Ud af huset med den vildeste skole i Nordylland
27.1.2026 13:00:51 CET | Aalborg Zoo | Pressemeddelelse
Aalborg Zoos Skoletjeneste rykker ud til skoler og institutioner i 2026

Fra 1. januar og frem til påske tilbyder Aalborg Zoos Skoletjeneste undervisningsbesøg i børnehaver, folkeskoler og privatskoler i Aalborg Kommune. Initiativet lanceres i forbindelse med, at Aalborg Zoo i vinterperioden holder lukket som led i den igangværende separatkloakering.
Selvom portene midlertidigt er lukkede, fortsætter formidlingsarbejdet uforstyrret. Skoletjenesten rykker ud i kommunen for at sikre, at børn og unge fortsat får adgang til levende, engagerende og fagligt stærk undervisning om dyr, natur og biodiversitet.
”Vi ønsker at sikre, at børn og unge fortsat har adgang til levende naturfagsundervisning, selvom vi midlertidigt må holde lukket. Når vi rykker ud til skoler og institutioner, møder vi børnene på deres hjemmebane og fastholder nysgerrigheden omkring dyr og natur,” siger formidlingsansvarlig Søren Sørensen.
En skoletjeneste i vækst
Aalborg Zoos Skoletjeneste har de seneste år oplevet markant vækst. I 2024 havde Skoletjenesten besøg af 8.394 elever i undervisningsforløb, og i 2025 er tallet for første gang i rigtigt mange år mere end 10.000 elever.
”At så mange elever tager del i vores undervisning, er et stærkt signal om, at arbejdet gør en forskel. Det viser, at der er et stort behov for formidling, der bringer naturen tættere på, og at vores budskaber om biodiversitet og naturbevarelse når bredt ud. Jo flere børn og unge, der får denne viden med sig, jo bedre står vi sammen om at passe på verdens dyr,” siger Søren Sørensen.
Undervisningen tager udgangspunkt i virkelige møder med dyr, konkrete naturfaglige problemstillinger og den nysgerrighed, der opstår, når eleverne får lov til at sanse og forstå biologiske sammenhænge tæt på. Derfor arbejder Skoletjenesten – under normale omstændigheder – også målrettet med at flytte stadig mere undervisning ud i haven og tættere på dyrene.
Tilbuddet gælder børn fra børnehave til udskoling
Udebesøgene gennemføres af Skoletjenestens undervisere og tilpasses både institutionernes ønsker og elevernes faglige niveau. Forløbene spænder fra børnehave til udskoling– og kan omhandle alt fra dyrs tilpasninger, adfærd, fødekæder til biodiversitet og naturbevaring.
Undervisningen ud af haven fungerer som et supplement til de sædvanlige undervisningsforløb i havens rammer, som genoptages, når Aalborg Zoo åbner igen efter påske.
Booking og praktisk information
Læs mere og book besøg via Aalborg Zoos hjemmeside: https://aalborgzoo.dk/skoler/
Nøgleord
Kontakter
Formidlingsansvarlig Søren Sørensen
ss@aalborgzoo.dk
Billeder
Links
Vilde oplevelser helt tæt på
Aalborg Zoo er en veletableret og spændende attraktion i Aalborg, som kan besøges hele året.
Med langt over 100 forskellige eksotiske dyrearter er der lærerige oplevelser på alle årstider. Aalborg Zoo besøges årligt af omkring 450.000 gæster, og arbejder målrettet på at være en helårs-attraktion, hvor havens hyggelige rammer kan benyttes til mange forskellige events.
Aalborg Zoo er Aalborgs mest populære attraktion, og en hyggelig og lærerig oplevelse for alle generationer.

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Zoo
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Zoo
Thomas Kastrup-Larsen bliver ny direktør i Aalborg Zoo19.3.2026 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Zoo har igennem længere tid været på udkig efter en ny direktør, som kan lede Aalborg Zoo igennem den spændende transformation haven i er gang med i disse år. Der er en svær og kompleks ledelsesopgave som en ny direktør står overfor, og ansættelsesudvalget er derfor glade for at kunne offentliggøre, at Thomas Kastrup-Larsen tiltræder som ny direktør for haven pr. 1. maj. Han er valgt efter en grundig og omfattende ansættelsesproces, som er blevet gennemført i samarbejde med et professionelt rekrutteringsfirma. Thomas kommer fra en stilling som direktør for Erhverv på Professionshøjskolen UCN.
Nordjyske virksomheder går sammen med Aalborg Zoo og fordobler indsatsen for naturen – både lokalt og globalt17.3.2026 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lokale virksomheder gør nu en endnu større forskel for naturen. I starten af 2026 har Aalborg Zoo sendt knap én million kroner tilbage til naturbevaringsprojekter verden over. Det er næsten en fordobling sammenlignet med året før.
Zoo skal have ny direktør og ny formand12.12.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Aalborg Zoo og administrerende direktør Henrik Vesterskov Johansen har aftalt, at han fratræder med udgangen af december 2025. Det samme gør bestyrelsesformand Steen Royberg, der sidste år meddelte bestyrelsen, at 2025 ville blive hans sidste som formand.
Største investering siden Jul i Zoo begyndte12.11.2025 14:30:00 CET | Aktuelt
Aalborg Zoo præsenterer Nordjyllands største lys-mapping på savannestalden Når mørket falder på, tændes millioner af lys, og Aalborg Zoo forvandles til Nordjyllands største juleunivers. Jul i Zoo, som i år åbner d. 21. november, er på få år blevet en fast tradition for tusindvis af gæster, og i 2025 hæver haven ambitionsniveauet med de største investeringer siden begyndelsen.
Godt nyt til alle kaffeelskere:12.6.2025 13:54:57 CEST | Pressemeddelelse
Nyt cafékoncept med Starbucks®-kaffe er åbnet i Aalborg Zoo
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

