Fonden for Entreprenørskab

Landsfinale i opfinderkonkurrence for børn kommer til Næstved i 2026 og 2027

Del

Et samarbejde mellem Næstved Kommune og Fonden for Entreprenørskab bringer de næste to år Danmarks Entreprenørskabsfestival og landsfinalen i den landsdækkende opfinderkonkurrence Projekt Edison til Næstved.

Foto fra tidligere landsfinale i Projekt Edison
Foto fra tidligere landsfinale i Projekt Edison Rasmus Degnbol, Fonden for Entreprenørskab

Næstved skal være værtsby for Danmarks største entreprenørskabsfestival og dermed blandt andet huse landsfinalen i Projekt Edison, som er den største opfinderkonkurrence af sin slags for 6.- og 7. klasser med over 10.000 deltagere. 

Danmarks Entreprenørskabsfestival samler elever, studerende, lærere og undervisere til en inspirerende dag med idékonkurrencer, pitch, workshops og meget andet med det formål at vise, hvad det vil sige at arbejde med entreprenørskab.

Arena Næstved lægger de næste to år grund til landsfinalen i Projekt Edison, der er en del af festivalen. Edison er et læringsforløb med over 10.000 deltagere, som kulminerer med at samle hundredvis af 6.- og 7. klasser til finalen i den største opfinderkonkurrence af sin slags. Her skal eleverne først pitche fra stande foran dommere fra erhvervslivet, hvorefter fem finalister skal stå på den store scene foran tusindvis af publikummer.

Borgmester i Næstved Kommune, Carsten Rasmussen, glæder sig til, at Næstved skal være værtsby for en landsfinale i en konkurrence, som hylder innovation og entreprenørskab.

- Jeg møder ofte virksomheder, som efterspørger medarbejdere med nye idéer til opgaver og med blik for nye måder at løse opgaverne på. Den slags færdigheder er Projekt Edison med til at træne og støtte op om. Måske kan konkurrencen endda være med til at så det første frø til en fremtid som iværksætter eller en karriere i det private erhvervsliv. Derfor ser jeg også frem til, at vi i Næstved skal lave et brag af en landsfinale for nogle af Østdanmarks mest idérige elever.

Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Næstved Kommune, Lars Hoppe Søe glæder sig også:

- Det er fantastisk, at landsfinalen i Projekt Edison kommer til Næstved. De sidste 12 år har i gennemsnit 400 elever fra Næstved Kommune hvert år deltaget i konkurrencen, så vi kender den særdeles godt. Eleverne lærer at tænke kreativt, eksperimentere, samarbejde og finde løsninger på virkelige problemer. Det er spændende og varieret undervisning, og jeg har selv set elevernes store engagement i konkurrencen, da jeg for nylig besøgte vores lokalfinale.

Fonden for Entreprenørskab, der arbejder for entreprenørskab for alle på tværs af grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, står bag Danmarks Entreprenørskabsfestival, hvis formål er at inspirere og vise, hvad entreprenørskab vil sige i en undervisnings- og uddannelseskontekst.

Fondens direktør Christian Vintergaard ser frem til samarbejdet med Næstved Kommune.

-Næstved har i mange år været en stor entreprenørskabskommune med mange deltagere til vores programmer. Derfor er det oplagt, at vi nu fylder Arena Næstved ud med en masse unge entreprenører,” siger Christian Vintergaard.

Danmarks Entreprenørskabsfestival afholdes d. 12. november 2026.

Kontakt:

Carsten Rasmussen

Borgmester, Næstved Kommune

Tlf: 2545 0943

Lars Hoppe Søe

Formand, Børne- og Uddannelsesudvalget. Næstved Kommune
Tlf: 3059 4194

Anne Bach Nielsen

Pædagogisk konsulent og ansvarlig for Projekt Edison i Næstved Kommune

Tlf. 6177 3343

Billeder

Om Fonden for Entreprenørskab

Entreprenørskab skal være for alle, for det giver børn og unge evner til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden. Det er Fonden for Entreprenørskabs vision, og det vi er drevet af i vores arbejde på skoler og uddannelser.

Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Målet er, at entreprenørskab skal være en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.

Helt konkret arbejder Fonden for at sikre, at alle elever og studerende færdiggør skole og uddannelse med evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi som både talentfulde iværksættere og værdifulde medarbejdere til gavn for Danmark. Vi kalder det entreprenant dannelse.

Fonden for Entreprenørskab er desuden det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab

Elever fra Roskilde Katedralskole og Ordrup Gymnasium vandt verdensmål-konkurrence for gymnasier10.12.2025 15:46:43 CET | Pressemeddelelse

Tre elever fra Roskilde Katedralskole løb onsdag med sejren og 10.000 kroner i Fonden for Entreprenørskabs landsdækkende innovationskonkurrence 'Global Goals Programme' for STX-elever fra hele landet. Samtidig vandt fire elever fra Ordrup Gymnasium Røde Kors' særpris i konkurrencen. Med udgangspunkt i FN's verdensmål har 840 STX-elever i efteråret forholdt sig til verdens udfordringer samt helt lokale udfordringer og udviklet kloge løsninger. Deres projekter har været en del af undervisningen i forskellige fag, og dertil har de deltaget i den landsdækkende konkurrence Global Goals Programme, der bliver afviklet i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab og Røde Kors. Vinderne blev Emilie, Andrea og Tilde fra 3.g på Roskilde Katedralskole. Deres idé tager udgangspunkt i deres egen hverdag som tjenere, idet de ønsker at lave en særlig tjenerhandske, der kan forebygge forbrændinger og smerter af at bære tallerkner. "Vi er virkelig glade for at vinde. Hele forløbet har været sjovt o

Herning-elever vinder to ud af tre priser til stor entreprenørskabsfestival26.11.2025 18:27:57 CET | Pressemeddelelse

Elever fra Herningssholm Erhvervsskole og Gymnasier vandt 1. plads i to ud af tre kategorier, da Danmarks Entreprenørskabsfestival løb af stablen i Sportscenter Herning onsdag. Her var omkring 1000 elever og studerende med deres lærere og undervisere, frivillige dommere, erhvervsfolk og Herning Kommunes borgmester samlet, da Danmarks Entreprenørskabsfestival blev afholdt af Fonden for Entreprenørskab. Elever fra HTX, HHX, STX, EUD og EUX mødte onsdag op i Sportscenter Herning med stande, idéer og entreprenørdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen var opdelt i tre programspor for henholdsvis HTX, HHX, STX, EUD og EUX, hvor de mange elever var mødt op for at pitche deres idéer og få gode råd og sparring fra frivillige dommere fra erhvervslivet. Det hele kulminerede i en prisoverrækkelse, hvor de bedste idéer fra hvert program vandt 10.000 kroner. I to ud af tre programspor løb elever fra Herningsholm med 1. pladsen: Vinderen af Business

Odense-elever vinder iværksætterpris26.11.2025 17:30:08 CET | Pressemeddelelse

Elever fra Odense Tekniske Gymnasium vandt 1. pladsen i iværksætterkonkurrencen Tech Innovation Programme, da 2000 elever og studerende fyldte Sportscenter Herning op sammen med deres lærere og undervisere, frivillige dommere, erhvervsfolk og Herning Kommunes borgmester, under Danmarks Entreprenørskabsfestival, som blev afholdt af Fonden for Entreprenørskab. Elever fra HTX, HHX, STX, EUD og EUX mødte onsdag op i Sportscenter Herning med stande, idéer og entreprenørdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen var opdelt i tre programspor for henholdsvis HTX, HHX, STX, EUD og EUX, hvor de mange elever var mødt op for at pitche deres idéer og få gode råd og sparring fra frivillige dommere fra erhvervslivet. Det hele kulminerede i en prisoverrækkelse, hvor de bedste idéer fra hvert program vandt 10.000 kroner. Vinderen i programmet tech Innovation Programme med 185 deltagende elever var eleverne Jonas, August og Meryem fra Odense Tekniske Gymn

Pædagog-studerende fra VIA i Aarhus rydder bordet i stor iværksætter-konkurrence25.11.2025 16:38:19 CET | Pressemeddelelse

Studernede fra VIA i Aarhus vandt begge iværksætterkonkurrencer for studenterstartups: 'grow up' og 'idékonkurrencen', da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival på Godsbanen i Aarhus. Studerende, undervisere og frivillige dommere fra erhvervslivet fyldte Godsbanen i Aarhus op med idéer, pitch og entreprenørskabsdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen bestod blandt andet af de to iværksætterkonkurrencer for studerende på videregående uddannelser; 'idékonkurrencen' og 'grow up'. Mens førstnævnte henvender sig til studerende i den helt tidligere fase af deres idé og startup, henvender sidstnævnte sig til dem, der allerede har etableret virksomhed eller er kommet længere med deres idé forud for indeværende skoleår. Før vinderne kunne kåres, skulle de cirka 200 deltagende studerende pitche foran frivillige dommere fra erhvervslivet. Vinderen af idékonkurrencen blev: Cecilie Moeslund Hansen, 26 år fra VIA - Ent

Studerende fra Erhvervsakademi København og Københavns Professionshøjskole vinder iværksætterpriser17.11.2025 16:14:01 CET | Pressemeddelelse

Emma Stender fra Erhvervsakademi København og Kristian Toft Haagensen og Christine Rümenapp fra Københavns Professionshøjskole vandt iværksætterkonkurrencerne for studenterstartups, henholdsvis 'grow up' og 'idékonkurrencen', da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Studerende, undervisere, forskere, frivillige dommere fra erhvervslivet og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund fyldte Skulpturgaden på Statens Museum for Kunst op med idéer, pitch og entreprenørskabsdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen bestod blandt andet af de to iværksætterkonkurrencer for studerende på videregående uddannelser; 'idékonkurrencen' og 'grow up'. Mens førstnævnte henvender sig til studerende i den helt tidligere fase af deres idé og startup, henvender sidstnævnte sig til dem, der allerede har etableret virksomhed eller er kommet længere med deres idé forud for indeværende skoleår. Før vinderne kunne kåres,

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye