Tyrfing ramt af vejr-udfordringer
25.11.2025 13:00:20 CET | Molslinjen A/S | Pressemeddelelse
Besætningen på Samsølinjens kommende elfærge, Tyrfing, må erkende, at turen hjemover blev længere end forventet. De drilske vejr-systemer i Biscayen tvang færgen til at søge ly flere steder, og det forsinker nu planen for idriftsættelse på Samsø.

Vejret drillede for alvor Molslinjens nyeste elfærge, Tyrfing på vejen til Danmark fra Tyrkiet, hvor skibet blev bygget færdig for nogle uger siden.
”Skibet har hele vejen fra Tyrkiet kæmpet med hårdt vejr, og vi kunne se, hvordan det ene vejrsystem afløste det andet, så færgen ikke kunne gøre så meget andet end at søge ly og læ", siger Molslinjens CEO, Kristian Durhuus.
Det betød blandt andet et ikke-planlagt ophold i protugisiske Setúbal, hvor færgen måtte afvente bedre vejr.
”Det er meget ærgerligt, men her er vi ude i forhold, som vi ingen kontrol har over. Vi kan ikke styre vejret og må desværre erkende, at turen hjem blev mere udfordrende og længere end håbet”, siger Kristian Durhuus.
Forsinkelsen betyder, at planerne om at sætte Tyrfing i drift den 1. december flytter sig. Den nye plan betyder, at Tyrfing kan forventes i drift på ruten mellem Ballen og Kalundborg den 15. december.
Forsinkelsen er netop godkendt af Transportministeriet.
Kontakter
Jesper MaackPR & Communication Manager
Tlf:+4520196215jma@molslinjen.dkOm Molslinjen
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab med en flåde på 21 skibe, som årligt transporterer mere end 15 millioner gæster. Med 10 overfarter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen, Samsølinjen og Øresundslinjen forbinder færgerne Danmark, Sverige og Tyskland.
Bornholmslinjen og Molslinjen betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier.
I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen, herunder også Bornholm Expressen i samarbejde med Vikingbus. Busserne kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1800 medarbejdere.
Mere info: www.molslinjen.dk
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Express 5 på vej i dok27.2.2026 13:50:15 CET | Pressemeddelelse
Bornholms hurtigfærge, Express 5, vil til midnat søndag sejle mod sit lovpligtige ophold i dokken hos Orskov Yard i Frederikshavn. Her venter der blandt andet en helt ny bundmaling, som skal spare brændstof og CO2.
Fanølinjen atter i drift10.2.2026 15:03:47 CET | Pressemeddelelse
Med rampen tilbage på sin plads på havnen på Fanø kan Fanølinjen atter genoptage driften. Det betyder, at der igen kan tages biler med mellem Esbjerg og Fanø.
Molslinjen skal have ny CEO3.2.2026 11:04:05 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største færgerederi, Molslinjen, står foran et ledelsesskifte. Ejerne i Nordic Ferry Infrastructure (NFI) har indledt processen med at finde en ny CEO, hvilket betyder, at Kristian Durhuus fratræder posten efter knap tre år.
Tank billig strøm på din elbil mens du venter på færgen23.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Molslinjen gør det nu endnu mere attraktivt for elbilsejere at tage færgen over Kattegat. For mens du venter på færgen, kan du fylde bilen med billig strøm fra helt nye superchargere i både Aarhus og snart også på Odden.
Så gik Molslinjens færgekabale op16.1.2026 13:59:35 CET | Pressemeddelelse
Molslinjens nyeste elfærger er nu på plads i deres rigtige omgivelser, efter færgen Tyrfing til eftermiddag sejlede fra Ballen på sin første tur til Kalundborg for Samsølinjen. Det gav samtidig færgen Nerthus muligheden for i aftes at sejle til Alslinjen, som den er bygget til og gøre klar til første tur i morges.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum