Snyd tyven i de mørke vintermåneder
12.11.2025 09:09:31 CET | Nybolig | Pressemeddelelse
Mørke aftener og tomme boliger giver indbrudstyvene de bedste arbejdsbetingelser i de mørke, kolde måneder. Med få, enkle tiltag kan du gøre dit hjem mindre attraktivt for de lyssky typer.

Når dagene bliver kortere, og mørket falder tidligt på, stiger risikoen for indbrud i danske boliger. Det viser tal fra Det Kriminalpræventive Råd.
Mere end halvdelen af alle indbrud finder, ifølge Det Kriminalpræventive Råd, sted i vinterhalvåret. Mange af dem kan undgåes med ret enkle forholdsregler.
I 2024 blev der anmeldt omkring 16.000 indbrud i private hjem. Den gode nyhed er, at det var det laveste antal anmeldelser siden 1995, og siden 2009 er antallet af indbrud faldet med mere end 70 procent på landsplan.
Men det er ingen trøst, hvis man alligevel får besøg af ubudne gæster. Og de kommende måneder er højsæson for tyveknægte, der helst vil arbejde i mørke – statistikken viser, at de fleste indbrud sker netop om aftenen – mere præcist mellem kl. 16 og 22.
Her får du Nyboligs bedste råd til at forebygge indbrud i de mørke måneder.
Sådan gør du livet surt for tyven
- Skab liv og lys
Brug lamper med timer, eller få et system, der tænder og slukker automatisk, mens du er ude. Bevægelsessensorer på udendørsbelysning virker effektivt – få også naboerne til at tænde lys i vinduerne, hvis du er bortrejst. Husk også at bede dem tømme postkassen.
- Gør det besværligt
Tjek, at låse, døre og vinduer er i god stand. En solid dør uden glas og med god lås er en investering i tryghed. Vinduer med sikringsbeslag eller lamineret glas gør en forskel. Har du ældre vinduer, overvej at få dem opgraderet.
- Ryd op omkring huset
En tæt hæk og høje buske giver tyven skjul. Klip hækken ned og skab frit udsyn fra vejen. Sørg for, at stiger, værktøj og havemøbler ikke kan bruges til at komme ind ad vinduer eller terrassedøre.
- Brug teknologi
En tyverialarm eller et kamera kan virke afskrækkende. Alarmsystemer, der både giver lyd og sender besked til din telefon, er enkle at installere. Husk, at du kun må filme din egen grund.
- Nabohjælp virker
Et godt naboskab er den bedste forebyggelse. Meld dig til Nabohjælp-ordningen på nabohjælp.dk, og aftal med naboerne at holde øje med hinandens boliger, især når nogen er væk i længere tid.
Sådan kommer tyven ind

Snyd indbrudstyven
- Tænd lys – også i dagtimerne.
- Lås døre og vinduer, også når du er hjemme.
- Undgå at vise dyre ejendele gennem vinduer.
- Fortæl naboerne hvis du er væk – og bed dem smide lidt affald i skraldespanden så det ser ud som om, nogen er hjemme.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SchiermacherKommunikationskonsulentNybolig (v. Nykredit Mægler)
Tlf:+45 51 23 84 32Billeder
Om Nybolig
Med sine mere end 220 forretninger og 1.200 medarbejdere, er Nybolig én af Danmarks allerstørste ejendomsmæglerkæder.
Nybolig er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Nybolig topper igen salgsstatistikken i 202529.1.2026 06:07:00 CET | Pressemeddelelse
Nybolig fastholder sin position som Danmarks mest sælgende mæglerkæde. I 2025 har kæden solgt 20.484 boliger, hvilket svarer til en markedsandel på 20,6 procent. Dermed indtager Nybolig for andet år i træk førstepladsen blandt landets ejendomsmæglere.
Markedsupdate: 2025 var blandt de mest aktive år nogensinde28.1.2026 12:59:25 CET | Pressemeddelelse
Over 100.000 bolighandler, rekord i storbyernes lejlighedssalg og fremgang i alle landsdele. 2025 skriver sig ind som et af de mest aktive år på boligmarkedet siden 2011 og markerer et tydeligt comeback efter nogle mere afdæmpede år præget af højere renter og større usikkerhed.
På boligjagt? Stil spørgsmål og find drømmeboligen28.1.2026 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
En boligfremvisning kan være både spændende og overvældende, især hvis du bliver forelsket ved første blik. Med de rigtige spørgsmål i baghånden er du bedre rustet til at træffe en klog beslutning og få gevinst ud af boligjagten.
Markedsupdate: 2025 blev rekord-år14.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
2025 blev karakteriseret ved stigende priser på tværs af alle boligtyper. Men en gruppe skiller sig særlig ud.
Endelig - Nu kommer 2024-vurderingerne13.1.2026 09:52:43 CET | Pressemeddelelse
Tempoet skrues op for udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-tal, som for mange vil betyde en lavere boligskat på grund af prisfald på markedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

