Aalborg Zoo

Største investering siden Jul i Zoo begyndte

Del

Aalborg Zoo præsenterer Nordjyllands største lys-mapping på savannestalden

Når mørket falder på, tændes millioner af lys, og Aalborg Zoo forvandles til Nordjyllands største juleunivers. Jul i Zoo, som i år åbner d. 21. november, er på få år blevet en fast tradition for tusindvis af gæster, og i 2025 hæver haven ambitionsniveauet med de største investeringer siden begyndelsen.

Det smukke julelys giver oplevelser for hele familien
Der er magiske oplevelser for store og små

Gaven til nordjyderne: Et ikonisk lysshow

Årets helt store nyhed finder man i Afrika-området, hvor taget på savannestalden danner lærred for et gigantisk lys-mapping. Hvert tiende minut udfolder en poetisk lysfortælling sig i vintermørket og samler gæsterne i en oplevelse, der både bevæger og imponerer.

“Vi kalder det ’Gaven til nordjyderne’. Lys-mappingen på savannestalden bliver en ikonisk oplevelse, som man kun kan få her i Aalborg Zoo. Det er vores største investering til Jul i Zoo nogensinde, og vi glæder os til at vise gæsterne, hvordan teknologi, natur og julestemning kan smelte sammen i et magisk øjeblik,” fortæller direktør Henrik Vesterskov Johansen.

Mens gæsterne nyder showet, kan de samtidig gå på opdagelse i julens dufte, smage og håndværk. Her viser lokale håndværkere – fra børstemager til keramiker – hvordan naturens materialer kan forvandles til unikke og personlige julegaver. På Juletorvet frister stadeholderne med varme drikke, lokale specialiteter og lækkerier, der både giver inspiration til julebordet og hygge i vinterkulden.

 

Julen begynder allerede ved indgangen

Oplevelsen starter allerede før man træder ind i haven. Hele indgangspartiet pyntes med lyskæder og klassisk juleudsmykning – blandt andet med brugte lyskæder doneret af Vejgaard Handelsstandsforening.

“Det betyder meget for os, at Jul i Zoo er skabt i samarbejde med lokale kræfter. Derfor var vi også glade, da Vejgaard Handelsstandsforening tænkte på os, da deres julebelysning skulle have nyt hjem. Den slags lokale samarbejder gør kun juleoplevelsen i Zoo endnu mere speciel,” siger Henrik Vesterskov Johansen.

Inde i haven tager Bjørnemanden imod sammen med en fem meter høj lysende hjort, der sammen med masser af klassisk julepynt, gran og glitrende kugler sætter scenen for resten af oplevelsen til Jul i Zoo.

 

Nyhed: Største indendørsinstallation i Jul i Zoos historie

En anden stor nyhed venter i Tropehuset. Her har frivillige kræfter skabt den hidtil største indendørsinstallation: en blomstrende lysfortælling med kæmpe blomster og svævende kærlighedsduer. Resultatet er en poetisk og farverig julestemning side om side med husets beboere – krokodiller, skildpadder og små aber.

“Tropehuset er en særlig udfordring, fordi vi arbejder i et klima med fritlevende dyr og høje temperaturer. Derfor er alle materialer nøje udvalgt til at være både sikre, holdbare og bæredygtige – og det gør oplevelsen endnu mere imponerende,” uddyber Henrik Vesterskov Johansen.

 

Børn, ønsker og julemandens landsby

For de yngste gæster er julemanden stadig et højdepunkt og derfor tager han naturligvis den lange rejse fra Nordpolen til Aalborg Zoo igen i år. I år flytter han ind i sin helt egen landsby ved legepladsen, hvor hyggelige julehytter, mekaniske overraskelser og bamser skaber en nostalgisk stemning. Her kan børnene møde verdens rareste julemand og aflevere ønskesedler på alle åbningsdage.

 

Tradition og fornyelse hånd i hånd

Jul i Zoo bygger videre på traditionen med en lyssat vintervandring i naturens kulisser – blandt verdens dyr.

“Jul i Zoo følger traditionen, men oplevelsen er aldrig den samme. Hvert år tilføjer vi nye installationer, tableauer og udsigtspunkter, som gør, at gæsterne altid kan glæde sig til noget særligt. I år har vi skruet ekstra op for investeringen omkring oplevelsen, men samtidig holder vi fast i det nære og hyggelige, som tusindvis af familier har gjort til en fast juletradition,” afslutter Henrik Vesterskov Johansen.

 

Du kan opleve Jul i Zoo den 21.–23. november, 28.–30. november, 5.–7. december, 11.–23. december samt 25.–28. december – alle dage fra kl. 15 til 20.

I denne periode kan du købe en Jul i Zoo-billet til reduceret pris. Ønsker du at besøge os tidligere på dagen, kan du naturligvis altid købe en almindelig dagsbillet eller bruge dit årskort, som også giver adgang til oplevelserne efter mørkets frembrud.

Nøgleord

Kontakter

Lars Jeppesen
Design, konceptudvikler, dekoration
Tlf. 2233 3434
Mail: lj@aalborgzoo.dk

Billeder

Det smukke julelys giver oplevelser for hele familien
Der er magiske oplevelser for store og små
Download
Der er i år bygget en ny smuk landsby, hvor børnene kan møde verdens rareste julemand
Verdens rareste julemand sidder klar til at tage imod alle børn i sin nye smukke landsby
Download
Man bliver mødt at smukke lysrum helt fra indgangen af Aalborg Zoo
Den magiske oplevelse til Jul i Zoo starter i den smukt oplyste Hjertetunnel
Download

Links

Aalborg Zoo 90 år i 2025!

Aalborg Zoo er en veletableret og spændende attraktion i Aalborg, som kan besøges hele året. 

Med langt over 100 forskellige eksotiske dyrearter er der lærerige oplevelser på alle årstider. Aalborg Zoo besøges årligt af omkring 450.000 gæster, og arbejder målrettet på at være en helårs-attraktion, hvor havens hyggelige rammer kan benyttes til mange forskellige events.

Aalborg Zoo er Aalborgs mest populære attraktion, og en hyggelig og lærerig oplevelse for alle generationer.

Man kommer helt tæt på mange af dyrene i Aalborg Zoo, her hos lemurerne

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Zoo

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Zoo

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye