Dansk Metal glæder sig over dagens EU-dom om mindsteløn
11.11.2025 09:16:43 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse
EU-Domstolen har i dag valgt at annullere dele af mindstelønsdirektivet. Det vækker glæde i Dansk Metal, der har kæmpet mod det fra start.

”I Danmark er løn og overenskomster et anliggende for arbejdsmarkedets parter – ikke politikere. Vi har været stærkt bekymrede for mindstelønsdirektivet, og derfor opfordrede vi også for flere år siden den danske regering til at anlægge sagen. Vi er naturligvis tilfredse med, at EU-Domstolen også mener, at direktivet er gået for langt,” lyder det fra Dansk Metals EU-chef Johan Moesgaard Andersen.
Mindstelønsdirektivet sætter rammer op for lovbestemte mindstelønninger i Europa og lægger en lovramme om overenskomstforhandlinger. Selvom direktivet ikke får umiddelbare konsekvenser i Danmark, har Dansk Metal advaret imod direktivet. Det skyldes, at direktivet kan flytte på kompetencen mellem EU og medlemsstaterne, når det gælder centrale hjørnesten i den danske arbejdsmarkedsmodel.
”Vi havde selvfølgelig allerhelst set, at direktivet blev skrottet helt. Men som vi også løbende har peget på, så har det været afgørende at få EU-domstolen i tale, så vi ikke blindt accepterede EU-indblanding i vores velfungerende arbejdsmarkedsmodel. Nu vil vi nærlæse dommen og se, hvilke hegnspæle EU-Domstolen stiller op for indblanding i lønforhold,” slutter Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal.
EU’s mindstelønsdirektiv blev vedtaget i 2022. EU-Domstolens egen generaladvokat anbefalede tidligere på året at annullere hele direktivet, men EU-Domstolen har tilsyneladende valgt at opretholde direktivet. Senere i dag vil dommen foreligge på skrift.
Nøgleord
Kontakter
Dansk Metals pressetelefon
Tlf:24 97 46 09Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Demokratisk valgsejr kan ende med stor gevinst for Danmark3.11.2026 14:33:32 CET | Pressemeddelelse
Hvis Demokraterne sikrer sig flertallet i både Senatet og Repræsentanternes Hus, kommer vi et lille skridt nærmere en stor handelsaftale mellem EU og USA. En handelsaftale, der vil kunne skabe tusindvis af arbejdspladser i Danmark i en tid, hvor eksporten til USA falder. Det viser nye tal fra Dansk Metal.
Dansk Metal: Godt med løft af Arne-pensionen – men seniorpensionen skal ikke forringes9.10.2026 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal glæder sig over regeringens forslag om at forbedre tidlig pension, men advarer mod at stramme reglerne for seniorpension. Samtidig understreger Dansk Metal, at de historisk store investeringer i materiel til Forsvaret også skal føre til arbejdspladser i Danmark.
Dansk Metal efter nye robottal: Afsæt 200 mio. kr. til robotter i forskningsreserven24.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra IFR – International Federation of Robotics – viser, at verdens virksomheder investerer i robotter som aldrig før. Det står dog sløjt til med nyinstallationer af robotter i Europa. Danmark halter ikke lige så meget bagefter som mange af landene i Europa, mens Kina løber forrest.
Dansk Metal: EU-formanden har ret – Europa skal satse mere på teknologi og industri16.9.2026 10:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyens tale om EU’s tilstand rammer rigtige temaer som sikkerhed, håndtering af kunstig intelligens og konkurrenceevne. Nu skal ordene omsættes til et EU-budget, der styrker Europas teknologi og industri, lyder det fra Dansk Metal.
Industriens virksomheder er blevet mere robuste de sidste fem år13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Metal viser, at industrivirksomhederne herhjemme har klaret sig overraskende godt de sidste fem år – på trods af inflationskrise og toldkrig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum