienterne og klæde dem og deres pårørende bedre på til at håndtere sygdommen, så de kan blive trygge, opnå større livskvalitet og bidrage til at forebygge komplikationer. Vi skal have fokus på, hvad der giver værdi for den enkelte patient. Det taler lige ind i hjertet af sundhedsreformen, hvor vi skal arbejde for mere sundhed og bedre forebyggelse. Det taler også ind i den omstilling, som sundhedsvæsenet kalder på med en fremtid, hvor vi får flere og flere ældre og multisyge patienter, siger lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen og fortsætter: 

- Det er rigtig godt, at vi nu har fået ny viden, vi kan bruge til at bygge fremtidens behandling ud fra. Så stor anerkendelse og tillykke med de spændende resultater til forskerne, som er nået godt i mål med projektet og endda før tid.

Patienterne konsulterer hospitalet hjemmefra

Ambitionen i projektet har været at forebygge unødige indlæggelser på grund af atrieflimren ved at give patienterne bedre redskaber til at håndtere sygdommen hjemmefra. I den forbindelse spiller nutidens digitale løsninger og telemedicin en afgørende rolle.

- Vi har givet patienterne mulighed for at måle blodtryk og tage EKG derhjemme, så de på den måde selv kan holde øje med deres sygdom. De har også haft mulighed for at konsultere hospitalet via telefon eller video, når der har været behov for det. Patienterne har været meget begejstrede for det set up, fortæller overlæge Dorthe Svenstrup fra Hjertesygdomme på Regionshospitalet Viborg.

Den løsning har blandt andet betydet, at patienterne ved anfald af atrieflimren selv har kunnet måle hjerterytme og blodtryk hjemme, mens personalet på hospitalet har kunnet kigge med via computeren og vejlede patienterne eller hjælpe dem videre på anden måde.

Møder ligesindede i sundhedscentre

Forskningsprojektet, som Hospitalsenhed Midts hospitaler i Viborg, Silkeborg og Skive står bag, er udviklet i et tæt samarbejde med kommuner og universiteter. Projektet er forankret ved professor Birthe Dinesen fra Aalborg Universitet, og hjertelæge Dorthe Svenstrup har sammen med kolleger inkluderet patienter i undersøgelsen.

- Vores forskningsresultater viser, at vores tilbud giver patienterne en enorm tryghed. De er gået fra at have en stor uro sammen med deres pårørende til at få ro på deres sygdomssituation. Vi er virkelig stolte over sammen at have gennemført projektet og givet patienterne et enestående tilbud, lyder det fra Dorthe Svenstrup.

Patienterne har som en del af projektet også været med i et fællesskab i de kommunale sundhedscentre med andre borgere, der også har atrieflimren. Her har de fået undervisning i grupper, og både patienterne og de pårørende har mødt ligesindede, som de har kunnet spejle sig i. De er i sundhedscentrene blevet undervist og har fået redskaber til at overvåge og håndtere deres sygdom.

De pårørende er ofte lige så bange som patienterne, så de har en stor betydning i forløbet, hvor patienterne skal lære at mestre deres sygdom.

Patienter og hjertespecialister mødes til samtalesalon

- Vi har lavet vores tilbud sammen med patienterne og deres pårørende. Vi har spurgt dem til deres udfordringer og behov for at blive mødt og hjulpet bedst muligt. De input, de har givet os, har vi omsat til den løsning, vi nu har afprøvet og undersøgt. Og nu står vi så med nogle fantastiske resultater, der kan bruges til udviklingen af fremtidens behandling til patienter med atrieflimren, fortæller Dorthe Svenstrup.

208 patienter fra Viborg, Silkeborg og Skive kommuner har været med i undersøgelsen. Som afslutning på forskningsprojektet har forskerne blandt andet inviteret de medvirkende hjertepatienter og deres pårørende til en konference (samtalesalon), hvor resultaterne præsenteres.

- Nu søger vi flere midler til et nationalt studie, så vi forhåbentligt kan udbrede vores tilbud til et nationalt set up. Vi vil gerne implementere en tilsvarende løsning på nationalt plan, da behovet virkelig har været tydeligt, siger Dorthe Svenstrup.

Professor Birthe Dinesen fortæller, at projektet kan ses et eksempel på den kommende sundhedsstrukturreform, hvor fremtidens patienter vil blive mødt med en digital fordør.   

Fakta om forskningsprojektet "Future Patient – telerehabilitering af patienter med atrieflimren":

Parter i projektet: Hjertesygdomme på Regionshospitalet Viborg og Skive; Medicinsk Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg; Sundhedscentre i Viborg, Skive og Silkeborg Kommuner; Hjerteforeningen; Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet; Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenesteforskning ved Aalborg Universitetshospital & Aalborg Universitet; Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT) ved Odense Universitetshospital; Fotonik ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Laboratoriet for Velfærdsteknologi - Digital sundhed & Rehabilitering, ExerciseTech, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet.

Internationalt Advisory Board: Cleveland Clinic, USA; Oslo University Hospital, Norge; Antwerp University Hospital, Holland og Juntendo University, Tokyo Japan.

Finansiering: Forskningsprojektet et finansieret af Hjerteforeningen (4,3 millioner kroner), Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond, Aage og Johanne Louise Hansens Fond, Animationspuljen Viborg Kommune og med medfinansiering fra alle parter i projektet.