KU samler kræfterne for at styrke forståelsen af verdens kriser
11.11.2025 06:00:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Initiativet skal bidrage til en mere kvalificeret offentlig samtale om en verden i hastig forandring.

Krige, kriser og nye magtbalancer ændrer lige nu vilkårene for både stater, virksomheder og borgere. Den store usikkerhed skaber et voksende behov for sammenhængende og forskningsbaseret viden om, hvordan de globale forandringer påvirker samfundet, vi lever i.
Derfor lancerer Københavns Universitet nu KU Geopolitik – en ny tværfaglig satsning, som skal styrke universitetets bidrag til samfundets forståelse af geopolitiske forandringer.
"Vi står midt i en tid, hvor verden forandrer sig hastigt og grundlæggende. Med KU Geopolitik tager vi ansvar for at bringe vores viden i spil dér, hvor den kan gøre en forskel – i den offentlige debat, i medierne og i beslutningsrummene. Det er et initiativ, der viser styrken i vores tværfaglighed og vores ambition om at være til gavn for flere,” siger rektor for Københavns Universitet, David Dreyer Lassen.
Initiativet skal gøre det lettere for offentligheden, medier og beslutningstagere at få adgang til relevant ekspertviden – og skal samtidig bidrage med nye, tværfaglige indsigter på de store dagsordener.
KU Geopolitik samler forskere fra alle seks fakulteter i et fagligt fællesskab, hvor der arbejdes på tværs af faggrænser om at skabe og formidle aktuel viden om globale kriser og geopolitiske dynamikker. Derved udnytter Københavns Universitet sin unikt brede ekspertise til at bidrage til en mere kvalificeret offentlig samtale om en verden i hastig forandring.
10 millioner kroner og en pressemedarbejder
Københavns Universitet har i første omgang afsat 10 millioner kroner over de næste tre år til projektet. Midlerne kan blandt meget andet bruges på faglige briefinger og events med KU-forskere, undervisningsmateriale, kompetenceudvikling af virksomheder og offentlige aktører eller på nye formidlingsformater som fx podcasts eller skriftserier. En tværfaglig styregruppe vil disponere over midlerne (se liste over medlemmer nedenfor).
Derudover har KU tilknyttet journalist Lise Karlshøj Balslev, som kommer med erfaring fra Zetland og DR Nyheder til at lede presse- og formidlingsindsatsen for projektet. Hun skal blandt andet sikre, at journalister og medier har nem adgang til universitetets ekspertviden på området, og være bindeled mellem forskernes ekspertviden og medierne.
Faste medlemmer af KU Geopolitiks styregruppe:
- Laura Vang Rasmussen, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
- Jens Friis Lund, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
- Rasmus Christian Elling, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
- Haakon Ikonomou, adjunkt ved Saxo-Instituttet
- Astrid Kjeldgaard-Pedersen, professor ved Det Juridiske Fakultet
- Marc Schack, lektor ved Det Juridiske Fakultet
- Jan Loop, professor ved Det Teologiske Fakultet
- Karen Lauterbach, lektor ved Det Teologiske Fakultet
- Anders Wivel, professor ved Institut for Statskundskab
- Katja Lindskov Jacobsen, lektor ved Institut for Statskundskab
- Lena Skovgaard, lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab
- Marie Helleberg, klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin
Nøgleord
Kontakter
Lise Karlshøj BalslevKU Kommunikation, Presse
Tlf:93563661lika@adm.ku.dkOm Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fjernsynet vendte op og ned på danskernes dagligliv... og boligindretning2.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag er det 75 år siden, at de første fjernsynsudsendelser blev sendt. I Kampen om fjernsynet fortæller medieforsker Palle Schantz Lauridsen fjernsynets fascinerende historie i Danmark 1948-1965 – lige fra de politiske skænderier om det nye medies plads i samfundet til lavpraktiske overvejelser om, hvordan man skulle få plads til dette mærkelige nye møbel i sin bolig.
Kan din arbejdsgiver kræve bevis for, at du har sovet godt?1.10.2026 09:58:29 CEST | Pressemeddelelse
Ny teknologi kan måske forbedre vores søvn. Men uden klare regler risikerer vi, at søvn bliver noget, arbejdsgivere, forsikringsselskaber og andre institutioner føler sig berettiget til at overvåge, advarer forskere.
Nyt fund puster liv i omdiskuteret spørgsmål: Jorden og Mars blev dannet på forskellig vis30.9.2026 09:01:43 CEST | Pressemeddelelse
Overraskende fund peger på, at Mars og Jorden blev dannet på forskellige måder. Det kan hjælpe os med at forstå, om planeter i andre galakser er beboelige.
Unik Paul Auster-bogsamling kommer til København29.9.2026 15:47:35 CEST | Pressemeddelelse
300 bøger fra den amerikanske forfatter Paul Austers private bibliotek kan nu opleves på Universitetsbiblioteket i Fiolstræde. Det er det eneste sted i verden, hvor en del af forfatterens private bogsamling er udstillet.
AI chatbots give us a narrow slice of knowledge: Researchers warn of ‘knowledge collapse’28.9.2026 09:48:14 CEST | Press release
We are exposed to a much narrower range of knowledge through AI chatbots than through a basic web search. This is documented by a new study led by the University of Copenhagen. As more and more of us turn to AI chatbots for information, researchers warn that the risk of ‘knowledge collapse’ increases.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum