Nyt notat fra Tænketanken Prospekt Seniorrådgiver: Oprustning handler ikke kun om krudt og kugler – men også om kultur, dannelse og fællesskab
Nyt Prospekt-notat af historiker, forfatter og seniorrådgiver Michael Böss advarer mod en europæisk værdikrise. Når individualismen tager over, mister vi sammenhængskraften – og dermed evnen til at forsvare os. Beredskab handler ikke kun om våben, men om dannelse, kultur og fælles vilje. Derfor bør Finlands beredskabsmentalitet og forsvarsvilje være et forbillede for Danmark – og for resten af Europa.

Mens Danmark diskuterer oprustning, afstand til våbenfabrikker og forsvarsbudgetter, peger historiker, forfatter og seniorrådgiver i Tænketanken Prospekt, Michael Böss, på, at Europas egentlige udfordring ligger et andet sted: i vores værdier og nationale bevidsthed.
I Prospekts nye notat, “Små staters overlevelse – hvad kan vi lære af Finlands erfaringer med Rusland?”, analyserer Böss Finlands historiske og kulturelle erfaringer som både advarsel og forbillede.
”Oprustning handler ikke bare om krudt og kugler. Åndelig oprustning handler om den måde, vi ser på os selv som folk. Vi skal ikke være så håndsky med at sige, at vi har en kultur og nogle værdier, vi skal være parate til at forsvare. Hvis vi mister bevidstheden om det, bliver vi sårbare udadtil – og falder sammen indadtil,” siger Michael Böss.
Ifølge Böss har Finland forstået, at beredskab ikke blot er et spørgsmål om militær styrke, men om mental robusthed, tillid og fællesskab. Finnernes nationale sammenhængskraft hviler på historisk erfaring og kulturel dannelse – ikke kun på våbenmagt.
En værdikrise i Vesten
Prospekt-notatet peger på, at Europas lave forsvarsvilje er et symptom på en dybere værdimæssig krise. Kun hver fjerde dansker er i dag parat til at kæmpe for sit land – et tal, Böss betegner som udtryk for individualismens pris.
”Den manglende forsvarsvilje viser, at vi er kommet så langt i vores individualisme, at vores samfund har mistet den sammenhængskraft, som er en betingelse for at kunne mobilisere sig over for ydre trusler,” siger Böss.
Han argumenterer for, at neutralitet og alliancefrihed ikke længere er realistiske muligheder for små stater. Overlevelse kræver alliancer – men også et fælles værdigrundlag, der bygger på kultur, tillid og en forankret tro på noget, der er værd at forsvare.
”Et nationalt fællesskab inden for rammerne af et tæt forbundet Norden og Europa er den bedste garanti for Danmarks sikkerhed,” afslutter Böss.
Om forfatteren:
Michael Böss (f. 1952) er historiker, dr.phil. og lektor emeritus fra Aarhus Universitet. Han er seniorrådgiver ved Tænketanken Prospekt og forfatter til en række anmelderroste bøger, bl.a. Det demente samfund (2014), Liberalismens vildfarelser (2021) og Den keltiske ånd (2023).
Hans nye bog, Folket, der aldrig blinker (2025), behandler samme tema, som notatet: Hvad Finland kan lære os om Rusland – og hvad Danmark kan lære af Finland
Podcast:
Lyt til Prospekts podcast: Politik med Prospekt - denne uge med Michael Böss
I denne uge har kommunikationschef Tine Obel besøgt Prospekts seniorrådgiver Michael Böss i Holstebro i anledning af udgivelsen af hans notat, som er udkommet på baggrund af hans nyeste bog. I samtalen fortæller Michael Böss, hvordan Finlands historiske erfaringer rummer både en advarsel og et forbillede. Han peger på, at Europas største udfordring ikke kun handler om militær oprustning, men om værdier, dannelse og sammenhængskraft.
Når individualismen tager over, mister vi den fælles vilje, der skal til for at forsvare vores samfund. Derfor, siger Böss, bør Finlands beredskabsmentalitet og forsvarsvilje være et forbillede – for Danmark og for hele Europa.
Nøgleord
Kontakter
Tine ObelPresse- og kommunikationschef
Tlf:28294630to@taenketankenprospekt.dkMichael BössSeniorrådgiver
mail@taenketankenprospekt.dkVedhæftede filer
Links
Om Tænketanken Prospekt
Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Tænketanken Prospekt: Deltidsarbejde er et positivt tilvalg af familielivet – ikke et ligestillingsproblem30.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Tænketanken Prospekt viser, at Danmark har en af OECD’s mindste forskelle mellem mænds og kvinders fuldtidsarbejde – alligevel bliver kvinders deltidsarbejde ofte gjort til et ligestillingsproblem.
Tænketanken Prospekt inviterer til fredagscafé med debat: Rugemoderskab – et etisk dilemma23.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tænketanken Prospekt inviterer til debat om rugemødre for at sætte fokus på de etiske, juridiske og menneskelige dilemmaer på området.
Ny rapport fra Tænketanken Prospekt: Landsbyen slår Storbyen: Her finder familier det gode liv14.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge en ny rapport fra Tænketanken Prospekt finder du ikke Danmarks højeste score på livskvalitet i storbyen, men i de mindre bysamfund som Struer, Stevns og Lemvig, hvor familier, naboskaber og civilsamfund står stærkest.
Ny rapport fra Tænketanken Prospekt: Det er i udkantsdanmark, vi finder det gode liv14.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Tænketanken Prospekt viser, at danskerne trives bedst i de mindre lokalsamfund, hvor familien, fællesskabet og frivilligheden står stærkest. Det gode liv er nemlig ikke altid lig med høj indkomst, velstand og udsigt over søerne.
Danmarks EU-formandskab 2025: Tre kritiske spørgsmål, der afslører ambition eller tomme løfter8.7.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tænketanken Prospekt sætter med et nyt europapolitisk projekt fokus på de centrale brikker i puslespillet om Danmarks EU-formandskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum