En rigtig jul var lumre lege, fed mad, fest og store forventninger
Ny juleudstilling på Nationalmuseet: Julens Rødder – hvad er en rigtig jul? Sæt dig til bords hos en borgerskabsfamilie i 1870, giv nissen grød på gården, klap bonden bagi og se ting og ritualer, som har formet vores jul. 14. november 2025 – 4. januar 2026.

Er det jul, når du sætter gaflen i flæskestegen, tænder juletræet, og når vi tager hinanden i hænderne og går rundt om juletræet, mens vi synger Højt for træets Grønne top? I Nationalmuseets nye juleudstilling Julens rødder – hvad er en rigtig jul? besøger gæsten fire historiske juleuniverser fra 1100-tallet til i dag. Her får gæsten fire vidt forskellige juleopleveler.
I en verden der hele tiden forandrer sig, er det rart at vide, at der er noget, vi kan regne med: julen. Det bliver jul igen i år, men den ”gode gamle jul”, som vi kender den, har kun omkring 150 år på bagen. Gæsten skal opleve, at julen har langt dybere rødder, og at nye ritualer hele tiden kommer til. Uanset om det var hedensk eller kristent fejring, bygger julen på fællesskab og ikke mindst festglæde, fortæller museumsinspektør Anne-Mette Marchen Andersen.
Jul i familiens skød – 1870
Du træder ind i en borgerskabsstue i København. Det er i Peters stue fra julefortællingen Peters jul. Julen er kommet på mode, og borgerskabet stiver højtiden af med juletræ i rød-hvide farver, søde sager og gaver. Ved det interaktive julebord kan du sætte dig til bords med familien og starte en samtale med medlemmerne. Hør, hvad der kunne antænde diskussionerne juleaften i 1870.
Lys i mørket – 1100-tallet
Du står i udkanten af en skov julenat. Kirker skyder op overalt, og kristendommen har slået rod i Danmark. I mørket flyver usynlige og hvileløse sjæle, der venter på Guds frelse. Sæt dig ved bålet og lyt til pigen Gertruds jul – en fortælling fra en tid, hvor tro, frygt og håb flettede sig sammen i julen.
Legende alvor på bondegården – 1700-tallet
Julenat er tiden farlig. På bondegården i 1700-tallet samles alle indenfor, for netop denne nat kan underverdenen trænge ind. Gå på opdagelse på gården, læg dig i alkoven og hør lille Jens’ historie. Efter al uhyggen skal der leges – bro, bro brille, ælteleg, blindebuk og andre lumre julelege. Se om du tør klappe bonden bagi. Og husk at give nissen grød! I gamle dage var han ikke kun venlig, han var også lunefuld.
Hvad er en rigtig jul? – 2025
Julen er stadig danskernes yndlingshøjtid, men den ser ikke ud, som den gjorde tidligere.
Nogle traditioner er forsvundet, andre har fået nyt liv. I udstillingens nutidige del kan du gå på opdagelse i en overdimensioneret julekalender, der samler nye og gamle juletraditioner.
Skriv dit eget ønske for, hvad der gør julen rigtig for dig, og læg det i postkassen, for vi gemmer det til fremtiden.
Meget mere jul på Nationalmuseet ….
- I Klunkehjemmet kan du komme på julerundvisning og opleve, hvordan det fine borgerskab fejrede jul i slutningen af 1800-tallet.
- På muset kan du komme på ”Alletiders julerundvisning”, hvor en guide tager dig igennem julens historie fra vikingerne til i dag.
- I Museets butik kan du købe julegaver og historisk julepynt.
- I museets Forhal kan du købe gløgg og julebag.
- Restaurant smør har julemad.
Nøgleord
Kontakter
Karen Torp-PedersenKommunikationsmedarbejder
Tlf:+45 41 20 60 96ktp@natmus.dkBilleder









Links
Nationalmuseet
Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet
"Unge har altid udfordret deres plads i samfundet": Varbergs danmarkshistorier klar med ny sæson om 8.000 års ungdomsliv30.9.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Især én historie om en ung kvindes hårde skæbne har værten Jeanette Varberg svært ved at slippe i den nye sæson, som har premiere 1. oktober.
Overlev i fortiden29.9.2025 14:34:40 CEST | Pressemeddelelse
I Nationalmuseets nye børneoplevelse “Kan du overleve i fortiden” træder børnene ind i historiske scener. Her vil de finde ud af, om de har det, der skal til for at overleve i fortiden. Børnefamilier kan tage på tidsrejserne hver weekend frem til 2. november – og hver dag i efterårsferien (uge 42).
Nationalmuseet opruster fremtidens udstillinger med ny konceptenhed18.9.2025 13:31:37 CEST | Pressemeddelelse
Museets udviklere får nu langt bedre plads til at lege og eksperimentere med udstillingerne, inden de kan opleves af publikum på besøgsstederne rundt om i landet. Det skal give stærkere og mere gennemprøvede udstillinger for de besøgende.
Liselund Slot ny oplevelsesdestination på Møn31.7.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Liselund Slot begynder et nyt kapitel på det historiske sted ved Møns Klint - Med første kvindelige forvalter ved roret.
Vinterferie på grønlandsk30.1.2025 10:47:26 CET | Pressemeddelelse
Hop på isflager, ro i kajak i Nuuk fjord og bliv atlet i inuitlegene. 8. til 15. februar på Nationalmuseet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum