FH: Et vigtigt resultat for Danmark med EU-dom om mindsteløn

EU-Domstolen har kun delvist imødekommet Danmarks søgsmål om annullation af mindstelønsdirektivet. Ifølge formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen, står han med ”blandede følelser”.

”På den ene side er jeg glad for, at domstolen har set kritisk på direktivet. Men jeg havde helst set, at direktivet faldt helt bort,” siger han.

Dommen har trukket en streg i sandet og lavet en klar markering af grænserne for EU’s indblanding i lønforhold. Og netop den del vækker begejstring hos FH’s formand.

”Vi har en stærk og gennemprøvet arbejdsmarkedsmodel i Danmark, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere aftaler løn og arbejdsvilkår – uden politisk indblanding. I over 125 år har den danske model leveret resultater, der har gjort Danmark økonomisk stærk. Den har sikret rekordlav arbejdsløshed og gjort, at vi hurtigt indhentede reallønefterslæbet efter inflationskrisen. Jeg vil til enhver tid kæmpe for den danske model,” siger Morten Skov Christiansen.

Var bekymret for glidebane

Siden kommissionsformand Ursula von der Leyen i 2019 meddelte, at EU-Kommissionen varslede et forslag til EU-lovgivning om mindsteløn, har FH sammen med sine medlemsorganisationer, de danske arbejdsgivere og den danske regering kæmpet for at få slået fast, at EU ikke må lovgive om lønforhold.

Trods modstand fra den danske og svenske regering, blev direktivet vedtaget i 2022. Den danske regering besluttede at anlægge sag ved EU-domstolen for at få direktivet annulleret.

Nu har Danmark fået delvis medhold. Dommen fastslår, at direktivet skal ændres for at respektere den bestemmelse i Lissabon-traktaten, der forbyder EU at lovgive om lønforhold, organisationsret, strejkeret eller lockout.

EU-Domstolens generaladvokat anbefalede ellers i januar 2025 at annullere hele mindstelønsdirektivet, men domstolen har altså nu valgt at opretholde dele af det.

”Selv om resultatet er et andet, end jeg havde håbet på, har kampen ikke været forgæves. Vi skal sætte foden ned og slå fast, at EU ikke uden videre kan udvide sin kompetence på områder, som hører under medlemsstaterne,” siger Morten Skov Christiansen.

FH’s formand understreger, at afgørelsen ikke får umiddelbare konsekvenser for Danmark:

”Det her betyder heldigvis ikke, at man fra Bruxelles kan diktere, hvad man skal have i løn, hvis man arbejder på fabrik eller på kontor i Danmark, heller ikke hvis vi får en overenskomstdækning under 80 procent. Det er en udbredt misforståelse. Men vi var nervøse for, at det blev en glidebane, hvis EU begyndte at blande sig i lønforhold. Det har vi nu fået dæmmet op for med dommen.”

Tak til regeringen og arbejdsmarkedets parter

FH vil nu dykke ned i dommens præmisser og detaljer for at vurdere dens perspektiver nærmere. Samtidig vil FH’s formand gerne takke regeringen og arbejdsmarkedets parter:

”Jeg glæder mig over, at det takket være pres fra de danske arbejdsmarkedsparter samt den danske regerings indsats ved forhandlingsbordet i høj grad er lykkedes at beskytte vores arbejdsmarkedsmodel. Vi må håbe, at det, at Danmark valgte at sige klart fra og gå til EU-Domstolen, kan få EU til at dæmpe appetitten for, hvor meget man blander sig i danske lønmodtageres lønvilkår,” siger Morten Skov Christiansen.