Soldater fra Hjemmeværnet i stor øvelse på Lolland-Falster
Fra den 14. til 16. november kan borgerne på Lolland og Falster opleve flere hundrede frivillige soldater, der træner militære færdigheder.

Op mod 300 frivillige soldater fra Hjemmeværnet samles i weekenden for at træne i civilt terræn, både i by- og landområder på Lolland-Falster.
Under øvelsen træner soldaterne i at bevogte og overvåge forskellige områder og standse fjendtlige handlinger.
Formålet med øvelsen er at styrke soldaternes færdigheder i felten og træne
i at handle hurtigt og effektivt. På den måde bliver soldaterne bedre rustet til at håndtere forskellige trusler fra en modstander herunder spionage og sabotage.
Indsatsen er særlig nødvendig nu, hvor sikkerhedstruslen er skærpet, forklarer oberst Peer
Rouff, som er chef for hærhjemmeværnssoldaterne i Østdanmark.
- Vi træner realistisk, så vi kan reagere sikkert og kompetent, hvis noget
uventet sker. Det handler om at være klar og samtidig vise, at vi kan forsvare Danmark, siger obersten.
Deltagerne er frivillige soldater, der holder sig skarpe til at støtte Forsvaret bedst muligt.
Hvis I har spørgsmål til øvelsen eller ønsker at deltage, er I velkomne til at kontakte:
Lasse Bækhus
mail: LRGNE-G9-02@mil.dk
Tlf. 72217236
Kontakter
Pressevagt
Tlf:24842504HJK-KTP-PRESSE@mil.dkBilleder
Links
Hjemmeværnet
Hjemmeværnet er en frivillig militær organisation med ca. 44.000 frivillige soldater.
Hjemmeværnet styrker Forsvarets, Politiets og en række andre myndigheders opgaveløsning, når der er behov for støtte. Hjemmeværnet støtter cirka med 2,5 mio. timer årligt til løsning af opgaver for Forsvaret, Politiet og en række andre myndigheder.
Hjemmeværnet består af tre værn – Hærhjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet og Marinehjemmeværnet, som løser en lang række opgaver til lands, til vands og i luften.
Vores frivillige soldater støtter det danske forsvar i en række militære opgaver. Hjemmeværnet løser blandt andet opgaver som bevogtning, farvandsovervågning, afspærring, søredning, observationer fra luften og støtte til eftersøgninger af forsvundne personer. Derudover deltager Hjemmeværnet også i internationale missioner.
Følg pressemeddelelser fra Hjemmeværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjemmeværnet
Hjemmeværnets nye fly på vingerne for at passe på EU’s grænser27.10.2025 14:29:58 CET | Pressemeddelelse
Frivillige piloter fra Flyverhjemmeværnet deltager i international opgave for EU's grænseagentur, Frontex.
Hjemmeværnet indtager Odense med action og oplevelser for alle19.9.2025 11:22:05 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 20. september rykker Hjemmeværnet ud af kasernerne og helt tæt på fynboerne.
Hjemmeværnet afholder stor øvelse i Østdanmark15.9.2025 11:21:03 CEST | Pressemeddelelse
Hjemmeværnets Landsdelsregion Øst holder stor øvelse med 1.500 deltagende hjemmeværnssoldater på Sjælland og Bornholm
Hjemmeværnet markerer Kosovo-indsats ved stor parade25.8.2025 10:19:40 CEST | Pressemeddelelse
I en tid præget af sikkerhedspolitisk uro markerer Hjemmeværnet et historisk øjeblik. Det sidste hold danske hjemmeværnssoldater er vendt hjem fra NATO-missionen i Kosovo, og det fejres ved en parade på Vordingborg Kaserne den 29. august 2025.
Hjemmeværnet afholder stor føringsøvelse, som skal styrke indsatsen i skarpe situationer28.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Landsdelsregion Øst, Hærhjemmeværnet øst for Storebælt, gennemfører i denne weekend en omfattende føringsøvelse, hvor staben bliver trænet i at føre enheder, skabe overblik og reagere på hændelser, som kunne finde sted i et scenarie, hvor Hjemmeværnet vil blive indsat i stort omfang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


