Nets Danmark A/S

Nets og BankID BankAxept forlænger strategisk partnerskab

Del

​Nets og BankID BankAxept AS har indgået en langsigtet aftale om BankAxept, den nationale kortbetalingsløsning i Norge, som forlænger parternes partnerskab, der således rækker til udgangen af 2031. Aftalen styrker Nets' rolle i den norske betalingsinfrastruktur og bekræfter selskabets position som en betroet partner for BankID BankAxept.

​Nets har været i partnerskab om BankAxept, siden den første transaktion blev foretaget i 1993, og med den udvidede aftale fortsætter Nets samarbejdet omkring behandlingen af transaktioner med BankAxept og som strategisk partner for den nationale kortbetalingsløsning i Norge, som er det fortrukne betalingsmiddel for Nordmænd.


Torsten Hagen Jørgensen, Global direktør for Issuing Solutions i Nexi Group, siger:

"Denne forlængelse er et klart signal om, at den nuværende løsning, vi har udviklet for BankAxept, lever op til deres høje standarder og krav. Det er også bekræftelse af, at den viden og ekspertise, som vi gennem tiden har opbygget i Nets, er et solid grundlag for at videreudvikle den norske betalingsinfrastruktur sammen med BankID BankAxept, som er en helt central aktør i den norske nationale betalingsinfrastruktur".

Øyvind Westby Brekke, CEO BankID BankAxept, siger:

"Vi har valgt at bygge den udvidede aftale ovenpå vores eksisterende samarbejde med Nets, fordi det giver os en enkel, innovativ og konkurrencedygtig løsning. BankAxept er en vigtig infrastruktur i Norge, så vi er ekstremt fokuserede på sikker og stabil drift samt lokal forankring. Vi skal være bedst, når det gælder norske forhold og behov, og der er det afgørende med en partner, som kender vores marked godt".

Den nye langsigtede aftale blev underskrevet i Milano den 11. september i Nexi-koncernens hovedkvarter med deltagelse af Group CEO Paolo Bertoluzzo, CEO Øyvind Westby Brekke fra BankID BankAxept AS, Torsten Hagen Jørgensen, Global direktør i Issuing Solutions hos Nexi Group og Lars Erik Tellmann, Landechef for Nets i Norge og Chief Regional Officer for Nexi i Norden.

Om BankID BankAxept AS
Selskabet blev etableret i 2022 og leverer Norges mest brugte tjenester inden for ID og betaling. Selskabet har kontorer i Oslo, Bergen og Stavanger.

BankAxept et det nationale betalingskort i Norge. I dag foretages otte ud af ti kortbetalinger i butikkerne med et BankAxept-kort. Det norske kortet foretrækkes af butikkerne på grund af lavere pris end internationale kort. Læs mere på www.BankAxept.no

For mere information:

Søren Winge, Head of Media Relations, Nexi Group
Email:  soeren.winge@nexigroup.com

Om BankID BankAxept AS

Selskabet blev etableret i 2022 og leverer Norges mest brugte tjenester inden for ID og betaling. Selskabet har kontorer i Oslo, Bergen og Stavanger.

BankAxept et det nationale betalingskort i Norge. I dag foretages otte ud af ti kortbetalinger i butikkerne med et BankAxept-kort. Det norske kortet foretrækkes af butikkerne på grund af lavere pris end internationale kort. Læs mere på www.BankAxept.no

Om Nets

Nets formidler betalinger med bevidstheden om, at enkelthed og sikkerhed udgør fundamentet, når betalingsløsninger skal bidrage til at skabe vækst, fremdrift og gøre hverdagen lidt nemmere for banker, virksomheder og forbrugere på tværs af Europa. Læs mere på www.nets.eu. Nets er en del af Nexi koncernen – en førende europæisk aktør i betalingsindustrien. Læs mere på www.nexigroup.com.

Følg pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S

Vækst i digital svindel koster på tillidskontoen Pressemeddelelse22.11.2024 00:00:00 CET | Pressemeddelelse

Nets har i en ny rapport afdækket en bekymrende voksende mistillid hos danskerne til at handle digitalt, som primært skyldes den gradvise stigning i digital svindel med betalingskort. Nets foreslår, at staten med et nyt nationalt beredskab styrker samarbejdet med private aktører for at sikre en målrettet fælles indsats, der i realtid kan styrke beskyttelsen af danskerne og genoprette tillid.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye